Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder

Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil bekæmpe spredningen af falske nyheder i valgkampsperioder. Det skal ske med en ny lov, som han præsenterede onsdag aften.

Den franske præsident Emmanuel Macron holdt i går aftes sin nytårstale til pressen i den franske præsidentbolig Elysee Paladset i Paris. Her gjorde han det klart, at han vil sætte hårdt ind mod falske nyheder og misinformation med en ny lov.

“Jeg har besluttet, at vi vil ændre vores juridiske system for at beskytte det demokratiske liv mod falske nyheder,” sagde Emmanuel Macron onsdag aften. Det skriver tv-stationen Euronews på sin hjemmeside.

“I valgkampsperioder vil der ikke længere gælde nøjagtigt de samme regler for forskellige slags indhold på internettet,” proklamerede præsidenten.

Hvis lovforslaget gennemføres i sin nuværende form, vil det betyde, at “indhold kan fjernes, brugerkonti kan slettes og hjemmesider kan blokeres, hvis det er nødvendigt,” tilføjede han.

Emmanuel Macron vil gøre sponsoreret indhold nemmere at gennemskue og gøre det lettere at se, hvem der står bag. Han vil også give de myndigheder, der fører tilsyn med medierne, flere værktøjer til at bekæmpe falske nyheder.

Han har i øvrigt tidligere højlydt kritiseret især de russiske medier, og åbent anklaget den statslige russiske tv-kanal RT for at sprede desinformation om ham under det franske præsidentvalg sidste år.

LÆS OGSÅ: Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten

LÆS OGSÅ: Var en afsavet finger fake news eller bare dårlig journalistik?

LÆS OGSÅ: Junk news og fake news i den franske valgkamp

LÆS OGSÅ: Fransk valg: Sådan blev de største fake news-angreb afmonteret

LÆS OGSÅ: Skal kristne helligdage i Frankrig erstattes af jødiske og islamiske?

Forrige artikel Billeder narrer mere end tusind ord Billeder narrer mere end tusind ord Næste artikel Algoritme skal gøre Instagram mere sikker Algoritme skal gøre Instagram mere sikker
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.