Nej Trump, Danmark skylder hverken NATO eller USA penge

Hovedparten af NATO-landene lever ikke op til NATOs målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter. Men betyder det, som præsident Trump siger, at vi skylder NATO og USA penge?

Fakta

Det helt korte svar er nej, Danmark skylder ikke NATO penge.

Begrundelsen falder i to dele. For det første, er aftalen i NATO, at toprocentsmålet senest skal indfries i 2024. For det andet skal de to procent ikke afleveres til NATO, men investeres i de enkelte medlemslandes militær.

Det har dog ikke forhindret præsident Trump i at kritisere sin allierede for at bruge alt for få penge på militæret. Gentagne gange har den amerikanske præsident Donald Trump skældt andre NATO-medlemslande ud for ikke at leve op til deres militær-økonomiske forpligtelser. Men det er ved at vende nu ifølge præsidenten. Lørdag skrev han nemlig på sit foretrukne medie Twitter, at mange NATO-lande er gået med til at øge betalingerne til NATO, således at pengene er begyndt at strømme ind og gøre den nordatlantiske samarbejdsorganisation stærkere.


Samme melding kom han med, da han talte for de amerikanske tropper på den italienske ø Sicilien samme dag.

"Jeg kan fortælle jer om en stor forskel, der er sket inden for det sidste år, og det er, at pengene faktisk er begyndt at strømme ind i NATO fra de lande, der ikke ville have gjort, hvad de gør nu, hvis ikke jeg var blevet valgt, det kan jeg fortælle jer. Pengene er begyndt at strømme ind," sagde han fra talerstolen på militærbasen Naval Air Station Sigonell.

Når Trump både siger og skriver sådan, skulle man tro, at medlemslandene er begyndt at betale flere penge ind til en pengekasse, som Trump selv eller NATO sidder på. Men det er slet ikke sådan, det foregår. Heller ikke selvom han på Twitter helt konkret beskyldte Tyskland for at skylde NATO og USA penge, kort efter han havde holdt møde med den tyske kansler Angela Merkel.



NATO-landene skylder nemlig hverken USA eller NATO penge.

Det, Trump ved adskillige lejligheder, har kritiseret NATO-medlemslandene for er, at de ikke har lever op til en fælles NATO-målsætning om, at hvert land bør bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

Ved det seneste NATO-topmøde lod Trump da også en kommentar om toprocentsmålet falde:

"Hvis alle NATO-medlemmer havde brugt blot to procent af BNP på forsvar sidste år, så havde vi haft yderligere 119 milliarder dollars (789 milliarder kroner, red.) til vores fælles forsvar."

Når præsident Trump henviser til de to procent, har han faktisk fat i noget. Der findes nemlig en toprocentsmålsætning fra et topmøde i Wales tilbage i 2014. Men aftalen handler altså om at bruge penge på eget forsvar - og ikke noget med at "hælde dem ind i NATO", som Trump giver indtryk af i sin nyeste kritik af NATO-landenes bidrag.

Præsidenten har nemlig ret i, at en lang række NATO-medlemslande er et godt stykke fra at bruge to procent af deres BNP på forsvarsudgifter.

I alt 23 NATO-medlemslande lever ikke op til den målsætning. Det gælder også Danmark. I 2016 brugte Danmark ifølge NATOs opgørelse 23,7 milliarder kroner på forsvaret, hvilket svarer til 1,14 procent af BNP. USA selv bruger suverænt den største andel af deres BNP - de bruger 3,61 procent. Det svarer til cirka 4.400 milliarder danske kroner. De andre NATO-lande, der bruger minimum to procent tæller Grækenland, Estland, Storbritannien og Polen.

Danmarks direkte betaling til NATO - altså det beløb, vi med Trumps ord "hælder ind i NATO" - er i en helt anden størrelsesorden. I 2017 lyder vores direkte bidrag til NATO på cirka 310 millioner kroner.

Men bryder de NATO-lande, der bruger mindre end to procent af BNP på deres respektive forsvar, aftalen fra topmødet i Wales i 2014? Nej. Det, NATO-toplederne til mødet gav hånd på, var, at landene skulle stoppe med at skære ned på deres forsvarsbudgetter og i stedet begynde at bruge flere penge på militæret, så de inden for de næste ti år ville udgøre to procent af BNP. Det vil sige inden 2024.

Præsidenten har dog ret i er, at flere lande er begyndt at øge deres forsvarsbudgetter.

I 2016 brugte medlemslandene samlet set 2,43 procent af BNP på forsvarsudgifter. Det er lidt højere end året før, hvor tallet var 2,40 procent. Spørgsmålet er, om der er hold i det, når Trump tager æren for den stigning?

Han stillede op som præsidentkandidat i juni 2015, blev valgt i november 2016 og indsat som præsident i januar i år.

Hvis stigningen i forsvarsudgifterne skyldes Trump, skal han dermed have påvirket NATO-medlemslandene allerede inden, han blev valgt til præsident. Og medlemslandene indgik toprocentsmålsætningen allerede i 2014, altså inden Trump havde annonceret sit kandidatur til præsidentembedet.

Forrige artikel Kan statsministeren sige, at han har skabt 79.000 job i den private sektor? Kan statsministeren sige, at han har skabt 79.000 job i den private sektor? Næste artikel Hvor mange børn i 1. klasse får job, der slet ikke eksisterer endnu? Hvor mange børn i 1. klasse får job, der slet ikke eksisterer endnu?
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.