Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier

TjekDet og det norske cybersikkerhedsmedie Datahjelperne indgår samarbejde for hurtigere at kunne afsløre bedrageriske annoncer nettet og kædebreve med falske påstande på sociale medier.

På sociale medier og på internettet generelt vrimler det med svindelnumre, der lover guld og grønne skove, hvis man bare lige udleverer sine kontooplysninger. Og nye bølger af forsøg på at bedrage vælter ind i danskernes email-indbakker, på SMS eller på sociale medier.

Derfor har TjekDet det seneste års tid intensiveret overvågningen og den journalistiske dækning af svindlen. Og nu udvider TjekDet indsatsen ved at indgå samarbejde med det norske medie Datahjelperne, der har store erfaringer med at advare mod svindel og give gode råd om sikkerhed på nettet. Og med over 50.000 følgere på Facebook modtager mediet hver dag mange tip.

Samarbejdet skal blandt andet gøre begge medier i stand til langt hurtigere at fange opslag med falskt indhold, der pludselig breder sig hastigt på sociale medier.

”Det er faktisk ikke let at opdage de opslag, der pludselig går viralt på især Facebook. Det betyder, at vi nogle gange lidt for sent advarer vores læsere mod opslag, der for eksempel kan få store økonomiske konsekvenser for dem. Og her vil samarbejdet mellem Datahjelperne og os være et stærkt redskab til kunne være hurtigere på tasterne og advare vores brugere, før de ryger i en fælde,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Samarbejde skal stoppe skræmmende kædebreve

Samarbejdet omfatter ikke kun fupnumre, der forsøger at lokke danskerne i økonomisk uføre. Datahjelperne og TjekDet vil løbende også udveksle erfaringer med de såkaldte kædebreve, der ofte opnår hurtig spredning på sociale medier.

“Kædebreve er typisk opslag med en tekst, der ofte indeholder falske, skræmmende advarsler mod for eksempel hackere, eller som hænger navngivne personer eller virksomheder ud i en forkert sammenhæng. Og vi kan se, at vores artikler om kædebrevene også har stor interesse blandt læserne,” forklarer Thomas Hedin.

Eksempler på kædebreve med falske – og måske ligefrem skadelige – budskaber er der nok på Facebook. Det gælder for eksempel et opslag med en juridisk tekst, der i januar blev delt af mange, hvoraf det fremgik, at brugerne skulle dele opslaget med jura-teksten, hvis de ville undgå, at deres billeder på det sociale medier skulle blive offentligt tilgængelige for hele verden.

Men påstanden er noget pjat, og de paragraffer, som der blev henvist til i opslaget, handlede om krigsforbrydelser. Og meget kan man mene om Facebook, men at det sociale medie begår krigsforbrydelser kan man næppe beskylde det for. 

Kædebrevene på Facebook slutter ofte med en opfordring til, at man skal dele teksten hurtigst muligt. Og den opfordring lader brugerne sjældent stå tilbage. Adskillige danske facebookbrugere delte sidste år et kædebrev med budskabet, at Facebook nu kun viser dig opdateringer fra 25 bestemte venner. Alle andre bliver ignoreret. Men også den påstand er noget vrøvl. 

“Budskabet kan sagtens virke ægte, men er det ikke. Og når mange deler det, så styrker det nok opfattelse af, at det er vigtigt at dele brevet med vennerne,” vurderer Thomas Hedin.

De samme falske annoncer florerer både i Norge og Danmark

Mens kædebrevene sjældent har til formål at ramme danskerne direkte på pengepungen, så er det straks værre med falske annoncer på Facebook og fupmails, der misbruger både medier og kendte personers navne.

For eksempel har Ekstra Bladet i flere omgange været den påståede afsender af artikler om de tre kendte TV-værter, Sofie Linde Ingversen, Lene Beier og Lise Rønne. Ifølge de falske artikler har alle værterne fået den idé at udskifte karrieren foran kameraet med rollen som iværksættere. Nu sælger de angiveligt antirynkecreme, som artiklerne vil have danskerne til at købe. Det hele er i virkeligheden et bedragerisk forsøg på at lokke folk i en abonnementsfælde.

Også flyveselskabet Norwegian har i lang tid måtte lægge navn til en fupkampagne, hvor der lokkes med enten gratis eller billige flybilletter til en destination efter eget valg.

Den slags svindel rammer ofte flere lande. Derfor er det forhåbningen, at udveksling af tips mellem Datahjelperne og TjekDet kan føre til en hurtigere og mere effektiv indsats.

“Da det ofte er de samme fupnumre, som løber over de sociale medier som en steppebrand i både Norge og Danmark, så er det en kæmpe fordel at have en norsk samarbejdspartner,” siger Thomas Hedin.

Forrige artikel Sådan har techgiganterne håndteret fake news Sådan har techgiganterne håndteret fake news Næste artikel Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.