Vi ved ikke, om der er 5, 117 eller 320 rige med formuer i skattely

Flere medier har på baggrund af en ny rapport kunnet berette, at de 320 rigeste familier i Danmark har deres formue i skattely. Men rapporten er baseret på beregninger og kan ikke sige noget om, hvilke af de rige familier der laver skatteunddragelse, og hvilke der ikke gør.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 



Fakta

"De 320 rigeste familier i Danmark skjuler 60 milliarder i skattely," kunne DR Nyheder fortælle tidligt mandag morgen.

Konklusionen drager DR på baggrund af en ny rapport, hvori tre forskere med afsæt i lækkede oplysninger fra banker i Schweiz og skatteoplysninger fra Danmark, Norge og Sverige, har regnet på hvor mange, der har penge i skattely.

Diverse politikere, debattører og andre Twitter-brugere var hurtige til at fange nyheden og skælde ud på Danmarks rigeste familier.



Men faktisk står der ingen steder i rapporten, at de rigeste 320 danske familier snyder den danske stat for 60 milliarder skattekroner. Resultaterne i rapporten er baseret på teoretiske og statistiske beregninger ud fra et mindre talmateriale og ikke baseret på stålfast fakta.

Det, forskerne bag rapporten når frem til, er, at når man ser på lækket af kontooplysninger fra den multinationale bank HSBC - det læk, der populært kaldes Swiss Leaks -  er der flest blandt de 0,01 procent rigeste i den danske, norske og svenske befolkning sammenlagt, der har penge i skattely.

Men hvor kommer så oplysningen fra om, at det lige netop er de 320 rigeste familier, der har 60 milliarder kroner i skattely? Det har overordnet krævet to omregninger.

1. Oplysningerne fra HSBC-lækket er kun en lille del af det samlede omfang af formuer i skattely. Forskerne har antaget, at HSBC på tidspunktet for lækket havde to procent af markedet for de lyssky formueanbringelser. Så for at give et samlet billede af omfanget af skattely har forskerne derfor skaleret resultatet af deres beregninger op. En sådan opskalering er uundgåeligt behæftet med usikkerheder.

2. Derudover er resultatet, for at hjælpe den danske presse med forståelsen, blevet oversat fra skandinaviske til danske forhold. Her svarer de 0,01 procent rigeste til de 320 rigeste familier, og de har som samlet gruppe 60 milliarder kroner i skattely. Men det betyder på ingen måde, at alle de 320 rigeste familier i Danmark laver skatteunddragelse.

"Det er ikke det samme som at sige, at alle de rigeste familier har penge i skattely, for det har de helt sikkert ikke. Det er et skøn for den formue, som hele gruppen samlet set har i skattely," forklarer Niels Johannesen, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet og er en af de tre ophavsmænd bag rapporten.

Vi ved altså principielt ikke, om det drejer sig om 320 familier, eller om det reelt ’kun’ er for eksempel 10 familier, der har alle 60 milliarder kroner i skattely, mens de resterende 310 holder stien ren.

"Vi kan ikke pege på nogen bestemt familie. Men det er skøn for omfanget af unddragelse, der foregår helt oppe i toppen af Danmark. Det er vores bedste skøn, selvom processen med omregningen fra at se på Skandinavien samlet til kun at se på Danmark også inkluderer noget usikkerhed, som ikke helt er blevet italesat i medierne," forklarer Niels Johannsen.

Forskerne beskæftiger sig alene i rapporten alene med beregninger på baggrund af tal. Det siger altså intet om hverken navngivne familier eller personer, men handler alene om statistik.

Ifølge Niels Johannesen ville det ikke have været muligt at lave et studie kun for Danmark, fordi Swiss Leaks indeholder meget få data, der berører danskere.

 

Forrige artikel De rige tjener mere og mere... eller er det de fattige? De rige tjener mere og mere... eller er det de fattige? Næste artikel Kan statsministeren sige, at han har skabt 79.000 job i den private sektor? Kan statsministeren sige, at han har skabt 79.000 job i den private sektor?
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.