Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte den 1. juni ved et pressemøde, at han trækker USA ud af den klimaaftale, som landet ellers var medunderskriver af i Paris i december 2015. I den forbindelse fremsatte han en række påstande, der skulle retfærdiggøre hans beslutning. Netop de påstande har fået den tyske regering så meget op i det røde felt , at de har taget det utraditionelle skridt at faktatjekke et andet lands statsleder.

Trump-administrationens beslutning om at trække USA ud af aftalen vakte også postyr blandt statsledere i andre lande. Det gjaldt også den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der i sin grundlovstale den 5. juni kritiserede Donald Trump for at være ”et forstemmende eksempel på, hvordan globalt lederskab kan sættes over styr”.

Den tyske kansler, Angela Merkel, var også på banen med kritik.

"USA’s beslutning om at trække sig ud af Paris-aftalen, er yderst beklagelig - og det er endda mildt sagt," sagde blandt andet på et pressemøde den 2. juni 2017.

Hun understregede desuden, at det nu mere end nogensinde er vigtigt, at andre lande arbejder for global klimapolitik, som kan redde planeten.

Også hendes miljøminister Barbara Hendricks var fortørnet.

”Skaden, som denne beslutning gør mod det multilaterale samarbejde, er endda mere alvorlig end den skade, som gøres mod den internationale handlekraft i klimasagen,” lød reaktionen fra Barbara Hendricks blandt andet.

Og hendes ministerium - Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz, Bau und Reaktorsicherheit - har nu fuldt kritikken op med et seks A4-sider langt faktatjek af nogle af de påstande, som præsidenten fremførte i sin tale. Og ministeriets faktatjek resulterer i 12 udsagn, der er fundet falske, fire som ministeriet kalder vildledende, og to påstande erklæres for ”tvivlsomme”.

Kina må en masse, USA må intet

Donald Trump sagde blandt andet, at han er en person, der bekymrer sig meget om miljøet, men "at han med god samvittighed ikke kan støtte en aftale, der straffer USA". Men hvordan klimaaftalen straffer landet, forstår det tyske ministerium ikke noget af og konkluderer, at aftalen ikke indeholder tiltag, der forsøger at ramme nogen eller noget specifikt land.

I samme boldgade hævdede den amerikanske præsident, at der i aftalen er nogle ting, som andre lande godt må, men som USA ikke må.

”Kina har lov til at øge sine emissioner over et svimlende langt antal år – 13. De kan gøre, hvad de vil i 13 år. Vi kan ikke,” sagde Donald Trump.

Men også det er forkert, fastslår det tyske miljøministerium. Amerikanerne har selvfølgelig lov til selv at vælge de tiltag, de mener er den bedste vej til at nå deres mål for nedbringelse af CO2-udslip, skriver ministeriet. Aftalen indeholder overordnet ikke specifikke krav til, hvordan det skal foregå. Samtidig skal landene løbende indrapportere, hvor langt de er nået i forhold til at nå deres mål. For eksempel har Kina meddelt, at man vil forsøge at nå sine mål for reduktion i drivgasudledning inden 2030, men landet har også indikeret, at det formodentlig vil kunne nås før da.

Artikel fortsætter under videoen

Den amerikanske præsident Donald Trump annoncerer den 1. juni 2017, at USA trækker sig ud af FN’s klimaaftale fra 2015. Annonceringen sker 3:40 min. inde i videoen.

Det tyske ministerium kommer måske Donald Trump lidt i møde, da USA vitterlig står over for en stor opgave. Mens amerikanerne årligt udleder 20 tons CO2 per indbygger om året, så udleder kineserne hver især 10 tons om året. Klimaaftalen straffer dermed i realiteten ikke de enkelte lande, men nogle stater har en større udfordring end andre med at nå målet. Ikke mindst udviklingslandene udleder så lidt, at de i princippet har lov til at øge deres udledninger over en defineret periode.

