COOP ADVARER: Besked om ”udbetalt overskud fra dine point” er svindel

Nu kan du få dine point, du har optjent ved at handle i Kvickly og SuperBrugsen, udbetalt i rede penge, lyder budskabet i mails og sms’er, der tæppebomber mange danskere. Det er svindel, advarer kæderne.

Falsk sms hævder, at du nu kan få udbetalt de point, du har optjent ved at handle i Kvickly eller Brugsen, i redde kontanter. Men det er fup.
Falsk sms hævder, at du nu kan få udbetalt de point, du har optjent ved at handle i Kvickly eller Brugsen, i redde kontanter. Men det er fup.Foto: Coop
Thomas Hedin

Detailhandelsvirksomheden Coop, der blandt andet ejer Kvickly og SuperBrugsen, er gået til modangreb på et svindelnummer, der i øjeblikket havner i mange danskeres emailpostkasse og mobiltelefoner.

Angiveligt kan du nu få udbetalt de point, du har optjent ved at handle i varehusene, udbetalt i redde kontanter.

”Kære kunde. Tak fordi du samler point hos Coop. Dit overskud kan udbetales i dag,” fremgår det af de mange emails og sms’er, hvor der oplyses et beløb på typisk op mod 1.000 kroner, der bare venter på, at du lige klikker på et link.

Men det hele er altså en omgang fup, advarer Coop i et opslag på Facebook.

”Måske har du modtaget en mail eller en sms med en tekst om, at du kan få udbetalt dit overskud fra dine point. Det er ikke en besked fra Coop. Den er falsk, og vi anbefaler, at du sletter den,” skriver Coop.

Virksomhedens advarsel er ledsaget et eksempel på, hvordan beskeden blandt andet ser ud.

Artiklen fortsætter under billedet

Fakta

Sådan ser den hjemmeside ud, som man havner på, hvis man følger linket på mail og sms.

Samtidig gør Coop opmærksom på, hvor pointordningen fungerer – en ordning, der slet ikke bruger begrebet ’point’.

”Husk at du som medlem af Coop optjener bonus – og IKKE point. Bonus er rigtige penge, som du altid kan betale med i vores butikker eller på Coop.dk,” hedder det videre i facebookopslaget, hvor modtagerne af beskeden også opfordres til at slette beskeden med det samme.

Det selvsamme svindelnummer har i øvrigt cirkuleret i flere omgange. I april modtog mange en sms om, at de skulle skynde sig at hente deres point i kontanter.

Artiklen fortsætter under billedet

Fakta

Virksomheder ofte ofre for falske annoncer og konkurrencer

De links, som indgår i de nævnte emails og sms’er, og som TjekDet har fundet frem til, virker ikke længere. Derfor kan vi ikke undersøge, hvad svindelnummeret konkret går ud på. Men det er langt fra første gang, at virksomheder må lægge navn til falske konkurrencer eller reklamer. Det er også sket for PostNordLegoland, Fårup Sommerland, Ikea, Norwegian, SAS og Lalandia.

Der er dog stor forskel på formålet med konkurrencerne og reklamerne. Oftest handler det om at lokke brugerne til at aflevere deres kreditkortoplysninger, som lyssky bagmænd så kan bruge til at stikke snablen i din bankkonto.

Andre gange er der tale om forsøg på at få fat i dine kontaktoplysninger. Det foregår som regel ved at lokke med en gevinst eller lodtrækning om for eksempel om en ny mobiltelefon, hvis du bare lige indtaster dit navn, postadresse, telefonnummer, emailadresse(r) og så videre. Her er formålet at kunne sende dig massevis af tilbud fra sandsynligvis reelle virksomheder.

Det vil med andre ord sige, at hvis du indvilger i betingelserne, så har du sagt ja til at modtage – og måske ligefrem blive tæppebombet – med reklamer.

Er du allerede faldet i fælden, og har du oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu