Din stemme havner i et kompliceret regnestykke: Sådan kommer en politiker i Folketinget

Kredsmandater, tillægsmandater og kredsvise- og sideordnede opstillinger. Det er kompliceret, når man i Danmark fordeler mandaterne til et folketingsvalg. For hvordan bliver dit kryds i stemmeboksen til en plads i Folketinget? Bliv klogere i vores video.

Du har højst sandsynligt fået at vide fra politikere og medier, at netop din stemme er vigtig, når de 179 sæder i folketinget skal fordeles onsdag.  

Men det kan være svært at gennemskue, hvor dit kryds egentlig bliver af, når de hvide papæsker bliver tømt og stemmesedlerne talt op.  

Af de 179 sæder i Folketinget er to allerede givet til Grønland og to til Færøerne. Men hvordan bliver de resterende 175 pladser fordelt? TjekDet finder hoved og hale i kredsmandater, tillægsmandater og partiernes sideordnede- og kredsvise opstillinger.

Hvordan bliver sæderne i Folketinget fordelt? 

135 af de 175 sæder bliver fordelt blandt politikerne som kredsmandater. Deres funktion er at sørge for, at alle egne i Danmark bliver repræsenteret i Folketinget – det vil sige, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele landet. 

Kredsmandaterne er delt ud på de tre landsdele, 10 storkredse og 92 opstillingskredse – beregnet efter befolkningstal, vælgertal ved seneste valg og befolkningstæthed. På din stemmeseddel kan du kun finde politikere, som stiller op i netop din storkreds. Hvis du ønsker at stemme på statsministeren, kræver det altså, at han stiller op i den storkreds, du bor i.

Når de 135 kredsmandater er valgt, står der 40 mandater tilbage, som bliver kaldt for tillægsmandater. Formålet med tillægsmandaterne er at sørge for, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. Tillægsmandaterne fordeles nemlig ud fra hvor mange stemmer et parti får på landsplan. 

Det er en temmelig teknisk omgang. Er du stadig ikke helt med, så se videoen øverst på siden.

Hvilken politiker fra partiet får en plads i Folketinget? 

De personlige stemmer er afgørende for, hvilke politikere der får lov til at rykke ind på Christiansborg den 5 juni. Men de ikke-personlige stemmer på partiet har også betydning – her er det vigtigt, hvorvidt partiet har valgt en sideordnet eller en kredsvis opstilling af politikerne på stemmesedlen. Det siger nemlig noget om fordelingen af partistemmerne. 

Den kredsvise opstilling er den mindst brugte. Her vælger man blot én kredskandidat, som får alle ikke-personlige stemmer i den pågældende opstillingskreds. 

I den sideordnede opstilling, som de fleste partier bruger, ender stemmer på partiet hos kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal.  

Det endelige resultat kender vi først torsdag

Når stemmestederne lukker klokken 20:00 begynder optællingen af stemmerne. Her fordeles i første omgang alle stemmesedler på partier. Også hvis du har stemt personligt på en bestemt kandidat. Det betyder, at onsdag aften bliver både de stemmesedler, hvor der er stemt på et parti, og de stemmesedler, hvor der er stemt på en bestemt person, lagt i én bunke efter parti.

Typisk begynder de valgtilforordnede på stemmestederne først at tælle de personlige stemmer dagen efter valget - altså på torsdag. Og i løbet dagen får vi så løbende tal for, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået. De tal er vigtige, fordi de i sidste ende afgør, præcist hvilke navne vi kan sætte på de mange 'taburetter' i folketingssalen. 

Husk at stemme på onsdag den 5 juni - din stemme kan give partiet det afgørende tillægsmandat eller være med til at stemme din yndlings kredskandidat ind i Folketinget. Valgstederne åbner klokken otte og lukker klokken 20. Rigtig godt valg.

Forrige artikel Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Næste artikel Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst? Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst?
Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.

Zenia Stampe udsat for

Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"

For at tage hensyn til de elever, der ikke kan tale dansk, bør der indføres arabisk som 2. sprog i folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Radikale Venstres Zenia Stampe i et opslag på Facebook. Men opslaget er falsk.