Deler dine facebookvenner også denne annonce? Så fortæl dem, der er svindlere på spil

En annonce, der lige nu spredes vidt og bredt på Facebook, lover knaldtilbud på solbriller af mærket Ray-Ban. Men annoncen er fup og svindel, der forsøger at lokke dine kreditkortoplysninger fra dig.  

En annonce, der lover betragtelige besparelser på solbriller af mærket Ray-Ban, bliver for tiden delt af utallige danske facebookbrugere, hvor de samtidig tagger adskillige af vennerne, så de også ser annoncen.

I stedet for at fiske 1.335 danske kroner op af pengepungen, kan du nøjes med at slippe 166,99 kroner for et par af de kendte solbriller, fremgår det af annoncen.

For at benytte tilbuddet skal du blot købe dine nye solbriller fra hjemmesiden www.rbaab.net, der angiveligt er ”Ray-Bans officielle hjemmeside”.

Men der er tale om svindel.

Artiklen fortsætter under billedet

Annoncen, der lige nu spredes fra danske facebookbrugeres profiler, lover knaldtilbud på Ray-Ban-solbriller. Men annoncen er det rene svindel.

Ray-Bans officielle hjemmeside findes nemlig ikke på ”rbaab.net”, men derimod på www-adressen ”ray-ban.com”. Og ”www.rbaab.net” er da heller ikke at finde på listen over certificerede Ray-Ban-forhandlere. Det bekræfter Ray-Bans kundeservice overfor TjekDet. 

Den falske solbrilleside er sat op af svindlerne for at høste godtroende køberes kreditkortoplysninger, vurderer den britiske it-sikkerhedsvirksomhed Digital Shadows. 

Sådan får svindlere adgang til din facebookprofil

De falske reklamer bliver slået op fra danske facebookbrugeres profiler, og flere af brugernes facebookvenner tagges i opslagene. Det har den fordel, at adskillige af vennerne også får 'smidt det gode tilbud' i hovedet.

Reklamerne minder til forveksling om tidligere svindelnumre med Ray-Ban-solbriller, som TjekDet afdækkede tidligere på året. Også her blev reklamer med knaldtilbud på solbriller delt fra danske facebookprofiler – uden at brugerne var vidende om at dele dem.

Og solbrillereklamerne er blot nogle af flere eksempler på svindelannoncer, der deles fra brugeres facebookprofiler, uden at de selv er klar over det. Det samme er eksempelvis tilfældet med en vidtspredt videoreklame for slankepiller, som har hærget den danske del af Facebook siden august måned. Her bliver venner på det sociale medie tagget på stribe. Også det svindelnummer har vi tidligere afdækket, hvor vi talte med en række eksperter.

Artiklen fortsætter under billedet

Www-adressen, der ifølge svindelannoncerne er "Ray-Bans officielle hjemmeside", er ikke en certificeret forhandler af det kendte solbrillemærke.

Når facebookbrugere kan dele annoncen uden selv at vide det, skyldes det, at svindlere har skaffet sig adgang til brugernes facebookprofiler, oplyste Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert for virksomheden CSIS Security Group, som udbyder cybersikkerhedsservices.

Der findes flere forklaringer på, hvordan svindlere har fået adgang til din facebookprofil.

  1. Det kan være en konsekvens af, at der er sket et læk af brugernavne og adgangskoder. Lækket behøver ikke nødvendigvis være sket hos Facebook. Bruger du samme kodeord som til Facebook på en anden hjemmeside, som har fået brugeroplysninger lækket, kan svindlerne ad denne vej få adgang til din facebookprofil.

  2. Du kan være kommet til at angive sine login-oplysninger i forbindelse med et såkaldt phising-forsøg, hvor svindlere bevidst har forsøgt at fralure dig dine oplysninger. Det kan de have gjort ved for eksempel at sende dig en mail med link til en side, som umiddelbart ser troværdig ud, hvor du opfordres til at logge på med dit facebooklogin.

  3. Det kan også være, at du på et tidspunkt har givet en facebook- eller mobilapp lov til at lave opslag på din facebookvæg. Appen kan sidenhen være blevet købt eller kompromitteret af svindlere, der nu bruger den adgang, du tidligere har givet appen, til at dele svindelkampagnen fra din facebookside og tagge dine venner.

