ANALYSE: Den skolepolitiske dans om nye internationale læseresultater

Enhedslisten vil afskaffe de Nationale Test og PISA. Men man kritiserer gerne folkeskolereformen med udgangspunkt i dårlige resultater fra den beslægtede læsetest Pirls. Partierne bag folkeskoleforliget er derimod normalt af den holdning, at vi godt kan bruge test til at se, hvordan eleverne udvikler sig. Bare ikke lige denne gang.  

Om Hjalte Meilvang

Af Hjalte Meilvang, ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

En af tallenes mest markante politiske egenskaber er en evne til at gøre forskelle tydelige. At argumentere med tal er derfor ofte et centralt element for politikeren, der ønsker at vise, hvordan noget er helt forfærdeligt – og derfor skal reformeres. For se selv: vi er dårligere, end vi var sidste år – eller alle andre er blevet bedre, mens vi står i stampe. Noget må gøres.

Efter afslutningen af sin første periode som undervisningsminister opsummerede Bertel Haarder i 1994 folkeskolens reformresistens i, hvad han kaldte dens tre trosartikler:

”Den første trosartikel lyder, at folkeskolen pr. definition er den bedste i verden. Den anden, at der ikke er nogen måde, hvorpå det kan måles! Den tredje, at der ikke er nogen, der kan udtale sig om det, undtagen dem, der har tilbragt det meste af deres liv i folkeskolen.”

Der kan ikke sættes tal på skolen. Og ingen, der ikke selv er lærer, må have en holdning til skolens indretning. Den bølge af internationale sammenligninger, der fra 1990’erne begyndte at ramme den danske folkeskole, udfordrede imidlertid dette. Mest markant blev PISA-undersøgelsen fra start nullerne brugt til at fortælle historien om en skole med behov for forandring. Som daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs argumenterede kort efter offentliggørelsen af den anden PISA runde i december 2004:

”Den sidste Pisa-undersøgelse viste, at hver femte elev gik ud af skolen uden brugbare læsefærdigheder, nu er det hver sjette. Det tal skal ned, så ingen går ud af skolen uden at kunne læse”.

Historier om en skole, der ikke fungerede for alle børn, var med til at gøde jorden for den reform, der bl.a. indførte de i øjeblikket så omdiskuterede nationale test.  

Med den seneste folkeskolereform fra 2014 er ideen om at gøre udviklinger synlige via tal skrevet direkte ind i loven, idet reformens overordnede faglige målsætning om at ’udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan’, følges via udviklingen i de Nationale Test.

På trods af en vis tendens til fremgang, har udviklingen i testresultaterne generelt været så relativt beskedne, at hverken tilhængere eller modstandere af reformen for alvor har kunnet bruge den som baggrund for argumentation. Men så er det heldigt, at der er så mange andre tal at vælge imellem.

Ligesom PISA i sin tid kunne bruges til at stille spørgsmålstegn ved skolen for at bane vejen for reformer, så kan også Folkeskolereformen potentielt evalueres ved PISA. Den seneste PISA-test blev dog udført i foråret 2015 - selvom resultaterne først kom i december 2016 - hvorfor de testede 15-årige havde tilbragt mindre end et enkelt skoleår i den reformerede skole. De fleste var derfor enige om, at resultaterne nok ikke sagde så meget om den nye reform. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fremhævede:

”at Pisa er en indikator, og jeg synes også, det er meget vigtigt at inddrage andre internationale undersøgelser, Timss, Pirls”.

I starten af december kom så resultaterne fra netop den ’Pirls’ læseundersøgelse, som ministeren refererede til. I modsætning til PISA’s niende klasser har de fjerdeklasser, der sidste forår tog Pilrs-testen, tilbragt en stor del af deres skoletid under den nye reform, så resultaterne kan vanskeligt afvises som irrelevant. Det umiddelbare billede viser tilbagegang. Hvor kun fire lande klarede sig signifikant bedre end Danmark i 2011, var tallet i 2016 vokset til 12. Banen ser altså ud til at være kridtet op for reformens kritikere.

Kritikerne skuffede da heller ikke. Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj tweetede allerede kort efter offentliggørelsen af resultaterne:

Vi skal åbenbart bruge en test til at fortælle os, at test er skidt.

Sølvhøj har ellers tidligere citeret statistikeren Svend Kreiner for, at uddannelsespolitik baseret på internationale sammenligninger er uddannelsespolitik baseret på kviksand. Men fristelsen til at bruge tal, der stemmer overens med egen overbevisning er åbenbart for stor. I en pressemeddelelse kalder Sølvhøj resultaterne en ’fiasko’, og han udtrykte håb om, at ”den her undersøgelse bliver et vink med en vognstang overfor partierne bag folkeskolereformen.”

Derimod står reformens tilhængere i det modsatte dilemma. Man ser ofte, at debatdeltagere stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden eller lødigheden af tal, der bakker op om synspunkter, man er uenig i. Men når netop en test er et centralt element i den skolepolitik, man støtter, er et angreb på selve testen ikke en farbar vej. Niels Egelund, som de fleste vil huske som mangeårig formand for det danske PISA-arbejde og prominent tilhænger af folkeskolereformen, kalder derfor resultatet for ”underligt”:

”Hvis man kun skulle se en positiv effekt af skolereformen skulle det netop være i PIRLS 2016, for eleverne her har gået i skole stort set under hele skolereformen.”

Han vil dog ikke følge Enhedslisten i at kalde reformen: ”for en fiasko på baggrund af én test. Det vil være for meget. Men man kan i hvert fald sige, at man ikke kan se en effekt af skolereformen her. Tværtimod”. 

Socialdemokraternes Annette Lind anerkender også de skuffede resultater, men mener heller ikke, de kan bruges som dom over reformen:

"Det er ærgerligt at se, at vi scorer dårligere denne her gang. Men jeg tror ikke, at det her er reformens skyld. Det burde i virkeligheden være anderledes, når vi jo netop har givet flere fagfaglige timer i dansk. Men jeg tror, at det handler om nogle andre ting. Jeg tror simpelthen, at det handler om, at der ikke har været nok ressourcer til at få løftet det her ordentligt".

Summa Summarum: De, der normalt betragter test som skadelige og upålidelige køber Pirls som vurdering af folkeskolereformen, mens de, hvis skolesyn almindeligvis betragter standardiserede og sammenlignende test som relevante, mener, at vi lige præcis denne gang skal se bort fra dem. Hvornår vi faktisk tror på den ’forskel’ tallene viser os, har også lidt at gøre med, hvad vi ønsker at tro på.

LÆS OGSÅ: Tal og statistik er hverken ufejlbarlige eller forbandede løgne

LÆS OGSÅ: Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

Forrige artikel LEDER: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen LEDER: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen Næste artikel LEDER: Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation LEDER: Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation
  • Anmeld

    Henning Wettendorff

    PIRLS eller Nationale test?

    Det er en glimrende observation - at man er mere til falds for test(resultater) der bekræfter ens holdninger. Mht. PIRLS læsetesten i 4. klasse er der ydermere det specielle, at de Nationale test i de mindre klasser ikke har antydet sådan en negativ udvikling:
    https://uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/sider/indhold/Nationale%20m%C3%A5ltal%20-%20Testresultater.aspx
    Så er det jo reelt nok at tage stilling til, hvilke typer læsetest der er grund til at tage mest alvorligt. Det er nærmest en nødvendighed. Og hvis ikke fagfolk vil tage det ansvar på sig, er der jo frit slag for politikere og andre aktører.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.