Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Tilbringer danske børn for meget tid i vuggestue og dagpleje, og starter de institutionslivet for tidligt?

Spørgsmålet giver rynker i panden på danske forældre. Det splitter også politikerne på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti og Alternativet mener, at det kan være en god idé at holde de mindste hjemme i lidt længere tid, inden de havner i institution.

Faktisk er der heller ikke noget andet europæisk land, hvor forældre og børn er adskilt så meget, som tilfældet er i Danmark.

Med længder ned til Portugal på andenpladsen er danske børn under tre år nemlig dem i Europa, der tilbringer allermest tid i institution.

Det viser tal fra Europa-Kommissionens statistikdatabase, Eurostat. 

I 2017 var 66 procent af de danske 0 til 2-årige i daginstitution i 30 timer om ugen eller mere.  

Førstepladsen vidner om, at vi i Danmark har en helt særlig måde at organisere de mindste i samfundet på, siger Ole Henrik Hansen, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). 

“Det overrasker mig ikke, at vi ligger nummer 1. Vores samfundsmodel er bygget op ved, at vi bliver nødt til at parkere de små børn et eller andet sted. Ellers harmonerer det ikke med, at både mor og far skal på arbejde,” siger han. 

Ole Henrik Hansen peger også på, at den gennemsnitlige alder på danske børn, der begynder i daginstitution, er omtrent 10 måneder. Det er lavt sammenlignet med andre lande.

De portugisiske småbørn indtager andenpladsen. Her er 46 procent i daginstitution i mindst 30 timer om ugen. Norge ligger med 41 procent af børnene nummer tre på listen. 

 

Tallene dækker alle 0 til 2-årige i de forskellige europæiske lande. Så når danske børn havner i daginstitution tidligere, end børn gør i andre lande, påvirker det Danmarks plads i statistikken.

Men kigger vi i stedet på de lidt ældre børn, dem i førskolealderen, så stryger Danmark ned ad listen. Blandt danske børn, der er mellem 3 år og skolealderen, er det 77 procent, der tilbringer mere end 30 timer i daginstitution om ugen. Det placerer Danmark på en europæisk 7. plads.

Den præcise placering bør man dog tage med et vist forbehold, siger Ole Henrik Hansen. For det er ikke til at vide, om alle landene i Europa er lige gode til at holde styr på, hvor mange timer ungerne bruger i daginstitutioner. 

 

Svært at sammenligne normeringer

Debatten om daginstitutioner har i Danmark særligt kørt på, om der nu også er nok voksne i daginstitutionerne i forhold til antallet af børn. Det er det forhold, der bliver kaldt normeringer.

Men om de danske normeringer tager sig godt eller skidt ud sammenlignet med andre lande, er svært at sige. Der bliver nemlig ikke rigtig ført god statistik for normeringer i de forskellige lande, forklarer Ole Henrik Hansen.  

Han vurderer dog, at normeringerne i Danmark bestemt ligger i den den gode ende, når man sammenligner med andre lande i Europa.

“I Norge har de en minimumnormering, som mange i Danmark ville misunde. Men danske normeringer er væsentligt bedre end for eksempel franske. Franske pædagoger ville sige: ‘Hold da op, de har fine normeringer i Danmark.’ Til gengæld begynder franske børn ikke i institution lige så tidligt som danske,” siger han. 

Forrige artikel Efterretningstjeneste: Disse emner er oplagte for russerne at puste til under dansk valgkamp Efterretningstjeneste: Disse emner er oplagte for russerne at puste til under dansk valgkamp Næste artikel Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.