Deltagere i Go’ morgen Danmark misbrugt i bitcoin-svindelnummer

Den unge mand på billedet har købt et hus til sin mor efter at have tjent millioner ved at handle med bitcoins - i hvert fald hvis man skal tro en artikel, der florerer på de sociale medier. Men det skal man ikke, for det er et svindelnummer. 

Eddie brugte sin mors kreditkort til at betale det første indskud til at få adgang til en investeringsplatform ved navn Bitcoinkoden. Det skulle vise sig at være en god beslutning, for kort tid efter var han millionær og kunne købe et hus til sin mor.  

Sådan lyder den utrolige historie, som for tiden florerer på Facebook. Og historien er da også fup fra ende til anden. Den er designet til at lokke penge ud af internetbrugere ved at få dem til at kaste penge efter den angivelige digitale investeringsplatform, Bitcoinkoden.

Og for at gøre hele historien troværdig præsenteres den falske nyhed som en artikel på Ekstra-Bladet.dk. Derudover misbruger artiklen altså billeder af deltagere fra Go’ morgen Danmark og programmets værter, Ida Wohlert og Steen Langeberg. 

Men de har intet med det at gøre, bekræfter Kamilla Walsøe, som er chef for Go’ morgen Danmark, der produceres af Nordisk Film TV.  

“Jeg kan bekræfte, at det er rent fake, og at hverken de pågældende værter i artiklen, Ida Wohlert og Steen Langeberg, eller de to pågældende gæster, er involveret i salg af bitcoins,” skriver hun i en mail til TjekDet.dk. 

Nederst i den falske artikel er der et link til en guide om, hvordan man opretter sig. Men skulle du gå hen og blive fristet, får du højest sandsynlig ikke din investering igen.

Sidste år florerede flere reklamer for Bitcoinkoden også på internettet og TjekDet besluttede sig for at afprøve løftet om hurtig rigdom. I den artikel kan du læse, hvad der skete, da TjekDets medarbejder faktisk tilmeldte sig “platformen”.  

Ikke første gang – og nok heller ikke sidste 

Det er ikke første gang, at kendte danskere bliver misbrugt for at få folk til at smide penge efter svindelnumre på internettet. Både Chili Klaus, Mascha Vang, Sofie Linde, Lise Rønne, Anders Matthesen, Viggo Mortensen og mange flere har ifølge falske artikler haft fantastisk succes med at sælge med bitcoins.

Og bitcoin-svindlerne bag artiklerne har også lånt troværdighed fra DR-programmet Løvens Hule og erhverssektionen Berlingske Business for at fuppe danske internetbrugere.  

Der er heldigvis flere måder at spotte, om en artikel er svindel. Den nemmeste er at tjekke om www-adressen (URL’en) hedder det samme som det, hjemmesiden giver sig ud for at være. I dette tilfælde hedder adressen for eksempel www.top-topic.co, mens hjemmesiden prøver at ligne Ekstra-Bladet, der rettelig hedder ekstrabladet.dk. Derudover vil alle links på den falske hjemmeside typisk tage dig samme sted hen, nemlig der hvor man tilmelder sig og lokkes til at slippe sine kontooplysninger.

Generelt gælder reglen, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok ikke. 

Er du allerede faldet i fælden, og har du oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel Nej, Mads Steffensen har ikke forladt “Kender du Typen” for at investere i bitcoins Nej, Mads Steffensen har ikke forladt “Kender du Typen” for at investere i bitcoins Næste artikel DET ER FUP: Ole Henriksen er ikke manden bag en ny slankepille  DET ER FUP: Ole Henriksen er ikke manden bag en ny slankepille 
Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere. 

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

De danske biografer har nu fået lov til at slå dørene op. Og det fejrer de åbenbart på livet løs med konkurrencer om gratis billetter eller næste uhørte rabatter. Men selv om biografgængerne måske nok synes, der er noget at fejre, så er der en god grund til at se sig for.