Byrådskandidat i Roskilde roder med vilje rundt i valgsystemet

Uanset hvem vælgerne sætter kryds ved, så er det kandidaten, som et parti har sat øverst på stemmesedlen, der kommer i byrådet. Sådan skriver Jeppe Fransson (R) i et debatindlæg i Politiken. Men det passer slet ikke, siger valgforsker.

Alternativet, SF og Enhedslisten i Roskilde stiller op på partiliste til kommunalvalget. Det betyder, at nummer et på deres liste kommer ind - uanset antallet af personlige stemmer.

Sagt af: Jeppe Fransson, byrådskandidat for Radikale Venstre i Roskilde Kommune, i et opslag på Facebook.

Selvom det sjældent sker, så er det muligt for en kandidat at sprænge partilisten og blive valgt, selv om han eller hun ikke står opført som nummer 1 på listen. Det forklarer både indenrigsministeriet og valgforsker til TjekDet.

“Alternativet, SF og Enhedslisten i Roskilde stiller op på partiliste til kommunalvalget. Det betyder, at nummer et på deres liste kommer ind - uanset antallet af personlige stemmer.”

Sådan skriver Jeppe Fransson, der er kandidat til kommunalvalget for Radikale Venstre i Roskilde, i et opslag på Facebook 8. november i år.

Det samme skriver han i et debatindlæg i Politiken, hvori han taler for at afskaffe, at partier kan opstille kandidater til valg på en partiliste. Med partilister har partier større indflydelse på, hvilke kandidater der bliver valgt. Men partilisten er udemokratisk, mener Jeppe Fransson og taler i stedet varmt for sideordnet opstilling.

Det er bare ikke rigtigt, at personlige stemmer er uden betydning ved opstilling på partiliste, som Jeppe Fransson påstår på både Facebook og i Politiken. 

Det siger Johannes Andersen, der er valgforsker og lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

“Man kan sagtens sprænge partilisten, hvis man får nok personlige stemmer til at overtrumfe den kandidat, der står som nummer et på partilisten,” siger Johannes Andersen.

Og Christine Boeskov, der er valgkonsulent i økonomi- og indenrigsministeriet, skriver i en mail til TjekDet, at som hovedregel bliver kandidaten øverst på listen valgt først.

“Men hvis der er andre kandidater på listen, som opnår et meget højt personligt stemmetal, bliver denne kandidat valgt først,” skriver Christine Boeskov.

For hvis et parti, der har prioriteret sine kandidater, får stemmer nok til at få en kandidat valgt ind, så er det rent faktisk muligt, at det bliver nummer to, tre eller fire på partilisten, der bliver valgt ind. Den kandidat skal blot få tilstrækkeligt flere personlige stemmer end nummer et på listen.

“Hvis nummer fire på partilisten får 5000 stemmer, og der er 9000 vælgere, der i alt stemmer på det parti. Så kan nummer et på listen jo ikke få mere end 4000 stemmer, og derfor vil nummer fire på listen - og ikke nummer et - komme ind. Hvis altså partiet får stemmer nok til et mandat,” forklarer Johannes Andersen.

Sideordnet opstilling eller partiliste?

Forskellen på de to opstillingsformer er, om det politiske parti har opstillet kandidaterne i prioriteret rækkefølge.

Hvis et partis kandidater er opstillet sideordnet til et valg, så vil det være de kandidater, der har fået flest personlige stemmer, der bliver valgt ind. Det er altså antallet af personlige stemmer, der helt og aldeles bestemmer, hvem fra partiet der bliver valgt..

Er kandidaterne derimod opstillet på en partiliste, så er det partiets egen prioritering af de opstillede kandidater, der til dels bestemmer, hvilke kandidater der bliver valgt ind. De listestemmer - altså stemmer til partiet, der ikke er personlige - bliver tildelt kandidaterne i rækkefølge efter kandidaternes nummer på partilisten.

På den måde får kandidaten øverst på listen mere hjælp af listestemmerne end andre kandidater. Men det betyder ikke, at kandidaten er sikker på at få partiets første mandat.

Ikke udemokratisk

Jeppe Fransson mener, at det er udemokratisk og "en mageløs mistillidserklæring til vælgerne" at opstille kandidater på partiliste, som Alternativet, SF og Enhedslisten i Roskilde gør. Når partierne bruger den, siger de "direkte til deres vælgere, at de (partierne, red.) er langt mere kompetente end vælgerne til at bestemme, hvem der skal repræsentere deres parti i byrådet." 

Men ifølge Johannes Andersen er det ikke udemokratisk, at partier opstiller kandidater på partilister. At opstille kandidater på partiliste hviler bare på en anden opfattelse af demokrati, hvor partier spiller en større rolle.

“Med partilisten er det partiet, der prioriterer, hvem de vil have valgt ind. Og så håber partiet, at vælgerne bakker op om den prioritering, de har valgt. Her er det partiet, der tilrettelægger arbejdet og tænker strategisk i, hvilke kompetencer man ønsker valgt ind,” siger Johannes Andersen.

Med en ændring af valgloven i 1985 blev der åbnet for at opstille kandidater sideordnet. Førhen foregik opstilling udelukkende på partiliste. Med den sideordnede opstillingsform blev partiernes stærke rolle med at arrangere kandidater gjort mindre og vælgernes rolle større.

“Her angiver vælgerne suverænt, hvilken kandidat, de har mest tillid til, så det er altså vælgernes perspektiv, der har mest at sige i denne opstillingsform,” siger Johannes Andersen.  

“Det var trukket for skarpt op”

Da TjekDet ringer til Jeppe Fransson medgiver han også, at hans udlægning af opstilling på partiliste, som den står i Politiken og på Facebook, ikke er korrekt.

“Lektoren (Johannes Andersen, red.) har jo ret. Men det er ekstremt svært at sprænge partilisten, for der skal virkelig mange stemmer til. Men det er rigtigt, at det er muligt at gøre det,” siger Jeppe Fransson.

Så det er ikke rigtigt, hvad du skriver på Facebook og i Politiken?

“Nej, det er nok lidt et retorisk kneb, jeg bruger for at provokere. Men jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre at sprænge partilisten.”

Du klandrer andre partier for at have en udemokratisk opstillingsform. Er det god demokratisk skik, at din kritik af andre partier bygger på noget, der er forkert?

“Det kan godt være, det var for skarpt trukket op. Men jeg vil stadig holde fast i, at det rent faktisk er umuligt at sprænge partilisten.

Vil du ændre i opslaget på Facebook, så det er korrekt?

“Ja, det kan jeg sagtens gøre. Jeg synes, det vil give god mening at ændre, så det står mere klart. Hvis det har givet anledning til misforståelser og har fjernet fokus fra en debat om partilister, så synes jeg, det skal ændres.”

Jeppe Fransson har efter TjekDets henvendelse ændret i opslaget på Facebook.

Kampen om vælgernes gunst er godt i gang forud for kommunalvalget den 21. november. Vi har blandt andet faktatjekket, at gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk, og at fordelene bag Alternativets ønske om 100 procent økologi er gætværk

Udklip fra Politiken den 3. november 2017.

Forrige artikel Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk Næste artikel Dystre Brexit-forudsigelser har endnu ikke ført til økonomisk tilbagegang Dystre Brexit-forudsigelser har endnu ikke ført til økonomisk tilbagegang