Nej Trump, Danmark skylder hverken NATO eller USA penge

Hovedparten af NATO-landene lever ikke op til NATOs målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter. Men betyder det, som præsident Trump siger, at vi skylder NATO og USA penge?

 


Fakta

Det helt korte svar er nej, Danmark skylder ikke NATO penge.

Begrundelsen falder i to dele. For det første, er aftalen i NATO, at toprocentsmålet senest skal indfries i 2024. For det andet skal de to procent ikke afleveres til NATO, men investeres i de enkelte medlemslandes militær.

Det har dog ikke forhindret præsident Trump i at kritisere sin allierede for at bruge alt for få penge på militæret. Gentagne gange har den amerikanske præsident Donald Trump skældt andre NATO-medlemslande ud for ikke at leve op til deres militær-økonomiske forpligtelser. Men det er ved at vende nu ifølge præsidenten. Lørdag skrev han nemlig på sit foretrukne medie Twitter, at mange NATO-lande er gået med til at øge betalingerne til NATO, således at pengene er begyndt at strømme ind og gøre den nordatlantiske samarbejdsorganisation stærkere.


Samme melding kom han med, da han talte for de amerikanske tropper på den italienske ø Sicilien samme dag.

"Jeg kan fortælle jer om en stor forskel, der er sket inden for det sidste år, og det er, at pengene faktisk er begyndt at strømme ind i NATO fra de lande, der ikke ville have gjort, hvad de gør nu, hvis ikke jeg var blevet valgt, det kan jeg fortælle jer. Pengene er begyndt at strømme ind," sagde han fra talerstolen på militærbasen Naval Air Station Sigonell.

Når Trump både siger og skriver sådan, skulle man tro, at medlemslandene er begyndt at betale flere penge ind til en pengekasse, som Trump selv eller NATO sidder på. Men det er slet ikke sådan, det foregår. Heller ikke selvom han på Twitter helt konkret beskyldte Tyskland for at skylde NATO og USA penge, kort efter han havde holdt møde med den tyske kansler Angela Merkel.



NATO-landene skylder nemlig hverken USA eller NATO penge.

Det, Trump ved adskillige lejligheder, har kritiseret NATO-medlemslandene for er, at de ikke har lever op til en fælles NATO-målsætning om, at hvert land bør bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

Ved det seneste NATO-topmøde lod Trump da også en kommentar om toprocentsmålet falde:

"Hvis alle NATO-medlemmer havde brugt blot to procent af BNP på forsvar sidste år, så havde vi haft yderligere 119 milliarder dollars (789 milliarder kroner, red.) til vores fælles forsvar."

Når præsident Trump henviser til de to procent, har han faktisk fat i noget. Der findes nemlig en toprocentsmålsætning fra et topmøde i Wales tilbage i 2014. Men aftalen handler altså om at bruge penge på eget forsvar - og ikke noget med at "hælde dem ind i NATO", som Trump giver indtryk af i sin nyeste kritik af NATO-landenes bidrag.

Præsidenten har nemlig ret i, at en lang række NATO-medlemslande er et godt stykke fra at bruge to procent af deres BNP på forsvarsudgifter.

I alt 23 NATO-medlemslande lever ikke op til den målsætning. Det gælder også Danmark. I 2016 brugte Danmark ifølge NATOs opgørelse 23,7 milliarder kroner på forsvaret, hvilket svarer til 1,14 procent af BNP. USA selv bruger suverænt den største andel af deres BNP - de bruger 3,61 procent. Det svarer til cirka 4.400 milliarder danske kroner. De andre NATO-lande, der bruger minimum to procent tæller Grækenland, Estland, Storbritannien og Polen.

Danmarks direkte betaling til NATO - altså det beløb, vi med Trumps ord "hælder ind i NATO" - er i en helt anden størrelsesorden. I 2017 lyder vores direkte bidrag til NATO på cirka 310 millioner kroner.

Men bryder de NATO-lande, der bruger mindre end to procent af BNP på deres respektive forsvar, aftalen fra topmødet i Wales i 2014? Nej. Det, NATO-toplederne til mødet gav hånd på, var, at landene skulle stoppe med at skære ned på deres forsvarsbudgetter og i stedet begynde at bruge flere penge på militæret, så de inden for de næste ti år ville udgøre to procent af BNP. Det vil sige inden 2024.

Præsidenten har dog ret i er, at flere lande er begyndt at øge deres forsvarsbudgetter.

I 2016 brugte medlemslandene samlet set 2,43 procent af BNP på forsvarsudgifter. Det er lidt højere end året før, hvor tallet var 2,40 procent. Spørgsmålet er, om der er hold i det, når Trump tager æren for den stigning?

Han stillede op som præsidentkandidat i juni 2015, blev valgt i november 2016 og indsat som præsident i januar i år.

Hvis stigningen i forsvarsudgifterne skyldes Trump, skal han dermed have påvirket NATO-medlemslandene allerede inden, han blev valgt til præsident. Og medlemslandene indgik toprocentsmålsætningen allerede i 2014, altså inden Trump havde annonceret sit kandidatur til præsidentembedet.

 

Forrige artikel Kan statsministeren sige, at han har skabt 79.000 job i den private sektor? Kan statsministeren sige, at han har skabt 79.000 job i den private sektor? Næste artikel Hvor mange børn i 1. klasse får job, der slet ikke eksisterer endnu? Hvor mange børn i 1. klasse får job, der slet ikke eksisterer endnu?