Sharia-alarmen blinker i Københavns Kommune. I hvert fald hvis man skal tro kommunens eget integrationsbarometer, hvor politikerne på Københavns Rådhus kan følge med i, hvordan det går med integrationen af unge københavnere.

I barometret optræder et mål om, at færre unge skal mene, at “dansk lovgivning skal baseres entydigt på sharialovgivning.”

Men Københavns Kommune har reelt set ikke mulighed for at følge med i, om flere eller færre ønsker dansk lov erstattet med sharialov. Spørgsmålet, kommunen stiller til de unge københavnere, er nemlig skruet galt sammen, siger to forskere til TjekDet.

LÆS OGSÅ: Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Men hvorfor har politikerne på rådhuset vedtaget et mål om, at færre unge københavnere skal støtte sharialov i Danmark, uden at give sig selv mulighed for at holde øje med, hvordan det går med målet?

SF kræver ændring i spørgsmål, de selv har foreslået

Svaret fremgår af mødereferater i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune.

I slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015 sætter udvalget en række mål for at styrke integrationen af unge i København.

I et udkast til målene fletter udvalget ind, at flere unge ifølge Politiets Efterretningstjeneste bliver radikaliseret. Og for at imødegå det lyder et af udvalgets mål, at antallet af københavnere, som er tilhængere af sharialovgivning, skal falde.

I februar 2015 foreslår SF at skærpe ordlyden af det mål, så det i stedet lyder, at "antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning, skal falde."

De andre partier - på nær Enhedslisten – er med på at ændre i formuleringen. Så SF's forslag vedtages.

Målene samles i den politiske plan med navnet Integrationspolitik 2015-2018 og bliver i marts 2015 vedtaget med stemmer fra Socialdemokratiet, Radikale, SF og Venstre.

Til at begynde med spørger kommunen de unge, om de ønsker en dansk lovgivning entydigt baseret på sharia - altså et spørgsmål, som flugter med den politiske målsætning. Det gjorde 3 procent af de ikke-vestlige indvandrere og 0,4 procent af de etniske danskere i 2015, viste den første måling.

Men da det resultat bliver præsenteret for udvalget i marts 2016, protesterer SF-politikere. Partiet synes alligevel ikke om det spørgsmål, som de selv formulerede.

“For Enhedslisten og SF er det vigtigt, at der ikke spørges til en bestemt religiøs lovgivning, uden at der samtidig spørges til andre,” får partierne ført til referat i et udvalgsmøde. Det er til trods for, at udvalgets mål fortsat lyder, at færre unge københavnere skal ønske sharialov i Danmark.

For at komme SF’s protest i møde vedtager udvalget i maj 2016, at spørgsmålet skal laves om. Udvalget beslutter i stedet et andet spørgsmål til de unge i København. Og nu lyder formuleringen sådan her:

”Hvor enig eller uenig er du i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selv om de kan være i strid med dansk lovgivning?”

Ordet sharia er altså strøget.

Nyt spørgsmål underminerer mål

Men med det nye spørgsmål har udvalget ikke mulighed for at have opsyn med det mål, de har vedtaget, siger Brian Arly Jacobsen, der er religionsforsker og lektor på Københavns Universitet

“Jeg kan ikke se, hvordan det her spørgsmål gør kommunen klogere på målsætningen om, at færre københavnere skal ønske, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialov,” siger han.

Er de unge i København for eksempel uenige i enten maskeringsforbud eller kram om håndtryk ved tildeling af statsborgerskab, kunne de finde på at erklære sig enige i, at kulturelle traditioner skal følges, selv om det kan være i modstrid med dansk lovgivning. Men alene det gør dem ikke til radikaliserede sharia-tilhængere, siger Brian Arly Jacobsen.

"Formuleringen fra 2015 er meget mere præcis og direkte på sharia, så man ved, hvad man svarer på. Og her er der jo en ekstremt lille andel, der gerne vil have sharia,” tilføjer Iram Khawaja, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU) og forsker i religiøsitet og radikalisering. 

Vi ville gerne have spurgt SF, hvorfor partiet ændrede mening om det spørgsmål, de selv havde foreslået, og dermed gjorde det umådeligt svært at følge med i det mål, de selv havde vedtaget. Men det ønskede SF ikke at svare på.

”Det er en gammel sag. Jeg har ikke umiddelbart flere kommentarer, end det der står i SF’s og Enhedslistens protokolbemærkning fra dengang beslutningen blev truffet,” skriver sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling fra SF i en mail. Fra 2014 til 2017 sad hun i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.