Der er systematiske forskelle i institutternes politiske målinger

En omfattende gennemgang viser, at danske meningsmålingsinstitutter måler visse partier meget forskelligt.

 


Meningsmålinger viser ofte ikke helt de samme tal og i nogle tilfælde holder de enkelte institutter stædigt fast i udpege hver sine vindere. Forskellene på meningsmålingsinstitutternes resultater, skyldes ikke blot statistisk usikkerhed. De er systematiske, viser en gennemgang af danske meningsmålinger.

Erik Gahner Larsen, der videnskabelig assistent ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og postdoc Zoltan Fazekas fra Oslo Universitet har gennemgået i alt 1062 meningsmålinger, der er blevet offentliggjort i perioden 2010-2017.

”Det er vigtigt at forstå, at forskellene i meningsmålinger ikke blot er tilfældig støj i form af statistisk usikkerhed. Der er også systematiske forskelle, som opstår, fordi forskellige institutter bruger forskellige metoder, når de laver deres målinger,” forklarer Erik Gahner Larsen til tv2.dk.

Forskellene kaldes for hus-effekter – efter det engelske begreb house effects. Og i nogle tilfælde er hus-effekterne markante. For eksempel i forhold til hvordan forskellige institutter måler opbakningen til Nye Borgerlige. Voxmeter, der foretager målinger for Ritzau, viser systematisk en markant lavere tilslutning til partiet end gennemsnittet af alle målinger. Nærmere bestemt omkring 1,4 procentpoint lavere.

Anderledes ser det til gengæld ud for målinger fra analyseinstitutterne YouGov og Megafon. De måler ofte Nye Borgerlige til at være mere markant større, end det er tilfældet, hvis man tager et gennemsnit af alle målinger.

”Det er tydeligt, at der blandt institutterne er stor uenighed om, hvor de egentlig ligger. Og hvis man som vælger sidder og læser forskellige målinger, kan man let få indtrykket af at partiet hopper op og ned i tilslutning. Men det er næppe tilfældet,” siger Erik Gahner Larsen til tv2.dk.

Han tager ikke stilling til, hvilke institutter, der er i overensstemmelse med virkeligheden, men kun, at der er markante forskelle på målingerne.

”Hvis du ringer til YouGov, vil de mene, at de har ret. Ringer du til Megafon, vil de argumentere for at de har. Men vi må bare konkludere, at vi ikke er sikre på, hvor partiet i virkeligheden ligger.”

Men hvad kan forklare forskellene? Det kan blandt andet den måde, som institutterne indsamler deres data på. Nogle institutter bruger internettet til at indhente svar fra danske vælgere, mens andre ringer op til folks mobil- eller fastnet-telefoner. Og nogle institutter bruger en kombination af begge metoder, forklarer Erik Gahner Larsen.

Erik Gahner Larsen håber, at hans gennemgang vil hjælpe vælgerne til forstå, at man skal være påpasselig med at drage konklusioner på baggrund af enkelte målinger, men i stedet skal kigge på institutterne samlet. Det vil give et mere retvisende billede af, hvordan partierne klarer sig.

Læs mere om forskernes undersøgelse her.

 

Forrige artikel Aalborg Karneval blev ramt af terrorrygte Aalborg Karneval blev ramt af terrorrygte Næste artikel “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.” “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.