DR-show for skoleelever retter fokus mod falske nyheder

For tredje år i træk drager DR landet rundt med sit interaktive nyhedsshow for at undervise skolelever i kildekritik. I år med et større fokus på de brandvarme falske nyheder.

For tredje år i træk ruller DR det interaktive nyhedsshow I Sandhedens Tjeneste ud i landet. De vil lære 15.000 folkeskoleelever i 8. og 9. klasse om kildekritik og nyhedsformidling, og som noget nyt i år er en stor del af showet viet til falske nyheder. Og TjekDet rejser med.


“Sidste år var værterne nødt til at forklare eleverne, hvad en falsk nyhed er,” fortæller underdirektør i DR Nyheder Anders Kern Boje og peger på, at i år ved langt de fleste, hvad en falsk nyhed er.


Men selvom eleverne ved, at der er falske nyheder i omløb, er det hverken sikkert, at de opdager dem eller gør noget ved det. Derfor har DR valgt at sætte ekstra kræfter ind for at klæde eleverne på til en verden fuld af løgn og latin, forklarer Anders Kern Boje.


“Eleverne skal lære at reflektere over, hvad de vælger at like og dele. Falske nyheder bliver først for alvor til noget, hvis de bliver delt, og mange mennesker forholder sig til dem,” siger han.


TjekDet hopper med ud i landet for at spørge eleverne om deres forhold til falske nyheder; er de i tvivl, om det de læser på nettet, er sandt? Og hvad gør de, hvis de er i tvivl? I dag går turen til Ringsted. Syvende og sidste stoppested er Esbjerg, som de når til i begyndelsen af oktober.


Kildekritiske unge københavnere


Erkan Özden fra TV-avisen og Lærke Lütken fra P3 Nyhederne sidder på førersædet som værter på samtlige shows. Det gjorde de også i DR-byen i sidste uge, og Erkan Özden har været med siden første gang i 2015.


Han er imponeret over, hvor meget eleverne fra skoler i københavnsområdet turde stille sig frem i sidste uge.


“Jeg ved ikke, om deres lærer har været mere efter dem i år, eller om de generelt er meget skeptiske. Det virkede som om, mange allerede er kildekritiske, og der var i høj grad en bevidsthed om, hvad man må og ikke må dele på nettet,” siger Erkan Özden.


Men han understreger, at der stadigvæk er et problem. Mange unge mangler den kritiske tankegang.   


“For journalistuddannede kan det virke totalt basalt, men det er det ikke, hvis ikke man er skolet i det. Hvis ikke man ved, det er vigtigt, hvem kilden er, hvorfor skulle man så sætte spørgsmålstegn ved det?,” spørger Erkan Özden.


Ifølge ham er den vigtigste opgave at gøre eleverne bevidste om, at kildekritik slet ikke er så svært.


“Mange kommer ind med den forventning, at det er død-kompliceret, det her med falske nyheder. Så finder de ud af, at det egentlig handler om at læse lidt mere end bare overskriften og finde ud af, hvem der er afsender på nyheden,” siger han.


Under showet kører alle quizzer og informationer på en storskærm på væggen. Samtidig går en DR reporter rundt på gulvet og stiller spørgsmål til eleverne, der altså får mulighed for at få deres ansigt på skærmen.


Her handler det om at få fat i de engagerede elever. De er nemlig det vigtigste brændstof for showet, forklarer Erkan Özden. Han peger på, at der selvfølgelig altid er nogle, som står ovre i hjørnet og gemmer sig, men at de fleste er modige.


“Og så er der altid nogle stjerner,” pointerer han og fortæller, at værterne har valgt at overrække en pris under hvert show for at hylde dagens bedste kommentar.  


14-årig snyder studieværter og skoleelever


Én af dem er 14-årige Gustav. Han stod op foran mere end 700 elever og sagde, at han synes, man skal passe på, hvad man deler på nettet. Erkan Özden overrakte ham prisen; en guldkuvert med et stort Facebook-like i pap.

Gustav synes, han har fortjent prisen, for han er ret bevidst over, hvad han laver på nettet.


”Jeg tænker over, hvad jeg skriver. Jeg tænker også over, at jeg ikke lægger et dumt billede ud, eller skriver en dum kommentar på et andet menneskes billede,” siger Gustav, som går i 8. klasse.


Han er også god til at spotte falske nyheder, selvom det kan være svært.


”Jeg gennemskuer dem for det meste. Men nogle er ret godt lavet, selvom det er fake,” siger han.


Alligevel delte han selv en falsk nyhed under showet i København i sidste uge. Da Erkan Özden spurgte, hvad Gustav hed, udgav han sig for at hedde Bjarke.


TjekDet spørger Erkan Özden, hvordan han har det med at være vidne til en falsk nyhed som vært på et show om sandhed.


“Det er da vildt skægt, at han tager røven på os. Fred være med det og hans betragtninger var rigtig gode. Men det viser bare, at man skal være vågen. Du kan jo aldrig vide, om folk står og fylder dig med løgn,” siger Erkan Özden og understreger, at han vil tage Gustavs falske nyhed med videre til de andre shows.


Om eleverne tager ham ved næsen eller ej, så glæder Erkan Özden sig til at tale med flere 8.- og 9. klasser, når I Sandhedens Tjeneste rejser videre ud i landet.


“Det fedeste er at komme ud på landevejen. Vi er på udebane, og kommer væk fra vores boble i DR-byen. De unge er ikke nødvendigvis så forskellige, men vi får altid nye inputs.”


I Sandhedens Tjeneste er allerede afholdt i København og Sakskøbing. I resten af september og oktober 2017 kan man opleve det interaktive nyhedsshow i Ringsted, Frederikshavn, Skive, Esbjerg og Fredericia.

Forrige artikel Kendt debattør erkender, at hun har pyntet sig med en lånt titel Næste artikel Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.