De glemsomme har (stadig) ikke en højere intelligens

En viral historie fra 2018, der påstår, at glemsomhed er tegn på høj intelligens, har fået fornyet liv, efter en genudgivelse af artiklen har fået flere tusinde delinger på Facebook. Men det er stadig noget vrøvl.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Ifølge ny forskning er glemsomhed et tegn på høj intelligens."

Kilde: Netmediet Delbart.

Forskerne bag studiet, artiklen henviser til, afviser at have undersøgt sammenhængen mellem glemsomhed og intelligens. De peger faktisk på, at sammenhængen sandsynligvis er omvendt. Det vil sige, at meget glemsomme mennesker er mindre intelligente. Det bakkes op af en dansk professor.

Husker du en viral historie fra 2018 om et canadisk studie, der kobler glemsomhed med høj intelligens? Flere danske såvel som internationale medier skrev dengang, at to forskere fra University of Toronto i et studie har påvist, at glemsomme personer har en højere intelligens.

Den historie er nu blevet skrevet på ny af onlinemediet Delbart og har udløst 36.000 reaktioner på Facebook − heraf 20.000 kommentarer, og over 2.500 personer har delt opslaget.

Men som TjekDet også kunne konstatere sidste år, gælder det stadig, at der ikke er hold i den påstand. Du er altså ikke klogere end din nabo, bare fordi du skulle have glemt denne virale historie.

Canadiske forskere afviser påstand

De to canadiske forskere Blake Richards og Paul Frankland har slet ikke konkluderet, at glemsomme personer er mere intelligente, og de har faktisk heller ikke bedrevet ny forskning. I stedet har de lavet et såkaldt metastudie, hvor de gennemgik den eksisterende forskningslitteratur på området. Og det viste, at hjernen ‘med vilje’ glemmer mere, end den bør. Men hvorfor hjernen gør det, står ikke klart.

“Vores hjerner har indbyggede mekanismer, der gør, at vi glemmer. Hvis de mekanismer ikke var der, ville vi huske mere. Men den eksisterende forskning siger ikke noget klart om, hvorfor vi glemmer mere, end vi burde,” forklarede Blake Richards, der er adjunkt ved University of Toronto i Canada, til TjekDet i 2018.
I studiet, der blev udgivet i sommeren 2017, fremfører de to forskere på grundlag af undersøgelser af kunstig intelligens og dyreforsøg, at vores glemsomhed har en positiv betydning for vores hjerne.

“Undersøgelser med mus har vist, at hvis man kunstigt øger musenes glemsomhed, så er de bedre til at omstille sig til nye situationer. I et forsøg trænede man mus til at finde et tørt plateau i et bassin med vand. De mus, hvis glemsomhed var blevet øget kunstigt, var hurtigere til at finde plateauet, når det blev flyttet til et andet sted i bassinet,” forklarer Blake Richards til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Blake Richards er adjunkt på det biologiske institut ved Toronto Universitet. Foto: University of Toronto.

Måske endda mindre intelligente

Lignende forsøg med fluer tegner det samme billede, og forskerne antager, at det også gælder for mennesker, lyder det fra Blake Richards.
“Vi foreslår derfor, at glemsomheden gør os bedre til at håndtere forandringer og til at bruge gammel information i nye situationer. Det kan man godt kalde intelligens, men ikke i traditionel forstand som IQ for eksempel.”

Men det er ikke det samme, som at glemsomme personer generelt er mere intelligente. Tværtimod.

“For at være ærlig, så tror jeg, at dataene ville vise, at der er en sammenhæng mellem glemsomhed og lavere intelligens. Og det er der en simpel grund til: En vis mængde glemsomhed er måske gavnlig, men for meget er ikke, og det tyder på en usund hjerne. Derfor tror jeg, at der ville være en tendens til, at personer, der glemmer meget, også er mindre intelligente,” vurderer Blake Richards.

Forskerne pegede altså dengang på, at evnen til at glemme er vigtig, for at hjernen kan fungere godt. Men de har fortsat ikke konkluderet, at der er en sammenhæng mellem glemsomhed og høj intelligens.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk

Evnen til at udvælge

Det forholder sig nemlig lige omvendt, forklarer Erik Lykke Mortensen, der er professor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, til TjekDet i vores faktatjek af den samme påstand sidste år

“Der er ikke en meget tæt forbindelse mellem god hukommelse og høj IQ, men der er en forbindelse, og den er positiv. Når vi tester folk både med hukommelses- og intelligenstest, så finder vi en positiv sammenhæng. Formentlig fordi intelligente mennesker er bedre til at organisere de ting, de skal lære, og de ting, de skal huske,” siger han.

Men evnen til at glemme er stadig helt central, for at hjernen fungerer optimalt, forklarer Erik Lykke Mortensen, og han har følgende anekdote:
“Alexander Luria (1902-1977, red.), der er en meget kendt international russisk neuropsykolog, beskrev for mange år siden en mand med en fabelagtig evne til at huske ting på en måde, man slet ikke kan forestille sig. Og faktisk beskrev Alexander Luria, at den evne, manden havde til at huske alt, også gjorde ham dårlig til at løse problemer.”

Evnen til at huske på alting er altså ikke nødvendigvis gavnlig for ens hjernes funktionsniveau. Og den gavnlige glemsomhed, som de canadiske forskere beskriver, er ifølge Erik Lykke Mortensen nærmere en evne til at huske på det, der er vigtigt.

“Det væsentlige her er evnen til at lægge de unødvendige ting fra sig og fokusere på det væsentlige. Man kan ikke slutte, at der skulle være en tæt sammenhæng mellem evnen til at glemme og intelligensniveauet. Man kan nærmere sige, at nogle er bedre end andre til at huske de ting, der er væsentlige.”

Vi ville gerne have spurgt Delbart, hvorfor de genudgiver en artikel, der blev tilbagevist sidste år, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Forrige artikel Er du sødere, hvis du er født i december? Niks! Er du sødere, hvis du er født i december? Niks! Næste artikel Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil? Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil?
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.