Din stemme havner i et kompliceret regnestykke: Sådan kommer en politiker i Folketinget

Kredsmandater, tillægsmandater og kredsvise- og sideordnede opstillinger. Det er kompliceret, når man i Danmark fordeler mandaterne til et folketingsvalg. For hvordan bliver dit kryds i stemmeboksen til en plads i Folketinget? Bliv klogere i vores video.

Du har højst sandsynligt fået at vide fra politikere og medier, at netop din stemme er vigtig, når de 179 sæder i folketinget skal fordeles onsdag.  

Men det kan være svært at gennemskue, hvor dit kryds egentlig bliver af, når de hvide papæsker bliver tømt og stemmesedlerne talt op.  

Af de 179 sæder i Folketinget er to allerede givet til Grønland og to til Færøerne. Men hvordan bliver de resterende 175 pladser fordelt? TjekDet finder hoved og hale i kredsmandater, tillægsmandater og partiernes sideordnede- og kredsvise opstillinger.

Hvordan bliver sæderne i Folketinget fordelt? 

135 af de 175 sæder bliver fordelt blandt politikerne som kredsmandater. Deres funktion er at sørge for, at alle egne i Danmark bliver repræsenteret i Folketinget – det vil sige, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele landet. 

Kredsmandaterne er delt ud på de tre landsdele, 10 storkredse og 92 opstillingskredse – beregnet efter befolkningstal, vælgertal ved seneste valg og befolkningstæthed. På din stemmeseddel kan du kun finde politikere, som stiller op i netop din storkreds. Hvis du ønsker at stemme på statsministeren, kræver det altså, at han stiller op i den storkreds, du bor i.

Når de 135 kredsmandater er valgt, står der 40 mandater tilbage, som bliver kaldt for tillægsmandater. Formålet med tillægsmandaterne er at sørge for, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. Tillægsmandaterne fordeles nemlig ud fra hvor mange stemmer et parti får på landsplan. 

Det er en temmelig teknisk omgang. Er du stadig ikke helt med, så se videoen øverst på siden.

Hvilken politiker fra partiet får en plads i Folketinget? 

De personlige stemmer er afgørende for, hvilke politikere der får lov til at rykke ind på Christiansborg den 5 juni. Men de ikke-personlige stemmer på partiet har også betydning – her er det vigtigt, hvorvidt partiet har valgt en sideordnet eller en kredsvis opstilling af politikerne på stemmesedlen. Det siger nemlig noget om fordelingen af partistemmerne. 

Den kredsvise opstilling er den mindst brugte. Her vælger man blot én kredskandidat, som får alle ikke-personlige stemmer i den pågældende opstillingskreds. 

I den sideordnede opstilling, som de fleste partier bruger, ender stemmer på partiet hos kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal.  

Det endelige resultat kender vi først torsdag

Når stemmestederne lukker klokken 20:00 begynder optællingen af stemmerne. Her fordeles i første omgang alle stemmesedler på partier. Også hvis du har stemt personligt på en bestemt kandidat. Det betyder, at onsdag aften bliver både de stemmesedler, hvor der er stemt på et parti, og de stemmesedler, hvor der er stemt på en bestemt person, lagt i én bunke efter parti.

Typisk begynder de valgtilforordnede på stemmestederne først at tælle de personlige stemmer dagen efter valget - altså på torsdag. Og i løbet dagen får vi så løbende tal for, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået. De tal er vigtige, fordi de i sidste ende afgør, præcist hvilke navne vi kan sætte på de mange 'taburetter' i folketingssalen. 

Husk at stemme på onsdag den 5 juni - din stemme kan give partiet det afgørende tillægsmandat eller være med til at stemme din yndlings kredskandidat ind i Folketinget. Valgstederne åbner klokken otte og lukker klokken 20. Rigtig godt valg.

Forrige artikel Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat Næste artikel Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst? Optælling fra tv-debat: Hvilken kandidat fik eller stjal ordet hyppigst?
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.