Det bør nyhedsjournalistikken gøre anderledes for at bekæmpe falske nyheder

Chefredaktøren for den digitale avis Zetland, Lea Korsgaard, giver fem bud på, hvad nyhedsmedierne bør gøre, for at komme mængden af falske nyheder til livs.

 


Er nyhedsjournalistik kuren mod blitzstormen af usandheder fra USA’s nye præsident og fremkomsten af falske nyheder? Eller er nyhedsmøllen snarere en del af diagnosen på en offentlighed, der i stigende grad har svært ved at skelne rigtigt fra forkert? Lea Korsgaard, der er chefredaktør for Zetland, giver i dag fem bud på, hvad nyhedsjournalistikken som minimum bør gøre anderledes for at undgå et samfund uden sandheder.

De fem anbefalinger, som Lea Korsgaard har defineret med indspark fra flere på Zetlands redaktion, tager udgangspunkt i den netop overståede amerikanske præsidentvalgkamp, der var præget af flere falske historier. Donald Trump vandt ikke kampen om at blive verdens mægtigste statsoverhoved på trods af sin tilsyneladende endeløse strøm af løgne, men derimod på grund af mange udokumenterede eller usande påstande, mener Lea Korsgaard. Og Trump har dermed etableret et nyt parallelunivers, hvor fakta ikke altid er fakta.

"Konspirationerne, overdrivelserne, de falske præmisser var en afgørende komponent i den fortælling, der bar ham ind i Det Hvide Hus. Ved at lyve demonstrerede han sin kampagnes bærende budskab: at han var mand for at skide de etablerede sandheder et stykke og sige, hvad fanden der passede ham. Trumps løgne er ikke en fejl ved den kommende præsidents budskab. De er budskabet," skriver Lea Korsgaard.

Både Hillary Clinton, der var Demokraternes præsidentkandidat, og den siddende præsident, Barack Obama, har advaret mod udbredelsen af falske nyheder. Og Google og Facebook har taget ansvar som platforme, der er med til at formidle usande påstande. De har iværksat initiativer, der skal dæmme op for udviklingen. Men hvad med nyhedsjournalistikken? Hvad har de gjort, spørger Lea Korsgaard. Her går hun i rette med chefredaktøren for Washington Post, der blandt andet har sagt, at Vi skal bare gøre vores arbejde. Gøre det, som det er meningen, det skal gøres … at fortælle om sandheden så tæt på sandheden, som det lader sig gøre at komme.”

De etablerede nyhedsmedier skal se langt mere selvkritisk på deres rolle. Og det er her de fem bud kommer ind i billedet.

Blandt andet skal medierne gå kraftigt i rette med politikere og andre, hvis det, de siger, er noget vrøvl.

Lea Korsgaard mener også, at faktatjek ikke er vejen frem for medierne, da det kun formidler fakta og ikke substans.

"At formidle facts er ikke nødvendigvis det samme som at formidle sandhed," mener hun.

Læs alle de fem bud på Zetlands hjemmeside her.

 

Forrige artikel Da sandheden blev disruptet Næste artikel Tesen om ’det postfaktuelle samfund’ er postfaktuel Tesen om ’det postfaktuelle samfund’ er postfaktuel
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.