Digital misinformation om covid-19 trives på trods af stigende brug af traditionelle medier

Spredningen af digital misinformation under coronakrisen viser, hvor stor forskellen er på tilliden til sociale medier og til traditionelle nyhedsmedier, siger ekspert.

Det flyder med misinformation om coronaviruspandemien på internettet og sociale medier. Retteligt flyder det stadig med misinformation på internettet og sociale medier her et par måneder efter virussens entré på verdensscenen.

Situationen er nemlig, at der stadig sideløbende med pandemien er en såkaldt infodemi. Det er Verdenssundhedsorganisationens betegnelse for situationen, hvor falsk information om virussen spreder sig hurtigere eller lige så hurtigt, som virussen gør, skriver netmediet Altinget Digital.

"Vi er mere sultne efter informationer nu – brodden er taget af udbredelsen af misinformationen, men den storpolitiske kamp med misinformationen er i fuld gang," siger Johan Farkas, ph.d.-stipendiat ved Malmö Universitet, hvor han forsker i misinformation.

De fleste ved meget

Ifølge Rasmus Kleis Nielsen, professor i politisk kommunikation og og direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism, er der et udtalt problem med en stor udbredelse af misinformation om coronavirussen, man skal bare være opmærksom på, at de fleste mennesker godt kan sortere de tvivlsomme historier fra:

"Det er vigtigt at have for øje, at flertallet af befolkningen faktisk ved meget om sygdommen og har tillid til nyhedsmedierne. Selvom der er et udtalt problem med misinformation, er de fleste ikke så sårbare over for det, som man kunne frygte. Men der er et mindretal, der er sårbare; det skal man være opmærksom på," siger Rasmus Kleis Nielsen.

Han er forfatter til en forskningsartikel om, hvordan information om coronavirus spredes, og hvilke befolkningsgrupper der bedst optager viden om sygdommen.

Artiklen fortsætter under billedet

Rasmus Kleis Nielsen, professor i politisk kommunikation og direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism ser et udtalt problem med en stor udbredelse af misinformation om coronavirussen.

Pandemien giver ikke i sig selv bedre grobund for misinformation og falske nyheder. Den synliggør i stedet de dynamikker, der i forvejen gjorde nogle landes befolkninger særligt sårbare over for misinformation:

"De, der i forvejen har mistillid til medier og politikere, ved generelt meget lidt om virussen. Det er en gruppe, der føler sig fremmedgjort over for den politiske proces, politikere og traditionelle medier. Dermed er de sårbare over for misinformation," siger Rasmus Kleis Nielsen.

Storpolitisk spil om sandheden

I Johan Farkas' øjne er situationen generelt stabiliseret et sted, hvor misinformationen findes, men den spredes ikke.

"Nu er vi i en mere stabil fase. Danskerne har fået mættet informationsbehovet – og på den måde er vi ikke på samme måde i en kritisk fase omkring kommunikationen, som vi var i starten. Det viser, at det er vigtigt for myndighederne at udfylde et informationsvakuum, når det opstår," siger han.

Hvor de to forskere ikke ser misinformationen som en generel trussel, så peger Johan Farkas på, at den er en del af et storpolitsk spil.

Hos EU's strategiske værn mod misinformation kradser de storpolitiske realiteter særligt i disse dage.

For nylig udkom en rapport om misinformation fra EU's East Stratcom Task Force, der har fokus på misinformation fra Kina og Rusland. Ifølge The New York Times har Kina dog presset på for at få fjernet kritiske passager fra rapporten:

"Det afslører akilleshælen ved East Stratcom, som er et hold diplomater, der skal lave arbejde, som vi forbinder med journalister. Det er tydeligt i sådan en situation, at EU har diplomatiske interesser i, hvem man træder over tæerne. Kina har jo prøvet at sprede historier om, at virussen ikke skulle være opstået i Kina," siger Johan Farkas.

Artiklen fortsætter under billedet

Johan Farkas, ph.d.-stipendiat ved Malmö Universitet, hvor han forsker i misinformation. (Foto: Altinget.dk)

Misinformation afslører dybden på tillidskrise

Hele det storpolitiske spil er derfor også det allervigtigste at holde øje med nu, mener Johan Farkas:

"Virale historier på sociale medier om forskellige behandlinger for covid-19 var store i starten, men de fylder mindre nu. Det vigtige er nu, hvordan de kinesiske myndigheder, de russiske myndigheder og de amerikanske myndigheder vil forklare, hvad der sker. Det viser historien om den her East Stratcom-rapport også. Det er tydeligt, at der er stærke interesser i at styre fortællingen. Der er så meget på spil," siger han.

For Rasmus Kleis Nielsen viser reaktionen på krisen, at tillidskrisen mellem befolkningen og nyhedsmedierne ikke er så afgrundsdyb, som man kunne frygte:

"I mange lande er der generelt en tillidskrise mellem befolkningen og nyhedsmedierne. I denne undersøgelse ser vi, at de samme befolkninger faktisk har betydeligt højere tillid til nyhedsmediernes oplysninger om coronavirus. Det er umiddelbart et godt tegn, at der er større tillid til medierne i en alvorlig situation som denne, end der er til hverdag," siger han.

Denne artikel er skrevet af og bragt første gang på Altinget Digital

Forrige artikel Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.