Donald Trump påstod i sin tale, at kineserne har lov til at bygge hundredevis af nye kulkraftværker, mens USA ifølge aftalen ikke må gøre det samme. Også den påstand er forkert, fastslår det tyske ministerium. Klimaaftalen indeholder ikke et forbud mod at bygge nye kulfyrede værker. Det kinesiske styre har tidligere i år endda meddelt, at man ikke vil bygge hundrede nye planlagte kulkraftværker. Aktuelt har Kina slået sin egen rekord i energiforsyning med udgangspunkt i vedvarende energi.

Den amerikanske præsident fremhævede også Indien i sin tale, hvor han påstod, at landet ifølge aftalen havde fået lov til at fordoble sin kulproduktion frem mod år 2020.

”Prøv at tænk over det. Indien må fordoble sin kulproduktion. Vi skal afskaffe vores. Også Europa har lov til at fortsætte med at anlægge nye kulkraftværker,” sagde Donald Trump.

Men også her går den amerikanske præsident galt i byen, meddeler det tyske miljøministerium. Paris-aftalen er bygget på reduktionsmål, som landene selv skal finde ud af, hvordan de vil nå. Det gælder også USA. Derfor kan USA anlægge de kulkraftværker, de vil, så længe landet når sine mål i henhold til klimaaftalen.

Tvivlsomt om amerikanske job forsvinder

Ministeriets faktatjek imødekommer til en vis grad præsidenten, når han siger, at klimaaftalen vil gå ud over amerikanske job. Her henviser Donald Trump til en rapport fra det New York-baserede konsulenthus National Economic Research Associates, der vurderer, at op mod 2,7 millioner job vil være væk i år 2025, som en konsekvens af aftalen.

Det jobtal er ikke nødvendigvis forkert, men er højest usikkert, mener ministeriet, der samtidig anklager konsulenternes rapport fra at være lavet med en politisk dagsorden i baghovedet, og som samtidig blev betalt af blandt andet det Amerikanske Handelskammer. Sidstnævnte har tidligere givet udtryk for et negativt syn på den fremherskende klimapolitik. Det gælder således også FN-aftalen. Samtidig fremgår det af konsulenthusets rapport, at man helt har udeladt, hvor mange job implementeringen af vedvarende energi vil medføre. Man har alene fokuseret på, hvor mange job, der kan være i fare i den etablerede energiindustri.

Donald Trump fremhævede også i sin tale, at USA allerede bruger langt flere penge end andre lande på klimatiltag.

”Så vi skal betale milliarder og milliarder og milliarder af dollars, mens vi allerede er langt foran alle andre. Mange af de andre lande har ikke brugt nogen penge. Og mange af dem vil aldrig betale en eneste dime (ti cent-mønt, red.),” sagde præsidenten.

Den påstand mener ministeriet er vildledende. Ifølge de seneste officielle indberetninger til FN, havde USA i 2014 gang i klimainitiativer for 5,1 milliarder dollars. Det gør USA til den største bidragsyder efter Japan. Tyskland indtager tredjepladsen. Men omregner man tallene til ’pr. indbygger’, bliver USA ’kun’ land nummer fem på listen over største bidragsydere, skriver ministeriet blandt andet.

Klimafond ødelægger amerikansk velfærd

Donald Trump rettede i sin tale også et angreb mod Den Grønne Klimafond under FN, der støtter udviklingslandenes klimaindsatser.

”Ud over de stramme energibegrænsninger, som Paris-aftalen pålægger landene, indeholder den også en ordning for omfordeling af amerikansk rigdom via den såkaldte grønne klimafond – et godt navn – der kræver, at i-lande sender 100 milliarder dollars til udviklingslandene […],” sagde han i sin tale.

Den påstand kalder det tyske miljøministerium også for vildledende. Det store beløb er ikke alene tiltænkt Den Grønne Klimafond. Samtidig var de 100 milliarder ikke en ny opfindelse. Det beløb lovede i-landene allerede hinanden i 2009 skulle tilfalde udviklingslandene inden år 2020. Paris-aftalen nævner rigtig nok beløbet, men det sker som en opfordring til 2009-donorlandene om at nå det dengang erklærede mål. Indtil videre har donorlandene aftalt at sende 10,3 milliarder dollars af sted i perioden 2015-2018.

Og modsat hvad Donald Trump hævder, så kan donorlandene godt tælle de mange penge med som en del af deres udviklingsbistand. De kommer ikke oveni.

Donald Trump var i sin tale også stærkt utilfreds med, at USA ifølge klimaaftalen står til at skulle sende massevis af penge til Den Grønne Klimafond.

”Den grønne fond vil formodentlig forpligte USA til at betale potentielt over ti milliarder dollars, hvoraf USA allerede har leveret en milliard dollars […]”.

Her skyder præsidenten langt over målet, fastslår ministeriet. USA har lovet at sende tre milliarder til fonden. Men dette er ikke en decideret forpligtelse, der fremgår af Paris-aftalen. Det er et frivilligt bidrag, som Obama-administrationen skrev under på under en donorkonference i Berlin i år 2014. Det er til gengæld korrekt, at landet indtil videre har ’indbetalt’ en milliard dollars.

Måler man i øvrigt de forskellige landes bidrag pr. indbygger, så betaler Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Sverige mere til fonden end USA.

Hvor pengene fra Den Grønne Klimafond havner, var også et af Donald Trumps kritikpunkter. Han mener, at fordelingen af penge er ude af kontrol.

”[…] og der er endda ingen, der ved, hvad pengene (fra fonden, red.) går til. Ingen har kunne forklare, hvad pengene er gået til,” sagde han i sin tale.

Den påstand holder heller ikke i klimaretten, mener det tyske miljøministerium. Den Grønne Miljøfond offentliggør løbende ’gennemsigtige’ rapporter, der fortæller, hvad pengene bruges til. Heraf fremgår det blandt andet, at det kun er institutioner, der har fået fondens blå stempel, som får andel i midlerne, ligesom pengene angiveligt kun tildeles konkrete klimaprojekter. Fonden følger løbende op og måler projekterne på konkrete kriterier. USA er i øvrigt repræsenteret i det fondsudvalg, der overvåger de enkelte projekter.

Ekspert bekræfter fortolkning

Ministeriets gennemgang af Donald Trumps påstande kunne anklages for at ligne statslig propaganda. En dansk ekspert siger dog til TjekDet, at de dele af faktatjekket, som vedrører selve Paris-aftalen, er korrekt fortolket, og at ministeriet i øvrigt har forholdt sig meget seriøst til de spørgsmål, der vurderes.

Også andre medier verden over har faktatjekket talen. Og her er der også hyppige sammenfald mellem de enkelte påstande, som medierne har undersøgt og fundet falske. Det gælder blandt faktatjeksitet politifact.com, factcheck.org, Washington Post, New York Times, The Guardian, det videnskabelige tidsskrift Scientific American, samt et faktatjek fra det amerikanske nyhedsbureau AP, der gengives på Fox News hjemmeside.

Det er i øvrigt ikke helt så enkelt for Donald Trump at trække USA ud af klimaaftalen, som det måske lyder.

Klimaaftalen sætter nogle klare rammer for, hvornår og hvordan et land kan træde ud af aftalen. Aftalens artikel 28 siger, at ønsker et land at melde sig ud, så kan det først ske tre år efter, at aftalen er trådt i kraft for det pågældende land. Og aftalen trådte i kraft 4. november sidste år, så Donald Trump må vente i mere end to år, før han kan komme med en gyldig udmeldelse.

Derudover skal der efter artikel 28 gå endnu et år fra et land har meldt sig ud af aftalen, til at landet endeligt kan trække sig. Det vil sige, at Donald Trump først kan gøre sig forhåbninger om at have USA helt ude af klimaaftalen i november 2020.

Læs hele det tyske miljøministeriums faktatjek her.