Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier

TjekDet og det norske cybersikkerhedsmedie Datahjelperne indgår samarbejde for hurtigere at kunne afsløre bedrageriske annoncer nettet og kædebreve med falske påstande på sociale medier.

På sociale medier og på internettet generelt vrimler det med svindelnumre, der lover guld og grønne skove, hvis man bare lige udleverer sine kontooplysninger. Og nye bølger af forsøg på at bedrage vælter ind i danskernes email-indbakker, på SMS eller på sociale medier.

Derfor har TjekDet det seneste års tid intensiveret overvågningen og den journalistiske dækning af svindlen. Og nu udvider TjekDet indsatsen ved at indgå samarbejde med det norske medie Datahjelperne, der har store erfaringer med at advare mod svindel og give gode råd om sikkerhed på nettet. Og med over 50.000 følgere på Facebook modtager mediet hver dag mange tip.

Samarbejdet skal blandt andet gøre begge medier i stand til langt hurtigere at fange opslag med falskt indhold, der pludselig breder sig hastigt på sociale medier.

”Det er faktisk ikke let at opdage de opslag, der pludselig går viralt på især Facebook. Det betyder, at vi nogle gange lidt for sent advarer vores læsere mod opslag, der for eksempel kan få store økonomiske konsekvenser for dem. Og her vil samarbejdet mellem Datahjelperne og os være et stærkt redskab til kunne være hurtigere på tasterne og advare vores brugere, før de ryger i en fælde,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Samarbejde skal stoppe skræmmende kædebreve

Samarbejdet omfatter ikke kun fupnumre, der forsøger at lokke danskerne i økonomisk uføre. Datahjelperne og TjekDet vil løbende også udveksle erfaringer med de såkaldte kædebreve, der ofte opnår hurtig spredning på sociale medier.

“Kædebreve er typisk opslag med en tekst, der ofte indeholder falske, skræmmende advarsler mod for eksempel hackere, eller som hænger navngivne personer eller virksomheder ud i en forkert sammenhæng. Og vi kan se, at vores artikler om kædebrevene også har stor interesse blandt læserne,” forklarer Thomas Hedin.

Eksempler på kædebreve med falske – og måske ligefrem skadelige – budskaber er der nok på Facebook. Det gælder for eksempel et opslag med en juridisk tekst, der i januar blev delt af mange, hvoraf det fremgik, at brugerne skulle dele opslaget med jura-teksten, hvis de ville undgå, at deres billeder på det sociale medier skulle blive offentligt tilgængelige for hele verden.

Men påstanden er noget pjat, og de paragraffer, som der blev henvist til i opslaget, handlede om krigsforbrydelser. Og meget kan man mene om Facebook, men at det sociale medie begår krigsforbrydelser kan man næppe beskylde det for. 

Kædebrevene på Facebook slutter ofte med en opfordring til, at man skal dele teksten hurtigst muligt. Og den opfordring lader brugerne sjældent stå tilbage. Adskillige danske facebookbrugere delte sidste år et kædebrev med budskabet, at Facebook nu kun viser dig opdateringer fra 25 bestemte venner. Alle andre bliver ignoreret. Men også den påstand er noget vrøvl. 

“Budskabet kan sagtens virke ægte, men er det ikke. Og når mange deler det, så styrker det nok opfattelse af, at det er vigtigt at dele brevet med vennerne,” vurderer Thomas Hedin.

De samme falske annoncer florerer både i Norge og Danmark

Mens kædebrevene sjældent har til formål at ramme danskerne direkte på pengepungen, så er det straks værre med falske annoncer på Facebook og fupmails, der misbruger både medier og kendte personers navne.

For eksempel har Ekstra Bladet i flere omgange været den påståede afsender af artikler om de tre kendte TV-værter, Sofie Linde Ingversen, Lene Beier og Lise Rønne. Ifølge de falske artikler har alle værterne fået den idé at udskifte karrieren foran kameraet med rollen som iværksættere. Nu sælger de angiveligt antirynkecreme, som artiklerne vil have danskerne til at købe. Det hele er i virkeligheden et bedragerisk forsøg på at lokke folk i en abonnementsfælde.

Også flyveselskabet Norwegian har i lang tid måtte lægge navn til en fupkampagne, hvor der lokkes med enten gratis eller billige flybilletter til en destination efter eget valg.

Den slags svindel rammer ofte flere lande. Derfor er det forhåbningen, at udveksling af tips mellem Datahjelperne og TjekDet kan føre til en hurtigere og mere effektiv indsats.

“Da det ofte er de samme fupnumre, som løber over de sociale medier som en steppebrand i både Norge og Danmark, så er det en kæmpe fordel at have en norsk samarbejdspartner,” siger Thomas Hedin.

Forrige artikel Sådan har techgiganterne håndteret fake news Sådan har techgiganterne håndteret fake news Næste artikel Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.