Derfor skal skolernes medieundervisning handle om meget mere end fake news

KOMMENTAR: Det britiske parlamentsvalg i december sidste år fangede vælgerne i en informationskrise. Nu opfordrer to af landets forskere i journalistik til langt større fokus på at lære især unge i at navigere i det moderne nyhedslandskab. 

Om skribenterne

Af Frances Yeoman og Kate Morris, lektorer i journalistik

Det britiske parlamentsvalg i 2019 bliver allerede husket som det valg, hvor misinformation blev mainstream. Det var naturligvis allerede på den politiske dagsorden efter EU-afstemningen i 2016 og det amerikanske præsidentvalg samme år, da et voksende antal akademikere og det britiske parlament slog alarm, fordi udenlandske aktører brugte såkaldte fake news til at forstyrre den demokratiske proces.

Men det, man så under den britiske valgkamp i 2019, var ikke yderliggående gruppers værk. I stedet lod det til, at de store politiske partier tog de metoder til sig, som tidligere blev forbundet med lyssky spillere, der opererede på kanten af informationsøkosystemet. Intet større parti kunne erklære sig uskyldigt, som First Drafts (netværk af journalister og forskere, der undersøger onlineindhold under valg, red.) Cross Check-projekt beviste. Men den konservative kampagne brugte gentagne gange metoder, der var på kanten. Det var metoder som at få presseafdelingen til at agere som en faktatjekservice og at redigere BBC-optagelser for at antyde, at prominente journalister støttede partiets brexitlinje.

Vælgerne blev, som beviserne indikerer, fanget i en storm misvisende facebookopdateringer, memes og modificerede videoer. Det var en fordækt propagandakampagne, og virkningen af den er endnu ikke blevet undersøgt til bunds.

Forskning fra Reuters Institute for News har i nogen tid vist, at et voksende antal mennesker i Storbritannien tilgår deres nyheder online – 74 procent i 2018. Over en tredjedel (19 procent) får nyheder via sociale medier.

Men nylige rapporter har afsløret, at situationen er endnu mere kompleks: The Guardians og Ofcoms undersøgelser viser, at folk overrapporterer deres nyhedsforbrug, de skimmer overskrifter og får såkaldte nyheder via brugergenererede memes, kendte influenceres opslag og politikere på sociale medier.

Informationskrise

Der har været appeller om hurtigt at reformere lovgivningen om politisk annoncering for at reagere på dette forvirrende digitale landskab under valgkampe. Det er noget, politikerne skal tage alvorligt i de følgende måneder.

Men der er også plads til svar nedefra, når det gælder informationskrisen. Det fremtidige vælgerkorps skal nemlig lære at navigere i det moderne nyhedslandskab. Unge mennesker er også nødt til at få hjælp til at forstå, hvorfor – i denne misinformationsæra – public service-stof er vigtigere end nogensinde.

Langtfra at være “digitalt indfødte” peger resultater fra USA nærmere på en ung generation, der ingen anelse har om, hvor deres onlineoplysninger kommer fra, eller hvorfor de læser dem. En rapport fra Stanford History Education Group evaluerede evnen til kritisk tænkning online blandt 3.446 highschool-elever i alderen 12 til 17 år mellem juni 2018 og maj 2019. De beskrev resultaterne som “foruroligende”.

Der er ikke noget, der tyder på, at unge i Storbritannien skulle være bedre. Faktisk konkluderede den britiske kommission for fake news og undervisning i kritisk tænkning, at kun 2 procent af børnene har de færdigheder, der skal til for at identificere en troværdig nyhedshistorie.

Viden om nyheder mangler

Et voksende antal undervisere, politikere og civilsamfundsgrupper opfordrer til, at der i skolerne bliver undervist i kritisk tænkning i forhold til nyheder og digitalt indhold, når over halvdelen af lærerne rapporterer, at det nuværende nationale pensum ikke klæder elever på med de færdigheder, de skal bruge til at håndtere fake news.

I sin sidste rapport om fake news, der blev udgivet i februar 2019, gentog Storbritanniens komite for digital, kultur, medier og idræt sin appel om, at digitale færdigheder skulle være den fjerde søjle inden for uddannelse ved siden af læsning, skrivning og matematik. Men indtil videre er opråbet faldet for døve øren.   

I sit svar på komiteens rapport insisterede regeringen på, at det ikke var et behov, ud fra det argument, at eleverne allerede lærer kerneelementerne i digitale færdigheder i fagene historie, engelsk og it. Det har også lydt, at handling fra regeringens side er unødvendig, fordi der er andre, der er aktive på området.

Der er helt sikkert nyhedsorganisationer, velgørenhedsorganisationer og andre, der står for workshops i skolerne, og som dækker emner såsom, hvordan artikler bliver til, og hvorfor nyheder er vigtige. Den regeringsbestilte Cairncross-undersøgelse af journalistikkens fremtid fremhævede nogle af organisationerne og foreslog, at øget samarbejde mellem dem kunne fremmes som en del af regeringens strategi for mediefag.

Disse initiativer, som for eksempel NewsWise, et Google-støttet partnerskab mellem The Guardian Foundation og The National Literacy Trust henvendt til skolebørn, gør en værdifuld indsats. Men mange initiativer er begrænsede i rækkevidde og omfang, de er afhængige af eksterne fondsmidler, og i de fleste tilfælde er de ikke genstand for nogen uafhængig evaluering eller benchmarking.

Og det hænger ikke sammen. Der er op imod 9 millioner skolebørn i England ifølge 2018-2019-tal fra det britiske undervisningsministerium. Men den type initiativer når ikke ud til flere end 10.000 børn – og det er endda højt sat. Det er slet ikke nok til at stille noget op over for problemets omfang.

Tjek dine kilder

Efter at han selv havde været centrum for en fake news-strid om et ægte foto, der blev trykt i hans avis, af en dreng, der måtte ligge på gulvet på hospitalet Leeds General Infirmary, i løbet af den sidste uge op til det britiske parlamentsvalg, opfordrede redaktøren for Yorkshire Post sine læsere til ikke at stole på personer på sociale medier, der “forsvinder ud i mørket”. I stedet opfordrede han dem til at værdsætte forskellen på det og så den efterprøvede, uafhængige og ansvarsbevidste journalistik.  

Men det er lettere sagt end gjort. Nyheder bliver ikke længere serveret for læserne af en håndfuld gatekeepermedier. Det er ikke dårligt, men for at vænne morgendagens vælgere til et sundt nyhedsforbrug skal skolerne klæde dem på med færdighederne til at kunne det. Og regeringen er nødt til så hurtigt som muligt at handle for at få det til at ske.

Indlægget blev første gang bragt hos det britiske forskningsmedie The Conversation, der formidler nyheder og synspunkter inden for det britiske akademiske miljø. Både mediet og forfatterne har givet tilladelse til denne genudgivelse. 

Forrige artikel Når løgne og fake news bliver til det normale Når løgne og fake news bliver til det normale
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.