DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Når danskerne er tynget af store overvejelser om livet, er vi nu mere tilbøjelige til at søge svar hos en clairvoyant end hos en præst. Sådan lød budskabet i en nyhed i både TV-Avisen og DR P1 Morgen den 25. september. 

Nyheden om, at de clairvoyante giver folkekirken baghjul, udsprang af en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for DR

I undersøgelsen har Epinion spurgt mere end 900 danskere, hvem de søger råd og vejledning hos om overvejelser i deres liv. Blandt dem svarer 6 procent, at de går til en præst fra folkekirken, mens 7 procent svarer, at de går til en clairvoyant.  

Og dermed har flere kontaktet clairvoyante end præster, konkluderer Danmarks Radio. 

Men faktisk kan man slet ikke drage den konklusion på baggrund af undersøgelsen. Det fortæller Epinion selv til DR 2's faktatjekprogram Detektor. 

Slet ingen forskel 

I undersøgelsen står der højt og tydeligt, at der er en statistisk usikkerhed på 3,2 procentpoint forbundet med resultaterne. Og derfor er forskellen på ét procentpoint ikke nok til at sige, af flere danskere kontakter clairvoyante end præster. Fordelingen af medvirkende i undersøgelsen, der har opsøgt henholdsvis en clairvoyant og en præst, kan lige så godt være omvendt.

“Clairvoyante er ikke foran i undersøgelsen. Hvis vi tager højde for den statistiske usikkerhed, så er der ikke nogen forskel”, fortæller Christian Fischer Vestergaard, der står bag undersøgelsen fra Epinion, til Detektor.  

Han påpeger desuden, at undersøgelsen ikke sammenligner danskernes nuværende tilbøjelighed til at tale med clairvoyante i forhold til tidligere.  Og man kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt clairvoyante har overhalet præster.  

deres hjemmeside har DR beklaget historien, og både TV-Avisen og P1 Morgen har bragt en rettelse af historien. Indholdschef hos DR Nyheder Christian Lindhardt beklager overfor Detektor, at historien er blevet bragt på den måde. 

“Forskellen på de to tal mellem præster og clairvoyante er så lille, at man slet ikke kan konkludere på dem. Desuden kan vi slet ikke tale om nogen udvikling, fordi vi ikke har nogen tidligere undersøgelse, vi kan sammenligne med. Så der er ikke meget godt at sige om den historie,” siger han.  

LÆS OGSÅ: Der er noget galt med fakta om bederum

LÆS OGSÅ: Skal kristne helligdage i Frankrig erstattes af jødiske og islamiske?

LÆS OGSÅ: Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?

LÆS OGSÅ: Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen?

Forrige artikel De er rygende uenige om antallet af læger og sygeplejersker på danske hospitaler – men de har alle ret De er rygende uenige om antallet af læger og sygeplejersker på danske hospitaler – men de har alle ret Næste artikel Her er verdens rigeste lande Her er verdens rigeste lande
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.