Efterlysning for betonklodsdrab er over et år gammel

En knap et år gammel artikel med en efterlysning af en mand cirkulerer igen på Facebook. Manden blev efterlyst i forbindelse med drabet på en tysk familie, der blev ramt af en betonklods på den fynske motorvej. Manden blev ikke mistænkt i sagen.

Thomas Hedin

”Bare find ham”.

”Håber ved at dele denne her at sagen snart bliver opklaret”.

”Lad os hjælpe – del!”.

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra Facebookbrugere, der i disse timer deler en artikel med en efterlysning fra Fyns Politi. Men både artiklen og efterlysningen er fra oktober sidste år, og den unge mand, der er afbilledet i opslaget, er ikke mistænkt.

Skærmkopi fra Facebook. TjekDet har sløret billedet, da manden ikke længere er efterlyst.

Herover gengives opslaget fra Facebook. TjekDet har dog sløret fotoet af manden, da han ikke længere er efterlyst.

Artiklen stammer fra netmediet newsbreak.dk. I artiklen fremgår det, at politiet gerne vil have identificeret den unge mand i forbindelse med drabet på en familie, der blev ramt af en nedkastet betonklods på den fynske motorvej i august sidste år.

Newsbreak har nu fjernet billedet fra sin artikel og tilføjet en oplysning om, at artiklen er af ældre dato. Desuden oplyser mediet, at den unge mand på billedet blev identificeret, men politiet konkluderede, at han ikke havde noget med sagen at gøre.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu