Den her konkurrence om fire bluetooth-højttalere er fup og svindel

Op mod 400 danskere håber på at blive den heldige vinder af en Sonos One bluetooth-højttaler. De har nemlig reageret på en facebookkonkurrence fra Wupti.com. Men pas på. Det hele er et svindelnummer og har intet med virksomheden at gøre.

"Hvis du vil forkæle dig selv med god musik, mens du alligevel er derhjemme, er dette konkurrencen for dig!”

Sådan lyder det lokkende budskab i en konkurrence på Facebook, hvor netbutikken Wupti.com sætter fire styks Sonos One bluetooth-højttalere på højkant.

Der er et bare et stort problem med konkurrencen. Den er et fupnummer.

Selv om facebooksiden med lodtrækningen faktisk bærer Wuptis navn, så er siden svindel.

”Det er ikke vores side og ikke vores konkurrence. Det er en falsk side. Desværre,” fastslår Kasper Reggelsen, der er pressechef hos Salling Group, der ud over for eksempel Bilka, Føtex og Salling også ejer Wupti.com.

Og det er langtfra første gang, at virksomheden lægger ufrivilligt navn til fupkonkurrencer.

”Vi ser det af og til, at svindlere udnytter og misbruger vores brands – blandt andet Føtex, Netto, Bilka og Wupti – til at lave nogle konkurrencer. Det oplever vi og vores kolleger i detailbranchen desværre i ny og næ,” fortæller Kasper Reggelsen til TjekDet.

Er man i tvivl om, hvorvidt en konkurrence er ægte, så har pressechefen et ret simpelt råd.

”Vi henviser vores kunder til, at man altid kan finde information om de konkurrencer, vi har kørende, enten på vores hjemmeside eller på vores facebookside.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser opslaget med fupkonkurrencen ud på Facebook. Konkurrencen er slået op på en falsk side i dag. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Pludselig skulle vinderen betale portoen

Den falske konkurrence opfordrer brugerne til at kommentere opslaget, hvis de vil have chancen for at løbe med en af højttalerne.

”De fire vindere af konkurrencen vil kontaktes direkte via Messenger,” står der ordret i opslaget.

Den fremgangsmåde har svindlere brugt adskillige gange tidligere i andre fupkonkurrencer. Og bliver du kontaktet for eksempel over Facebooks chatfunktion Messenger efter at have deltaget i en konkurrence, skal du være meget påpasselig.

Det kan nemlig få alvorlige konsekvenser for din privatøkonomi. Vi har tidligere fortalt om en læser, der gerne vil være anonym, og som kom til at kommentere på et falsk opslag i håbet om at vinde en tur i biografen. 

“Jeg så et opslag på Facebook fra Nordisk Film, hvor tre af mine venner havde kommenteret for at vinde gratis biografbilletter. Og det havde jeg da også lyst til,” fortæller hun.

“Det var den sædvanlige måde at tilmelde sig, hvor jeg bare skulle skrive ‘tillykke’ i kommentarfeltet, og så var jeg med i konkurrencen. Det lød meget plausibelt, og jeg tænkte slet ikke over, at der kunne være noget snyd involveret.“

Læseren fortæller, at hun egentlig helt glemte konkurrencen – indtil hun et par dage efter blev kontaktet på Messenger.

“I beskeden stod der tillykke med, at jeg var blandt de ti personer, der havde vundet to billetter - og det lød jo dejligt. Det eneste, jeg skulle gøre, var at betale ‘op imod’ ti kroner for at få tilsendt billetterne. Og i beskeden var der så et link til en side, hvor jeg kunne indtaste mine kontooplysninger for at betale. Jeg blev heller ikke mistænksom her, for hjemmesiden, jeg kom ind på, havde Nordisk Films logo, der stod ‘tillykke du har vundet’, og det så som sådan helt rigtigt ud.”

Ifølge læseren er det her, det går helt galt. Hendes kort virker angiveligt ikke.

