Censurerede saudisk tv Merkels hår?

Under den tyske kansler Angela Merkels besøg i Saudi-Arabien blev hendes utildækkede hår sløret af en national tv-station, lyder det i et opslag på Twitter, der har fået stor opmærksomhed. Men billedet er manipuleret.

"Ikke en vittighed: Det nyeste medlem af FN's kommission for kvinderettigheder censurerede den tyske kanslers hår, da hun blev vist på saudisk tv i dag."

Sådan lyder teksten i et opslag, der blev delt på Twitter i går, og som blev ledsaget af et foto, hvor kansler Angela Merkels hår rigtig nok er sløret, da hun besøgte den saudi-arabiske konge Salman bin Abdul Aziz forleden.

Men billedet er manipuleret og stammer fra satiresitet "Khase News".

Billedet kan ses på sitets Facebookside, og i følgeteksten på billedet står der da også "bare for sjov".

På billedet er også indsat et logo for en tv-station, men ifølge det svenske faktatjeksite Viralgranskaren findes der ikke en nogen arabisk tv-station med det logo.

Når billedet har vakt så stor opmærksomhed, skyldes det, at Merkel på forhånd havde afvist at bære hovedbeklædning, da hun mødtes med den saudiske konge og andre fremtrædende personer i landet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu