Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier

TjekDet og det norske cybersikkerhedsmedie Datahjelperne indgår samarbejde for hurtigere at kunne afsløre bedrageriske annoncer nettet og kædebreve med falske påstande på sociale medier.

På sociale medier og på internettet generelt vrimler det med svindelnumre, der lover guld og grønne skove, hvis man bare lige udleverer sine kontooplysninger. Og nye bølger af forsøg på at bedrage vælter ind i danskernes email-indbakker, på SMS eller på sociale medier.

Derfor har TjekDet det seneste års tid intensiveret overvågningen og den journalistiske dækning af svindlen. Og nu udvider TjekDet indsatsen ved at indgå samarbejde med det norske medie Datahjelperne, der har store erfaringer med at advare mod svindel og give gode råd om sikkerhed på nettet. Og med over 50.000 følgere på Facebook modtager mediet hver dag mange tip.

Samarbejdet skal blandt andet gøre begge medier i stand til langt hurtigere at fange opslag med falskt indhold, der pludselig breder sig hastigt på sociale medier.

”Det er faktisk ikke let at opdage de opslag, der pludselig går viralt på især Facebook. Det betyder, at vi nogle gange lidt for sent advarer vores læsere mod opslag, der for eksempel kan få store økonomiske konsekvenser for dem. Og her vil samarbejdet mellem Datahjelperne og os være et stærkt redskab til kunne være hurtigere på tasterne og advare vores brugere, før de ryger i en fælde,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Samarbejde skal stoppe skræmmende kædebreve

Samarbejdet omfatter ikke kun fupnumre, der forsøger at lokke danskerne i økonomisk uføre. Datahjelperne og TjekDet vil løbende også udveksle erfaringer med de såkaldte kædebreve, der ofte opnår hurtig spredning på sociale medier.

“Kædebreve er typisk opslag med en tekst, der ofte indeholder falske, skræmmende advarsler mod for eksempel hackere, eller som hænger navngivne personer eller virksomheder ud i en forkert sammenhæng. Og vi kan se, at vores artikler om kædebrevene også har stor interesse blandt læserne,” forklarer Thomas Hedin.

Eksempler på kædebreve med falske – og måske ligefrem skadelige – budskaber er der nok på Facebook. Det gælder for eksempel et opslag med en juridisk tekst, der i januar blev delt af mange, hvoraf det fremgik, at brugerne skulle dele opslaget med jura-teksten, hvis de ville undgå, at deres billeder på det sociale medier skulle blive offentligt tilgængelige for hele verden.

Men påstanden er noget pjat, og de paragraffer, som der blev henvist til i opslaget, handlede om krigsforbrydelser. Og meget kan man mene om Facebook, men at det sociale medie begår krigsforbrydelser kan man næppe beskylde det for. 

Kædebrevene på Facebook slutter ofte med en opfordring til, at man skal dele teksten hurtigst muligt. Og den opfordring lader brugerne sjældent stå tilbage. Adskillige danske facebookbrugere delte sidste år et kædebrev med budskabet, at Facebook nu kun viser dig opdateringer fra 25 bestemte venner. Alle andre bliver ignoreret. Men også den påstand er noget vrøvl. 

“Budskabet kan sagtens virke ægte, men er det ikke. Og når mange deler det, så styrker det nok opfattelse af, at det er vigtigt at dele brevet med vennerne,” vurderer Thomas Hedin.

De samme falske annoncer florerer både i Norge og Danmark

Mens kædebrevene sjældent har til formål at ramme danskerne direkte på pengepungen, så er det straks værre med falske annoncer på Facebook og fupmails, der misbruger både medier og kendte personers navne.

For eksempel har Ekstra Bladet i flere omgange været den påståede afsender af artikler om de tre kendte TV-værter, Sofie Linde Ingversen, Lene Beier og Lise Rønne. Ifølge de falske artikler har alle værterne fået den idé at udskifte karrieren foran kameraet med rollen som iværksættere. Nu sælger de angiveligt antirynkecreme, som artiklerne vil have danskerne til at købe. Det hele er i virkeligheden et bedragerisk forsøg på at lokke folk i en abonnementsfælde.

Også flyveselskabet Norwegian har i lang tid måtte lægge navn til en fupkampagne, hvor der lokkes med enten gratis eller billige flybilletter til en destination efter eget valg.

Den slags svindel rammer ofte flere lande. Derfor er det forhåbningen, at udveksling af tips mellem Datahjelperne og TjekDet kan føre til en hurtigere og mere effektiv indsats.

“Da det ofte er de samme fupnumre, som løber over de sociale medier som en steppebrand i både Norge og Danmark, så er det en kæmpe fordel at have en norsk samarbejdspartner,” siger Thomas Hedin.

Forrige artikel De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation Næste artikel Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.