Da EU ødelagde internettet eller sikrede, at kunstnere fik den betaling, de har krav på

Med copyright-direktivet vil EU sikre, at store platforme som eksempelvis YouTube også har et ansvar, når brugere deler indhold, de ikke har rettighederne til. Men kritikere mener, at det vil føre til censur og betyde, at det frie internet forsvinder.

Forestil dig, at du er en musiker, der kæmper for at få karrieren på skinner. Du spiller covernumre på lurvede værtshuse, fordi dine egne sange ikke bliver afspillet på de store streamingtjenester. Men du forstår det ikke. Der er nemlig mange, der hører dine sange, når de bliver delt fra forskellige YouTube-profiler. Måske endda så mange, at der er reklamer på videoerne. Så hvor bliver de penge af?

Det er blandt andet det problem EU vil løse med det nye copyright-direktiv. De vil tilpasse reglerne om ophavsret til et internet, hvor ophavsretsbeskyttet materiale som sange, billeder og artikler hver dag deles mellem millioner af mennesker verden over på Facebook, Google og Twitter. Men EU risikerer at skade fremtiden for det frie internet, mener flere forskere og interneteksperter: 

”(Dele af Copyright-direktivet, red.) tager hidtil usete skridt i retning af transformation af internettet fra en åben platform til deling og innovation til et værktøj til automatisk overvågning og kontrol af brugerne,” skriver 70 prominente interneteksperter – herunder internettets opfinder, Tim Berners-Lee, Vint Cerf, og Wikipedia-stifter Jimmy Wales et åbent brev til EU-Kommissionen.

TjekDet har talt med to moderat bekymrede forskere, der samtidigt hylder, at EU har taget udfordringen med de store teknologigiganter alvorligt og forsøgt at sikre, at indholdsskabere og kunstnere får del af de annoncekroner, der generes på den onlinetrafik, deres indhold giver. For selvom danskerne på søndag skal stemme til Europa-Parlamentet, har man i valgkampen ikke hørt meget om det ellers omdiskuterede copyright-direktiv, der blev endeligt vedtaget for blot en måned siden.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Getty Images

Dengang var der stor debat om det, blandt andet fik medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale Jens Rohde 74.000 sure mails imod direktivet. EU kan nemlig med deres nye definition af, hvad det betyder at eje noget på internettet, risikere at ramme også andre end de store teknologivirksomheder.

De store internetgiganter som Google, Facebook og YouTube bliver nu gjort ansvarlige for at sikre, at indhold delt af deres brugere ikke bryder med copyright-reglerne, og samtidig skal der blokeres for, at Google og andre søgemaskiner gratis kan vise dele af tekster og artikler i søgeresultater.

Det kan få den konsekvens, at direktivet vil kræve en eller anden form for genkendelsesløsninger, og det tolker flere kritikere som et egentligt upload-filter, der vil ødelægge det frie internet. Denne tolkning af reglerne har ført til store protestdemonstrationer i flere europæiske storbyer i løbet af foråret.

Ophavsret

Ophavsretindustrier er et vigtigt aktiv for den europæiske økonomi. De repræsenterer 11,65 millioner jobs og bidrager med 915 milliarder EURO om året eller 6,8 procent af Europas BNP.

Kilde: Faktaark fra EU-Kommissionen.

Opdatering af 20 år gamle regler

De nuværende EU-regler på området findes i e-handelsdirektivet og er næsten 20 år gamle. Og de trænger til at blive opdateret til et internet i rivende udvikling, forklarer Sebastian Schwemer, erhvervs-postdoc, Center for informations- og innovationsret, Københavns Universitet.

”Der er i dag licensaftaler mellem eksempelvis YouTube og rettighedshavere. Men de (rettighedshaverne, red.) mener, at deres forhandlingsmagt er for dårlig, og derfor får de ikke tilstrækkeligt vederlag. De påstår, at YouTube påberåber sig de regler for ansvarsfritagelse, der findes i de nuværende regler, altså e-handelsdirektivet,” siger Sebastian Schwemer.

Med de nuværende regler er det brugerne, der er ansvarlige for ikke at dele indhold, de ikke har rettigheder til, og de store platforme som YouTube, Google og Facebook er altså fritaget for ansvar, indtil de får at vide, at der ligger noget ulovligt på deres platforme.

Når de gør, skal de straks tage det ned.

Sebastian Schwemer

”Hvis du er en online platform eller en hostingudbyder, det vil sige, at der bliver lagt materiale tilgængeligt på din platform, så findes der i dag en regel, der hedder "notice-and-takedown", altså at du har pligt til at fjerne materiale, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, herunder reglerne om ophavsret, når du bliver gjort opmærksom på, at det eksisterer på din platform,” Sebastian Schwemer.

Det bliver der lavet om på nu. Derfor vil det nye copyright-direktiv fundamentalt ændre på den måde, man definerer ansvar for indhold på nettet. Særligt med den meget omtalte artikel 13 - nu artikel 17 - der bestemmer, at online indholdsdelingstjenester er ansvarlige for det, deres brugere uploader. Derfor skal de have en licensaftale med rettighedshaveren, hvis de lægger platform til deres indhold. Medmindre:

”De kan påvise, at de har gjort den bedste indsats for at opnå en tilladelse. Og så skal de sørge for "i overensstemmelse med høje branchestandarder", at ”specifikke værker” ikke er tilgængelige på deres platform. Og under alle omstændigheder skal de handle hurtigt, efter de har modtaget besked om, at der er et materiale, der er delt på deres platform, som de ikke har rettighederne til, og fjerne det og forsøge at forhindre, at det bliver uploadet igen,” siger Sebastian Schwemer og tilføjer:

”Det er udpenslet, at de her genkendelsesløsninger ikke må blokere værker, der ikke krænker ophavsretten.”

Men det er lige det, som flere kritikere frygter, at de vil gøre. Blandt andet siger Dansk Industri, at man frygter, at de nye regler vil ramme ”for bredt”.

Artikel 17, stk. 4

4.   Hvis der ikke er givet tilladelse, er udbydere af onlineindholdsdelingstjenester ansvarlige for uautoriseret overføring til almenheden, herunder tilrådighedsstillelse for almenheden, af ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, medmindre tjenesteudbyderne påviser, at de har:

a) gjort deres bedste indsats for at opnå en tilladelse, og

b) i overensstemmelse med de høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt gjort deres bedste for at sikre, at specifikke værker og andre frembringelser, for hvilke rettighedshaverne har givet tjenesteudbyderne de relevante og nødvendige oplysninger, ikke er tilgængelige, og under alle omstændigheder

c) handlet hurtigt efter at have modtaget en tilstrækkelig begrundet meddelelse fra rettighedshaverne for at blokere adgangen til eller fjerne de værker og andre frembringelser, der er givet meddelelse om, fra deres websteder, og gjort deres bedste indsats for at forhindre, at de fremover uploades, i overensstemmelse med litra b).

Kilde: eur-lex.

Upload-filter?

Så i virkeligheden er spørgsmålet, om vi som samfund ønsker, at det i sidste ende er algoritmer, der afgør, hvad der kan deles, og hvad der ikke kan deles, og hvordan de sikrer, at der ikke er indhold på deres platforme, der ikke må være der. For det gælder ikke kun ophavsretsbeskyttet materiale, det er også andet ulovligt materiale som terror, børneporno med videre.

For eksempel bliver der på YouTube uploadet 500 timers video i minuttet, så de kan ikke ansætte folk til at sidde og gennemse alt, der bliver delt på platformen. Og de kan dermed ikke sikre, at ulovligt materiale eller ”specifikke værker” ikke er tilgængeligt – medmindre de bruger teknologisk hjælp, altså det mange tolker som et "upload-filter".

Stina Teilmann-Lock

Og det ord falder lektor på CBS Stina Teilmann-Lock for brystet.

”Det er et ord, der er blevet plantet i debatten. Det skaber et forkert billede. De gamle regler har friholdt de store platforme for den type ansvar, som forelægger og udgivere ellers traditionelt har haft. Problemet er, at der er ulovligt indhold på nettet, og hvad vil du gøre ved det?” Spørger Stina Teilmann-Lock og svarer selv:

”Vi har nu fået en type platforme, der er mellemmænd, som tjener deres penge på en tosidet forretningsmodel, dels brugergenereret indhold og reklamer. Copyright-direktivet flytter rundt på ansvaret. Det er en fundamental forandring af den måde, vi tænker mellemmand og ansvar på internettet.”

"Ophavsretten er ikke ubegrænset"

Fortalere for det nye copyright-direktiv tæller blandt andre rettighedshavere inde for musik som tyske GEMA eller danske KODA, men også brancheorganisationen Danske Medier har argumenteret for, at reglerne skulle opdateres. Danske Mediers medlemmer presses på indtjeningen, da annoncekroner på sidevisninger på danske sites i stor stil går til store internationale virksomheder som Google og Facebook, der har kilet sig ind mellem medierne og deres læsere.

”Yes! Copyrightdirektivet […] er endelig stemt igennem i EU. Mediernes rettigheder bliver nu sikret mod de online-tjenester, som udnytter mediernes indhold. Direktivet er et værn for fremtidens journalistik,” skrev Morten Langager, administrerende direktør, Danske Medier, på Twitter.

Det kan ifølge kritikere, som tæller flere internationale forskere, mindre medier og virksomheder, der nyder godt af at bruge platformenes store publikum til at nå ud til nye brugere og kunder, føre til utilsigtet censur. For når platforme skal screene alt, der bliver lagt op, for ikke at krænke nogens ophavsret og dermed få en bøde, kan de komme til at blokere brugere fra at uploade indhold. Derfor har EU også forsøgt at definere, hvad der skal være omfattet af reglerne om ophavsret, forklarer Sebastian Schwemer.

”Ophavsretten er ikke ubegrænset. Der er en række undtagelser, hvor man godt må bruge ophavsretsbeskyttede værker. Det er for eksempel citater, kritik, anmeldelser, karikatur, parodi. Det betyder, at de af loven omfattede platforme ikke må blokere for indhold, man godt må dele.”

Derudover er for eksempel online encyklopædier som Wikipedia, videnskabelige databaser, open source-platforme, online markedspladser som EBay og cloud-tjenester og undtaget. 

Desuden har eksempelvis Tyskland i deres udtalelse i forbindelse med afstemningen lagt op til, at artikel 17 kun er rettet mod store platforme, som har ”markedsmagt” - altså YouTube og Facebook. Så det er slet ikke sikkert, at direktivet vil ramme mindre platforme, når det endeligt bliver implementeret i national lovgivning.

Copyright-direktivet er vedtaget i Europa-Parlamentet, og der er givet en frist på 2 år – jævnfør artikel 29, stk. 1 – til medlemslandene til at få implementeret direktivet i deres egen, nationale lovgivning.

Forrige artikel Rød blok diskuterer især klima, blå blok diskuterer flygtninge - men vælgerne diskuterer andre emner Rød blok diskuterer især klima, blå blok diskuterer flygtninge - men vælgerne diskuterer andre emner Næste artikel Det er ikke kun Danmark, der har EU-forbehold Det er ikke kun Danmark, der har EU-forbehold
Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.