En email fra en hollandsk forsker ligner fup, men den er faktisk god nok

Flere tusinde danskere har den seneste tid modtaget en email-invitation fra en hollandsk forsker til at deltage i en europæisk undersøgelse. Selvom det kan ligne fup og phishing, så er den faktisk god nok.

Har du for nylig modtaget en e-mail fra en hollandsk forsker, der inviterer dig til at deltage i en undersøgelse om den politiske situation i Danmark og Europa?

Det har flere af TjekDets læsere, og de er ikke alene. Faktisk har knap 30.000 danskere modtaget e-mailen, hvor de bliver bedt om at klikke på et link, der vil føre dem videre til selve undersøgelsen. Men selvom det lyder som opskriften på en phishing-mail, så er den faktisk god nok.

TjekDet har været i kontakt med afsenderen af emailen. Han hedder André Krouwel og forsker i komparativ politik og kommunikation ved Vrije Universitetet i Amsterdam.

Han er netop ved at samle data til en undersøgelse om det kommende valg til Europa-Parlamentet, der afholdes 23. - 26. maj 2019.

LÆS OGSÅ: Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

Forskerholdet bag er blandt andet interesseret i at vide, hvor tilfredse europæerne er med den politiske situation i Europa, og hvad deres forventninger er til fremtiden i EU.

Hvorfor har du modtaget invitationen?

Undersøgelsen finder sted i 11 EU-lande ud over Danmark. André Krouwel vil undersøge, hvad der optager de europæiske vælgere, og hvordan de har det med både national og europæisk politik.

Er du en af de 28.938 danskere, der har modtaget en invitation, har du formentlig tidligere deltaget i en kandidattest, som det selvsamme forskerhold udarbejdede ved sidste EU-valg. Og dengang har du altså sagt “ja” til, at André Krouwel måtte kontakte dig igen. 

LÆS OGSÅ: EU kan ikke tvinge Danmark med i euroen

Forskerne har indtil videre modtaget omkring 1.000 danske svar. De håber dog på at høre fra 10.000 danskere. 

I alt har omkring 60.000 europæere indtil videre besvaret spørgeskemaet. De fordeler sig på Holland, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien, Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Storbritannien, Frankrig og Italien, oplyser André Krouwel til TjekDet.

Emailen fra André Krouwel

Internetsvindel og phishing - hvordan beskytter man sig?

Invitationen fra André Krouwel er altså god nok. Men det er ikke så underligt, hvis du har modtaget emailen og været i tvivl. Internetsvindel bliver nemlig mere og mere udbredt i en stadig mere digitaliseret verden. TjekDet har tidligere skrevet en del om de forskellige fænomener inden for online svindel - særligt phishing.

Phishing er en digital svindelstrategi, hvor kriminelle bagmænd forsøger at lokke personlige oplysninger ud af sagesløse borgere. Oplysninger som de kan misbruge til økonomisk kriminalitet.

‘Afsenderne’ er derfor ofte virksomheder eller organer, som vi har tillid til. Eksempelvis et pengeinstitut - eller et universitet, som er afsender af den føromtalte mail, der dog viste sig at være god nok.

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

Det kunne også være NemID, Digitaliseringsstyrelsen eller NETS, som TjekDet tidligere har omtalt. Eller det kunne være Udbetaling Danmark, som du kan læse om her..

Man bør altid være på vagt over for henvendelser, hvor man blive bedt om at indtaste eksempelvis kreditkortoplysninger, adgangskoder, NemID-oplysninger eller lignede. Det ville de ‘rigtige’ virksomheder og styrelser aldrig bede brugerne om at gøre i en e-mail.

Hvis ‘afsenderen’ beder dig klikke på links direkte i e-mailen, bør du også tænke dig om en ekstra gang. I e-mailen fra André Krouwel og det hollandske universitet henvises der til forskningsprojektets Facebookside. I sådant et tilfælde er det oplagt selv at undersøge webstedet, inden man klikker videre.

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

LÆS OGSÅ: Phishing-advarsel: Udbetaling Danmark advarer om falske mails i omløb

LÆS OGSÅ: Har advarsel om udenlandsk voicemail-fup hold i virkeligheden?

LÆS OGSÅ: IKEA ADVARER: Svindelnummer erklærer dig for vinder af gavekort

LÆS OGSÅ: Bank advarer mod bitcoin-svindelnummer

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

Forrige artikel Regeringen vil ruste børn og unge mod falske nyheder Regeringen vil ruste børn og unge mod falske nyheder Næste artikel Stor politisk opbakning til ny dataetisk institution Stor politisk opbakning til ny dataetisk institution
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.