ANALYSE: Den skolepolitiske dans om nye internationale læseresultater

Enhedslisten vil afskaffe de Nationale Test og PISA. Men man kritiserer gerne folkeskolereformen med udgangspunkt i dårlige resultater fra den beslægtede læsetest Pirls. Partierne bag folkeskoleforliget er derimod normalt af den holdning, at vi godt kan bruge test til at se, hvordan eleverne udvikler sig. Bare ikke lige denne gang.  

Om Hjalte Meilvang

Hjalte Meilvang er Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, hvor han undersøger, hvordan tal, statistik og indikatorer bliver til som en blanding af politiske og metodiske overvejelser

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. 

Af Hjalte Meilvang, ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

En af tallenes mest markante politiske egenskaber er en evne til at gøre forskelle tydelige. At argumentere med tal er derfor ofte et centralt element for politikeren, der ønsker at vise, hvordan noget er helt forfærdeligt – og derfor skal reformeres. For se selv: vi er dårligere, end vi var sidste år – eller alle andre er blevet bedre, mens vi står i stampe. Noget må gøres.

Efter afslutningen af sin første periode som undervisningsminister opsummerede Bertel Haarder i 1994 folkeskolens reformresistens i, hvad han kaldte dens tre trosartikler:

”Den første trosartikel lyder, at folkeskolen pr. definition er den bedste i verden. Den anden, at der ikke er nogen måde, hvorpå det kan måles! Den tredje, at der ikke er nogen, der kan udtale sig om det, undtagen dem, der har tilbragt det meste af deres liv i folkeskolen.”

Der kan ikke sættes tal på skolen. Og ingen, der ikke selv er lærer, må have en holdning til skolens indretning. Den bølge af internationale sammenligninger, der fra 1990’erne begyndte at ramme den danske folkeskole, udfordrede imidlertid dette. Mest markant blev PISA-undersøgelsen fra start nullerne brugt til at fortælle historien om en skole med behov for forandring. Som daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs argumenterede kort efter offentliggørelsen af den anden PISA runde i december 2004:

”Den sidste Pisa-undersøgelse viste, at hver femte elev gik ud af skolen uden brugbare læsefærdigheder, nu er det hver sjette. Det tal skal ned, så ingen går ud af skolen uden at kunne læse”.

Historier om en skole, der ikke fungerede for alle børn, var med til at gøde jorden for den reform, der bl.a. indførte de i øjeblikket så omdiskuterede nationale test.  

Med den seneste folkeskolereform fra 2014 er ideen om at gøre udviklinger synlige via tal skrevet direkte ind i loven, idet reformens overordnede faglige målsætning om at ’udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan’, følges via udviklingen i de Nationale Test.

På trods af en vis tendens til fremgang, har udviklingen i testresultaterne generelt været så relativt beskedne, at hverken tilhængere eller modstandere af reformen for alvor har kunnet bruge den som baggrund for argumentation. Men så er det heldigt, at der er så mange andre tal at vælge imellem.

Ligesom PISA i sin tid kunne bruges til at stille spørgsmålstegn ved skolen for at bane vejen for reformer, så kan også Folkeskolereformen potentielt evalueres ved PISA. Den seneste PISA-test blev dog udført i foråret 2015 - selvom resultaterne først kom i december 2016 - hvorfor de testede 15-årige havde tilbragt mindre end et enkelt skoleår i den reformerede skole. De fleste var derfor enige om, at resultaterne nok ikke sagde så meget om den nye reform. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fremhævede:

”at Pisa er en indikator, og jeg synes også, det er meget vigtigt at inddrage andre internationale undersøgelser, Timss, Pirls”.

I starten af december kom så resultaterne fra netop den ’Pirls’ læseundersøgelse, som ministeren refererede til. I modsætning til PISA’s niende klasser har de fjerdeklasser, der sidste forår tog Pilrs-testen, tilbragt en stor del af deres skoletid under den nye reform, så resultaterne kan vanskeligt afvises som irrelevant. Det umiddelbare billede viser tilbagegang. Hvor kun fire lande klarede sig signifikant bedre end Danmark i 2011, var tallet i 2016 vokset til 12. Banen ser altså ud til at være kridtet op for reformens kritikere.

Kritikerne skuffede da heller ikke. Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj tweetede allerede kort efter offentliggørelsen af resultaterne:

Vi skal åbenbart bruge en test til at fortælle os, at test er skidt.

Sølvhøj har ellers tidligere citeret statistikeren Svend Kreiner for, at uddannelsespolitik baseret på internationale sammenligninger er uddannelsespolitik baseret på kviksand. Men fristelsen til at bruge tal, der stemmer overens med egen overbevisning er åbenbart for stor. I en pressemeddelelse kalder Sølvhøj resultaterne en ’fiasko’, og han udtrykte håb om, at ”den her undersøgelse bliver et vink med en vognstang overfor partierne bag folkeskolereformen.”

Derimod står reformens tilhængere i det modsatte dilemma. Man ser ofte, at debatdeltagere stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden eller lødigheden af tal, der bakker op om synspunkter, man er uenig i. Men når netop en test er et centralt element i den skolepolitik, man støtter, er et angreb på selve testen ikke en farbar vej. Niels Egelund, som de fleste vil huske som mangeårig formand for det danske PISA-arbejde og prominent tilhænger af folkeskolereformen, kalder derfor resultatet for ”underligt”:

”Hvis man kun skulle se en positiv effekt af skolereformen skulle det netop være i PIRLS 2016, for eleverne her har gået i skole stort set under hele skolereformen.”

Han vil dog ikke følge Enhedslisten i at kalde reformen: ”for en fiasko på baggrund af én test. Det vil være for meget. Men man kan i hvert fald sige, at man ikke kan se en effekt af skolereformen her. Tværtimod”. 

Socialdemokraternes Annette Lind anerkender også de skuffede resultater, men mener heller ikke, de kan bruges som dom over reformen:

"Det er ærgerligt at se, at vi scorer dårligere denne her gang. Men jeg tror ikke, at det her er reformens skyld. Det burde i virkeligheden være anderledes, når vi jo netop har givet flere fagfaglige timer i dansk. Men jeg tror, at det handler om nogle andre ting. Jeg tror simpelthen, at det handler om, at der ikke har været nok ressourcer til at få løftet det her ordentligt".

Summa Summarum: De, der normalt betragter test som skadelige og upålidelige køber Pirls som vurdering af folkeskolereformen, mens de, hvis skolesyn almindeligvis betragter standardiserede og sammenlignende test som relevante, mener, at vi lige præcis denne gang skal se bort fra dem. Hvornår vi faktisk tror på den ’forskel’ tallene viser os, har også lidt at gøre med, hvad vi ønsker at tro på.

LÆS OGSÅ: Tal og statistik er hverken ufejlbarlige eller forbandede løgne

LÆS OGSÅ: Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu