Der er systematiske forskelle i institutternes politiske målinger

En omfattende gennemgang viser, at danske meningsmålingsinstitutter måler visse partier meget forskelligt.

 


Meningsmålinger viser ofte ikke helt de samme tal og i nogle tilfælde holder de enkelte institutter stædigt fast i udpege hver sine vindere. Forskellene på meningsmålingsinstitutternes resultater, skyldes ikke blot statistisk usikkerhed. De er systematiske, viser en gennemgang af danske meningsmålinger.

Erik Gahner Larsen, der videnskabelig assistent ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og postdoc Zoltan Fazekas fra Oslo Universitet har gennemgået i alt 1062 meningsmålinger, der er blevet offentliggjort i perioden 2010-2017.

”Det er vigtigt at forstå, at forskellene i meningsmålinger ikke blot er tilfældig støj i form af statistisk usikkerhed. Der er også systematiske forskelle, som opstår, fordi forskellige institutter bruger forskellige metoder, når de laver deres målinger,” forklarer Erik Gahner Larsen til tv2.dk.

Forskellene kaldes for hus-effekter – efter det engelske begreb house effects. Og i nogle tilfælde er hus-effekterne markante. For eksempel i forhold til hvordan forskellige institutter måler opbakningen til Nye Borgerlige. Voxmeter, der foretager målinger for Ritzau, viser systematisk en markant lavere tilslutning til partiet end gennemsnittet af alle målinger. Nærmere bestemt omkring 1,4 procentpoint lavere.

Anderledes ser det til gengæld ud for målinger fra analyseinstitutterne YouGov og Megafon. De måler ofte Nye Borgerlige til at være mere markant større, end det er tilfældet, hvis man tager et gennemsnit af alle målinger.

”Det er tydeligt, at der blandt institutterne er stor uenighed om, hvor de egentlig ligger. Og hvis man som vælger sidder og læser forskellige målinger, kan man let få indtrykket af at partiet hopper op og ned i tilslutning. Men det er næppe tilfældet,” siger Erik Gahner Larsen til tv2.dk.

Han tager ikke stilling til, hvilke institutter, der er i overensstemmelse med virkeligheden, men kun, at der er markante forskelle på målingerne.

”Hvis du ringer til YouGov, vil de mene, at de har ret. Ringer du til Megafon, vil de argumentere for at de har. Men vi må bare konkludere, at vi ikke er sikre på, hvor partiet i virkeligheden ligger.”

Men hvad kan forklare forskellene? Det kan blandt andet den måde, som institutterne indsamler deres data på. Nogle institutter bruger internettet til at indhente svar fra danske vælgere, mens andre ringer op til folks mobil- eller fastnet-telefoner. Og nogle institutter bruger en kombination af begge metoder, forklarer Erik Gahner Larsen.

Erik Gahner Larsen håber, at hans gennemgang vil hjælpe vælgerne til forstå, at man skal være påpasselig med at drage konklusioner på baggrund af enkelte målinger, men i stedet skal kigge på institutterne samlet. Det vil give et mere retvisende billede af, hvordan partierne klarer sig.

Læs mere om forskernes undersøgelse her.

 

Forrige artikel Et flertal af amerikanerne mener, at mainstream-medierne lyver Et flertal af amerikanerne mener, at mainstream-medierne lyver Næste artikel Facebook giver britiske brugere direkte adgang til partierne Facebook giver britiske brugere direkte adgang til partierne
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.