  4. En lignende adgang for svindlere kan være de mange udvidelsesprogrammer, der findes til internetbrowsere - eksempelvis Google Chrome og Firefox - og som man kan installere på sin computer. Udvidelsesprogrammer kan for eksempel være behjælpelige med at blokere bannerreklamer, give grammatisk førstehjælp når du skriver mails, eller noget helt tredje. Hvis svindlere skaffer sig adgang til et udvidelsesprogram, kan de udgive en opdatering til programmet, som giver programmet lov til at aflæse de adgangskoder, du skriver ind på diverse sider gennem browseren. Når du så i god tro opdaterer udvidelsesprogrammet, kan svindlerne frit høste dine login-oplysninger.

Fupannoncerne findes i øvrigt i adskillige versioner. Billederne er sjældent ens. Det er formodentlig helt bevidst fra svindlernes side, da det gør det meget svært for Facebooks automatik at finde og fjerne billederne, netop fordi de skal være identiske.

I dine facebookindstillinger kan du under fanen ’Sikkerhed og login’ se dine åbne og aktive sessioner - altså på hvilke computere eller mobiltelefoner, du er logget ind. Her kan du gennemtvinge log-ud, samt skifte adgangskode og aktivere totrins-godkendelse for din facebookprofil.

Generelt gælder reglen, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det fup. 

Er du allerede faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank. 

Sådan undgår du, at svindlerne har fri adgang til din facebookprofil

Hvordan fungerer en app?

Såkaldt app-integration opstår, når du som facebookbruger giver en hjemmeside eller app adgang til din facebookprofil. Ofte ser du slet ikke, at du har klikket dig videre til side 'udenfor' Facebook, fordi hjemmesiderne bruger det sociale medies design og logo.

Nogle websider og apps har brug for sådan en adgang for at kunne fungere, mens andre for eksempel tilbyder brugeren at ’forbinde med Facebook’ eller ’logge på med Facebook’.

Har du for eksempel nogensinde taget en personlighedstest, som du er faldet over på Facebook?

Apps og hjemmesider, du logger på med dit Facebook-login, får samtidig adgang til dine private oplysninger. Det kan være oplysninger som navn, profilbillede, alder, køn, din venneliste og de opslag, du deler. I ovennævnte tilfælde (billedet) sker det i det øjeblik, du klikker på "fortsæt som...".

Med den adgang kan svindlerne lave opslag på din facebookvæg - uden du selv ved det. Til gengæld ser alle dine venner for eksempel svindelannoncerne for Ray-Ban-solbrillerne.

Sådan kan du undgå at apps og hjemmesider har adgang til alle eller nogle af dine private oplysninger på Facebook:  

1. Åben Facebook og klik på trekanten øverst i højre hjørne på din profilside.

2. Gå ind under ”Indstillinger”.

3. Klik på ”Apps” i menuen til venstre. Her kan du se, hvilke apps og hjemmesider, der lige nu har adgang til dine oplysninger.

4. Tryk på de specifikke apps og hjemmesider for at redigere, hvilke informationer du vil dele. Her kan du slå notifikationer fra og kontrollere, hvilke oplysninger appen må bruge.

5. Vælg ”Rediger” i den grå firkant ”Apps, websites og plugins”. Her kan du på én gang deaktivere alle apps, websites og plugins, der bruger dine oplysninger.

6. Blokerer du apps og hjemmesider fra firmaer, kan de ikke længere hente oplysninger om dig gennem Facebook. Husk, at firmaer tidligere kan have gemt oplysninger som for eksempel din e-mail.

Apps og hjemmesider du tidligere har haft adgang til med dit facebooklogin, kan du ikke længere logge på, efter du har deaktiveret apps eller hjemmesider. Du vil for eksempel ikke tage samme navnetest igen. Du skal oprette nye logins med en e-mail. 

Måske skal du også rense din browser

Hvis du har oplevet, at nogen laver opslag på din facebookvæg, uden du var klar over det, vil det sandsynligvis afhjælpe problemet, at fjerne de apps og hjemmesider, du ikke har tillid til. Fortsætter problemet bør du skifte dit facebookkodeord og gennemtvinge en log-ud af alle åbne sessioner. Hjælper det ikke, bør du overveje at køre en ”rens” af din browser. Du finder en guide her.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs mere: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

Forrige artikel Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter Næste artikel Tusind danskere hopper i konkurrencefælde: Elgiganten udlodder ikke fem nye iPhone 11 Tusind danskere hopper i konkurrencefælde: Elgiganten udlodder ikke fem nye iPhone 11
Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin.