Efterretningstjeneste: Disse emner er oplagte for russerne at puste til under dansk valgkamp

Det er "mindre sandsynligt", at Rusland vil gennemføre en forberedt kampagne for at påvirke dansk folketingsvalg, vurderer FE. Men der kan opstå mindre kampagner, og her er visse emner oplagte.

Af Kristine Korsgaard, Altinget.dk

"Selv om Rusland har kapaciteten til at forsøge at påvirke det danske folketingsvalg med kort varsel, er det aktuelt vurderingen, at det er mindre sandsynligt, at Rusland vil gennemføre en forberedt og koordineret kampagne rettet mod det danske folketingsvalg."

Sådan lyder den nyeste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), skriver netmediet Altinget.dk.

Tjenesten advarede ellers så sent som i december om, at russiske påvirkningskampagner sandsynligvis vil udgøre en stigende trussel mod Danmark.

Men her kort før valget er den konkrete vurdering altså, at russerne formentlig ikke vil bruge de "betydelige" kræfter, det kræver at gennemføre en større operation, fordi det ikke kan betale sig i et land som Danmark.

For Rusland taler det også imod en større, forberedt kampagne, at den formentlig vil være "forbundet med en betydelig risiko for at afsløre de involverede kapaciteter og skade Ruslands omdømme".

Forsvarets Efteretningstjeneste nævner også, "at Ruslands erfaringer med forberedte kampagner i Vesten har været blandede", og at landets "mest omfattende og velforberedte kampagner i det seneste år har været rettet mod det postsovjetiske område".

Danmark er med andre ord formentlig ikke rigtig kræfterne og risikoen værd.

Muligt, at de vil gennemføre mindre operationer 

Til gengæld er det ifølge FE "muligt, at Rusland vil gennemføre mindre, hurtigt planlagte og opportunistiske påvirkningsoperationer for at øge splittelse i den danske befolkning og blandt danske beslutningstagere".

Det kan ske, "hvis der under valgkampen opstår temaer, som Rusland ser en oplagt mulighed i at anvende til sin egen fordel, og der er mulighed for at opnå effekt med en relativ lille indsats".

Her nævner efterretningstjenesten på baggrund af erfaringer fra andre europæiske lande, at visse emner vil være oplagte for Rusland at bruge til at så splid. Det gælder temaer som

  • immigration
  • EU
  • andre kendte sager om for eksempel hvidvask
  • eller censur af politiske holdninger. 

"Meget sandsynligt" at Rusland vil påvirke EP-valget

Også valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj ligger kun få uger forude, og her er det efter FE's vurdering "meget sandsynligt", at Rusland vil forsøge at påvirke valgkampen i lande, som Putin prioriterer højere end Danmark. 

Tjenesten advarer dog om, at også Danmark kan blive ramt, hvis valgkampen til EP-valget og folketingsvalget falder sammen.

"Der er tidligere set eksempler på, at falske historier om immigration er blevet spredt fra et andet europæisk land til Danmark med hjælp fra det russiske medieapparat," skriver FE, men vil ikke give konkrete eksempler offentligt.

Tjenesten nævner heller ikke konkret, hvilke lande i EU der vurderes at være mest udsat for russisk påvirkning. Men den giver et bud på, hvad Rusland konkret vil forsøge at opnå med eventuelle kampagner:

"Det er eksempelvis sandsynligt, at Rusland vil forsøge at styrke politiske grupperinger og kandidater til europaparlamentsvalget, der advokerer for at fjerne de europæiske sanktioner, som blev indført efter Ukrainekrisen, og som Rusland på trods af intensivt lobbyarbejde og gode personlige relationer mellem præsident Putin og en række førende europæiske nuværende og tidligere politikere endnu ikke har haft held med at fjerne," skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i trusselsvurderingen.

Forrige artikel Få svaret på 3 minutter: Hvad laver Europa-Kommissionen? Få svaret på 3 minutter: Hvad laver Europa-Kommissionen? Næste artikel Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.