Din stemme havner i et kompliceret regnestykke: Sådan kommer en politiker i Folketinget

Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Kredsmandater, tillægsmandater og kredsvise- og sideordnede opstillinger. Det er kompliceret, når man i Danmark fordeler mandaterne til et folketingsvalg. For hvordan bliver dit kryds i stemmeboksen til en plads i Folketinget? Bliv klogere i vores video.

Du har højst sandsynligt fået at vide fra politikere og medier, at netop din stemme er vigtig, når de 179 sæder i folketinget skal fordeles onsdag.  

Men det kan være svært at gennemskue, hvor dit kryds egentlig bliver af, når de hvide papæsker bliver tømt og stemmesedlerne talt op.  

Af de 179 sæder i Folketinget er to allerede givet til Grønland og to til Færøerne. Men hvordan bliver de resterende 175 pladser fordelt? TjekDet finder hoved og hale i kredsmandater, tillægsmandater og partiernes sideordnede- og kredsvise opstillinger.

Hvordan bliver sæderne i Folketinget fordelt? 

135 af de 175 sæder bliver fordelt blandt politikerne som kredsmandater. Deres funktion er at sørge for, at alle egne i Danmark bliver repræsenteret i Folketinget – det vil sige, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele landet. 

Kredsmandaterne er delt ud på de tre landsdele, 10 storkredse og 92 opstillingskredse – beregnet efter befolkningstal, vælgertal ved seneste valg og befolkningstæthed. På din stemmeseddel kan du kun finde politikere, som stiller op i netop din storkreds. Hvis du ønsker at stemme på statsministeren, kræver det altså, at han stiller op i den storkreds, du bor i.

Når de 135 kredsmandater er valgt, står der 40 mandater tilbage, som bliver kaldt for tillægsmandater. Formålet med tillægsmandaterne er at sørge for, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. Tillægsmandaterne fordeles nemlig ud fra hvor mange stemmer et parti får på landsplan. 

Det er en temmelig teknisk omgang. Er du stadig ikke helt med, så se videoen øverst på siden.

Hvilken politiker fra partiet får en plads i Folketinget? 

De personlige stemmer er afgørende for, hvilke politikere der får lov til at rykke ind på Christiansborg den 5 juni. Men de ikke-personlige stemmer på partiet har også betydning – her er det vigtigt, hvorvidt partiet har valgt en sideordnet eller en kredsvis opstilling af politikerne på stemmesedlen. Det siger nemlig noget om fordelingen af partistemmerne. 

Den kredsvise opstilling er den mindst brugte. Her vælger man blot én kredskandidat, som får alle ikke-personlige stemmer i den pågældende opstillingskreds. 

I den sideordnede opstilling, som de fleste partier bruger, ender stemmer på partiet hos kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal.  

Det endelige resultat kender vi først torsdag

Når stemmestederne lukker klokken 20:00 begynder optællingen af stemmerne. Her fordeles i første omgang alle stemmesedler på partier. Også hvis du har stemt personligt på en bestemt kandidat. Det betyder, at onsdag aften bliver både de stemmesedler, hvor der er stemt på et parti, og de stemmesedler, hvor der er stemt på en bestemt person, lagt i én bunke efter parti.

Typisk begynder de valgtilforordnede på stemmestederne først at tælle de personlige stemmer dagen efter valget - altså på torsdag. Og i løbet dagen får vi så løbende tal for, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået. De tal er vigtige, fordi de i sidste ende afgør, præcist hvilke navne vi kan sætte på de mange 'taburetter' i folketingssalen. 

Husk at stemme på onsdag den 5 juni - din stemme kan give partiet det afgørende tillægsmandat eller være med til at stemme din yndlings kredskandidat ind i Folketinget. Valgstederne åbner klokken otte og lukker klokken 20. Rigtig godt valg.

Forrige artikel Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Næste artikel Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst? Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.