“Jeg indtastede mine kortoplysninger, men fik at vide, at der var en fejl og blev bedt om at indtaste oplysningerne igen. Det virkede stadig ikke, og jeg bad så min kæreste om at prøve med sit kort, men det virkede heller ikke.”

Og det er sandsynligvis helt efter svindlernes plan, at kreditkortene ‘ikke virker’. For de har alligevel gemt de kortoplysninger, som vores læser og hendes kæreste indtastede.

“Jeg skrev så tilbage i beskeden på Messenger, at betalingen ikke fungerede, og om jeg kunne betale på en anden måde. Da der ikke var kommet noget svar dagen efter, opdagede jeg, at både opslaget og facebooksiden var væk, hvorefter jeg så kontaktede min bank og fik spærret mit og min kærestes kort.”

Ifølge læseren var der heldigvis ikke hævet nogle penge endnu. Alligevel vil hun dog overveje det en ekstra gang, inden hun deltager i flere konkurrencer i fremtiden.

“Fremover vil jeg lægge mærke til, om jeg bliver bedt om at indtaste kortoplysninger – og så lade være,” siger læseren, der er lettet over, at det var billige lærepenge.

Flere advarselstegn at holde øje med

Der er flere ting, du kan holde øje med, hvis du ikke vil gå i svindlernes fælde. Bagmændene opretter en facebookside med samme navn som den side, de udgiver sig for. Men når de opretter en ny side, så vil der ofte være meget få facebookbrugere, der ”synes godt om” siden eller følger den.

Den falske Wupti-side har for eksempel kun 45 følgere. Og det er i sagens natur mærkværdigt, at en kendt virksomhed ikke kan tiltrække flere danskere til deres side. Kigger vi på Wupti.coms rigtige side, så har den da også over 22.000 følgere.

Man kan desuden se, at den falske side er oprettet i dag, altså samme dag, som den falske konkurrence er blevet sat i verden. Men Wupti.coms ægte facebookside har over ti år på bagen. Den blev oprettet 22. februar 2009, oplyser Facebook i en boks lige under opgørelsen over sidens antal følgere.

Netop den oplysning er altid værd at holde øje med. Falske kopier af andre virksomheders facebooksider er som regel oprettet kort tid før – ofte samme dag - at opslaget med en fupkonkurrence er slået op.

Derudover er der kun et enkelt opslag på den falske side, nemlig det der indeholder fupkonkurrencen. Også det er typisk for de falske sider. Siderne lukkes nemlig hurtigt af enten svindlerne selv eller Facebook. Derfor bruger fupmagerne ikke tid på at pynte deres falske side med flere opslag eller billeder.

Den falske side er heller ikke udstyret med Facebooks blå verificeringsbadge – et lille blåt flueben ud for virksomhedens navn. Det er til gengæld Wupti.coms rigtige side.

Artiklen fortsætter under billedet

Mange virksomheders facebooksider har et lille blåt flueben ved siden af deres navn. Det har Wuptis rigtige facebookside (til venstre på billedet herover) også. Men det har den falske Wupti-side ikke (til højre på billedet herover). Tegnet betyder, at Facebook bekræfter, at siden rettelig tilhører den person eller virksomhed, som den giver sig ud for.

Med verificeringsbadgettet bekræfter Facebook, at facebooksiden rent faktisk tilhører den person eller virksomhed, som den giver sig ud for. Det er dog ikke alle facebooksider, der får det blå v-tegn – heller ikke selvom de er ægte og opfylder Facebooks regler.

Har du meldt dig på banen som deltager i fupkonkurrencen, kan du måske nå at tage flugten, hvis du sletter din kommentar og delingen af opslaget.

Og er du allerede kommet til at udlevere dine kontooplysninger til svindlerne, så bør du omgående kontakte din bank eller spærre dit kort i netbanken.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel Falsk iPad-konkurrence lokker hundredvis af facebookbrugere i portofælde Falsk iPad-konkurrence lokker hundredvis af facebookbrugere i portofælde Næste artikel Gerningsmænd truer med coronasmitte i ny afpresningsmail Gerningsmænd truer med coronasmitte i ny afpresningsmail
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.