Din stemme havner i et kompliceret regnestykke: Sådan kommer en politiker i Folketinget

Kredsmandater, tillægsmandater og kredsvise- og sideordnede opstillinger. Det er kompliceret, når man i Danmark fordeler mandaterne til et folketingsvalg. For hvordan bliver dit kryds i stemmeboksen til en plads i Folketinget? Bliv klogere i vores video.

Du har højst sandsynligt fået at vide fra politikere og medier, at netop din stemme er vigtig, når de 179 sæder i folketinget skal fordeles onsdag.  

Men det kan være svært at gennemskue, hvor dit kryds egentlig bliver af, når de hvide papæsker bliver tømt og stemmesedlerne talt op.  

Af de 179 sæder i Folketinget er to allerede givet til Grønland og to til Færøerne. Men hvordan bliver de resterende 175 pladser fordelt? TjekDet finder hoved og hale i kredsmandater, tillægsmandater og partiernes sideordnede- og kredsvise opstillinger.

Hvordan bliver sæderne i Folketinget fordelt? 

135 af de 175 sæder bliver fordelt blandt politikerne som kredsmandater. Deres funktion er at sørge for, at alle egne i Danmark bliver repræsenteret i Folketinget – det vil sige, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele landet. 

Kredsmandaterne er delt ud på de tre landsdele, 10 storkredse og 92 opstillingskredse – beregnet efter befolkningstal, vælgertal ved seneste valg og befolkningstæthed. På din stemmeseddel kan du kun finde politikere, som stiller op i netop din storkreds. Hvis du ønsker at stemme på statsministeren, kræver det altså, at han stiller op i den storkreds, du bor i.

Når de 135 kredsmandater er valgt, står der 40 mandater tilbage, som bliver kaldt for tillægsmandater. Formålet med tillægsmandaterne er at sørge for, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. Tillægsmandaterne fordeles nemlig ud fra hvor mange stemmer et parti får på landsplan. 

Det er en temmelig teknisk omgang. Er du stadig ikke helt med, så se videoen øverst på siden.

Hvilken politiker fra partiet får en plads i Folketinget? 

De personlige stemmer er afgørende for, hvilke politikere der får lov til at rykke ind på Christiansborg den 5 juni. Men de ikke-personlige stemmer på partiet har også betydning – her er det vigtigt, hvorvidt partiet har valgt en sideordnet eller en kredsvis opstilling af politikerne på stemmesedlen. Det siger nemlig noget om fordelingen af partistemmerne. 

Den kredsvise opstilling er den mindst brugte. Her vælger man blot én kredskandidat, som får alle ikke-personlige stemmer i den pågældende opstillingskreds. 

I den sideordnede opstilling, som de fleste partier bruger, ender stemmer på partiet hos kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal.  

Det endelige resultat kender vi først torsdag

Når stemmestederne lukker klokken 20:00 begynder optællingen af stemmerne. Her fordeles i første omgang alle stemmesedler på partier. Også hvis du har stemt personligt på en bestemt kandidat. Det betyder, at onsdag aften bliver både de stemmesedler, hvor der er stemt på et parti, og de stemmesedler, hvor der er stemt på en bestemt person, lagt i én bunke efter parti.

Typisk begynder de valgtilforordnede på stemmestederne først at tælle de personlige stemmer dagen efter valget - altså på torsdag. Og i løbet dagen får vi så løbende tal for, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået. De tal er vigtige, fordi de i sidste ende afgør, præcist hvilke navne vi kan sætte på de mange 'taburetter' i folketingssalen. 

Husk at stemme på onsdag den 5 juni - din stemme kan give partiet det afgørende tillægsmandat eller være med til at stemme din yndlings kredskandidat ind i Folketinget. Valgstederne åbner klokken otte og lukker klokken 20. Rigtig godt valg.

Forrige artikel Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Næste artikel Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst? Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst?
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.