Den franske præsident præsenterer nyt lovforslag mod falske nyheder

Det franske parlament ventes i dag at skulle behandle et lovforslag, der skal bekæmpe falske nyheder. Dermed kan Frankrig blive det næste land i rækken af lande, der forsøger sig med lovgivning mod mis- og desinformation på nettet.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron annoncerede tidligere på året, at han ville sætte hårdt ind mod mis- og desinformation. I dag ventes han at fremlægge et lovforslag, der skal tage livtag med de falske nyheder, skriver flere medier.

I sin nytårstale til pressen i januar sagde Emmanuel Macron, at han vil sætte hårdt ind mod falske historier med en ny lov.

“Jeg har besluttet, at vi vil ændre vores juridiske system for at beskytte det demokratiske liv mod falske nyheder,” sagde han blandt andet. 

“I valgkampsperioder vil der ikke længere gælde nøjagtigt de samme regler for forskellige slags indhold på internettet,” proklamerede præsidenten.

Præsidenten bruger fortidens våben

Præsidenten blev selv offer for netop falske påstande på nettet under valgkampen sidste år. Med lovforslaget vil han skærme kommende franske valg fra at blive ramt af rygter og falske påstande, hvad enten de kommer fra ekstremistiske grupper eller såkaldte alternative russiske medier.

Men eksperter i sociale medier mener, at de tiltag, som indgår i lovforslaget, er en forældet tilgang til at rense ud i mis- og desinformation på nettet.

“De vil bekæmpe morgendagens desinformation med gårsdagens værktøjer,” siger Alexandre Alaphilippe, der er direktør for den Bruxelles-baserede ikke-statslige organisation EU DisinfoLab, der overvåger desinformation på sociale medier.

Organisationen er finansieret af midler fra en fond og fra Twitter.

”Den centrale udfordring er mekanismerne i spredningen af desinformation og påvirkning. Så længe det ikke kan bekæmpes, er det svært at gå den juridiske vej,” siger Alexandre Alaphilippe til Bloomberg.

Hvis loven vedtages, vil de franske brugere af sociale medier blandt andet blive præsenteret for en advarselstekst, der dukker op, når de ser sponseret indhold, og dommere vil kunne blokere for adgangen til indholdet eller forlange det fjernet.

Lov skal beskytte valgkamp

Macron er ifølge det amerikanske medie Bloomberg opsat på at få loven vedtaget inden valgkampen forud for næste års europa-parlamentsvalg, fordi han frygter at valget vil blive ramt af en bølge af falske nyheder fra for eksempel de russiske medier Russia Today og Sputnik, samt amerikanske højreorienterede Breibart News. En bølge, der kan få indflydelse på valget resultat.

Russia Today, som er et af de russiske medier, Macron-regeringen anklager for at sprede misinformation, mener, at de franske myndigheder ikke har ført bevis for, at russiske medier rent faktisk står bag falske nyheder rettet mod Frankrig.

Lovforslaget ser ud til at ville ”angribe ubelejlige fakta i stedet for rent faktisk at bekæmpe usandheder. Der er reelt tale om censur,” skriver medierne i en fælles udtalelse.

LÆS OGSÅ: Tre ud af fire danskere oplever falske nyheder som et problem i Danmark

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet

LÆS OGSÅ: Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder

LÆS OGSÅ: Ekspertgruppe ruster Europa-Kommissionen til kampen mod falske nyheder

Forrige artikel Facebook lover atter bod og bedring: ”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid” Facebook lover atter bod og bedring: ”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid” Næste artikel Facebook bekræfter: Også kinesiske virksomheder har adgang til brugeres private data Facebook bekræfter: Også kinesiske virksomheder har adgang til brugeres private data
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.