Du kan ikke bare regne med, at sol og sommer kan gøre kål på coronavirus

Virus har det rigtignok hårdere i solen. Men det kan være "direkte farligt" at tro, at sollys kan sterilisere hvad som helst for coronavirus på få minutter, siger forskere. 

Solglade københavnere færdes på Dronning Louises Bro.
Solglade københavnere færdes på Dronning Louises Bro.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Andreas Oved Askjær Rasmussen

Fakta
Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Fakta

”Coronavirus kan på ingen måde tåle varme, sollys eller anden UV-stråling ... Med andre ord sterilliseres hud og overflader momentant ved sollys eller anden UV-stråling."

Kilde: Populære facebookopslag, der henviser til laboratorieresultater fra amerikanske myndigheder.

 

 

Det er rigtigt, at coronavirus har hårdere kår i sollys, som de amerikanske forsøg også viser. Men det betyder ikke sollys steriliserer enhver overflade med coronavirus på få minutter.

Er virussen gemt i for eksempel en stor snotklat, kan den sagtens overleve længere. At tro, sollys i alle tilfælde desinficerer coronavirus på få minutter, kan være "direkte farligt", siger professor i klinisk mikrobiologi.

“Coronavirus kan på ingen måde tåle varme, sollys eller anden UV-stråling,” lyder det i opslag Facebook, der bliver delt igen og igen.

Vedlagt opslaget er et skema fra amerikanske myndigheder, der viser, hvordan coronavirussen klarer sig ved forskellige betingelser i vejret. Og det får opslaget til at konkludere:

“Med en temperatur på 21 grader uden sollys overlever den (coronavirus, red.) i 60 minutter. Ved en temperatur på 21 grader i sollys overlever den 30 sekunder til halvandet minut.”

På den måde steriliseres hud og overflader hurtigt ved at komme ud i sollyset, lyder budskabet, som facebookbrugere i hundredvis deler i øjeblikket.

Artiklen fortsætter under opslaget

Uddrag af opslaget, der i stor stil bliver delt på sociale medier. Overflader steriliseres efter få minutter i sollys, hævder opslaget. Men det kan man ikke regne med, siger forskere. (Skærmbillede fra Facebook)

Men “det er fis i en hornlygte,” hvad opslaget hævder, siger Søren Riis Paludan, der er professor i biomedicin ved Aarhus Universitet.

Og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, “advarer stærkt” mod at forlade sig på opslagets ordlyd.

“Man kan jo ikke bare lægge for eksempel sin mobiltelefon ud i solen i et par minutter og tro, at den så er desinficeret. Det går ikke. På den måde kan opslaget være direkte farligt," siger han.

Brug ikke solskin som sprit

Opslaget, der lader til at blive kopieret og delt mellem facebookbrugere, overdriver desuden sollysets virkning.

I skemaet fra de amerikanske myndigheder kan man nemlig læse, at det angivne halvandet minut er virussens halveringstid ved et par og tyve graders varme i sollys og med en luftfugtighed på 20 procent. Altså den tid, der skal gå, før halvdelen af virussen i en dråbe er væk.

Artiklen fortsætter under billedet

Amerikanske myndigheder har haft coronavirussen med i laboratorium og undersøgt dens kår ved forskellige temperaturer og forhold. Både luftfugtighed, højere temperaturer og sollys er med til at slå virussen hurtigere ihjel. Resultaterne blev præsenteret på et pressemøde, og her transmitteret af tv-stationen Fox News, hvorfra der er taget et billede til facebookopslaget.

Opslaget gengiver altså de amerikanske myndigheders laboratorieforsøg med coronavirus forkert, når det hævder, at virussen er død efter halvandet minut. Den kan sagtens leve videre i længere tid.

Det kommer nemlig an på, hvor meget virus der er i de dråber en person hoster eller nyser op. For det er sigende for, hvor længe virussen er aktiv, lyder det endda fra de amerikanske myndigheder i det pressemøde, som opslaget linker til. Men den nuance er ikke kommet med i opslaget.

Hans Jørn Kolmos afviser, at man bare kan sætte et minuttal på virussens overlevelse i sollys. Og solens stråler bør slet ikke benyttes som en nem måde at desinficere en overflade.

“Det her er jo nogle konklusioner fra nogle laboratorieforsøg. Det virker ikke, hvis virussen er indlejret i en stor snotklat og er beskyttet. Man kan ikke bare bruge sollys som et quick fix til at desinficere. Skal man fjerne virus fra en overflade, så skal man gøre den ren, og så desinficerer man efterfølgende,” siger professoren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet (Foto: Robert Wengler)

Dog kan UV-lys godt bruges til at desinficere. For eksempel bliver hospitalsstuer desinficeret med UV-stråler, men først når de er gjort grundigt rent for synligt snavs og skidt med vand og sæbe.

Hjælper sommeren?

Alt andet lige har den nye coronavirus - såvel som en hvilken som helst anden virus - hårdere kår i sollys og ved varme temperaturer.

Men betyder det så også, at sommerhalvåret, vi nu er trådt ind i, vil hjælpe os med at holde smittespredningen af coronavirussen nede?

Det ved vi strengt taget ikke noget om endnu, siger Hans Jørn Kolmos, da virussen kun har været kendt siden slutningen af 2019.

“Men jeg tror, vi vil se det samme med coronavirus som med influenza. Den vil tage en pause her til sommer, men den kan meget vel vende stærkt tilbage som en epidemi til efteråret. Det er en parallel til, hvad der sker med ondartede influenzapandemier som for eksempel den spanske syge, der også var en vinterhalvårsvirus," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Riis Paludan er professor i biomedicin ved Aarhus Universitet. (Foto: Aarhus Universitet)

Søren Riis Paludan forestiller sig dog ikke, at sommertemperaturerne kommer os til undsætning.

“Man skal kigge på de epidemiologiske data. Ved influenza falder incidensen (antallet af influenzasyge, red.), når det bliver varmere. Men jeg kan ikke se evidens for, at der er sammenhæng mellem temperatur og udbredelse af coronavirus,” siger han.

Det gælder også, selv om virussen har det sværere om sommeren, forudser Søren Riis Paludan.

"Men man mødes måske også med flere om sommeren. Der er masser af parametre, og det er en dynamisk proces. Så når man mødes med flere og kommer med i en større gruppe af forskellige smittenetværk, så kan det veje op for, at virussen smitter lidt mindre,” siger han.

Facebookbrugeren, vi formoder står bag opslaget, har ikke reageret på TjekDets henvendelse.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu