En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Han kigger dig i øjnene, og hans læber bevæger sig i takt med stemmen: 

"Forestil dig dette i et sekund: En mand med total kontrol over milliarder af menneskers stjålne data, alle deres hemmeligheder, deres liv, deres fremtid.”  

Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men videoen med Facebooks grundlægger og direktør Mark Zuckerberg fra den 7. juni i år er en såkaldt deepfake; en video, der er manipuleret, så Mark Zuckerberg får lagt ord i sin mund, han aldrig har sagt. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CNN. 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

‘Imagine this...’ (2019) Mark Zuckerberg reveals the truth about Facebook and who really owns the future... see more @sheffdocfest VDR technology by @cannyai #spectreknows #privacy #democracy #surveillancecapitalism #dataism #deepfake #deepfakes

Et opslag delt af Bill Posters (@bill_posters_uk) den

Og videoen dukker op på et højst ubelejligt tidspunkt for Facebook.  

I sidste måned afslog Facebook nemlig at fjerne en falsk video af formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Og her opstår dilemmaet, for hvad skal Facebook gøre nu, hvor det er det sociale medies egen stifter og direktør, der er offer for manipulation?  

Manipuleret video måtte gerne være på Facebook 

Ifølge data på Facebook blev en enkelt version af videoen med Nancy Pelosi set mere end 2,5 millioner gange. 

Videoen var ikke decideret falsk, men tempoet er sat ned til 75 procent, hvilket får Nancy Pelosi til at lyde fuld. 

Youtube, der også huserede videoen af Nancy Pelosi, valgte efterfølgende at fjerne den fra platformen. Men Facebook afviste at gøre det samme. I stedet nedprioriterede de videoen, så den kom op i færre brugeres feed.  

Det var ikke en beslutning, der faldt i Nancy Pelosis smag:  “Jeg mener, at de (Facebook, red.) har bevist – ved ikke at tage noget ned, de ved er falsk – at de var villige til at lade russerne blande sig i vores valg,” sagde hun. 

Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, den 11. juni 2019. (Foto: Jonathan Ernst / Reuters / Ritzau Scanpix)

Ifølge repræsentanter fra Facebook, som CNN har talt med, har det sociale medie ikke nogen retningslinjer for, om information, som brugere lægger op, nødvendigvis skal være sandt.  

Ser vi deepfakes på Facebook i fremtiden? 

Det 16 sekunder lange klip af den falske Mark Zuckerberg var set færre end 5.000 gange, før nyhedsmedier gik ind i sagen, skriver CNN. I dag er den set 73.984 gange på Instagram, men vi ved ikke, hvor meget den er set på Facebooks egen platform. 

Spørgsmålet er nu, om videoerne af Mark Zuckerberg og Nancy Pelosi bliver behandlet ens af de sociale medier.  

En talsperson for Instagram, som også er ejet af Facebook, sagde til CNN, at det sociale medie vil behandle videoen “på samme måde som vi behandler al misinformation på Instagram” - det vil sige, at hvis den bliver markeret som falsk af tredjepart faktatjek-medier, så vil Instagrams algoritmer ikke længere anbefale brugere at se videoen. Indtil da bliver den på det sociale medie. 

Artiklen fortsætter under videoen

Hvad er en deepfake-video? Se og få svaret

Hos Facebook slår Neil Potts, der er direktør for Facebooks offentlige politikker, fast, at manipulerede videoer bliver behandlet ens - uanset, hvem offeret er.

“Hvis det var den helt samme video, hvor Zuckerberg talte i stedet for Pelosi, så ville videoen få samme behandling,” sagde han til en journalist på avisen Toronto Star i maj, altså før de kendte til deepfake videoen af Mark Zuckerberg.

Den falske video får altså - helt på linje med den manipulerede Pelosi-video – lov at forblive på Facebook. 

Fremtiden vil sandsynligvis byde på flere deepfake videoer på de sociale medier. Og Facebook er da også allerede i fuld gang med at ruste sig til kampen.

I sidste måned, før palaveren med de to videoer opstod, annoncerede det sociale medie, at de vil bruge millioner af dollars til at finansiere akademiske institutioner, der har billed- og videoanalyser på programmet. Her forsker de nemlig også i, hvordan man tackler deepfakes.  

Sådan kom videoen af Mark Zuckerberg til verden

Den blev først lagt på Instagram af profilen @bill_posters_uk, som har 6.246 følgere dags dato.

Den blev til i forbindelse med en engelsk kunstudstilling, som hedder Spectre og blev vist fra den 6-11 juni i år.

Formålet med videoerne var at vise, hvor let teknologi kan blive brugt til at manipulere med data.

Videoerne er lavet af den israelsk startup virksomhed Canny Al og blev lagt op med hashtagget #deepfake.

Optagelserne er fra 2017 og er blevet tilføjet kunstig intelligens, også kaldet deepfake teknologi, til at manipulere Mark Zuckerbergs mimik. Hans stemme er erstattet med en skuespillers.

Skuespilleren Morgan Freeman, tv-personligheden Kim Kardashian og kunstneren Marina Abramovic optræder i lignende videoer på instagramprofilen, hvor de også taler positivt om kunstudstillingen Spectre.

Forrige artikel Hvem er mest uerfaren, og hvem er yngst: Sjove tal om det nye Folketing Hvem er mest uerfaren, og hvem er yngst: Sjove tal om det nye Folketing Næste artikel Venstre og udlændinge dominerede valgkampen på Facebook Venstre og udlændinge dominerede valgkampen på Facebook
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.