Er Cityringen virkelig det største byggeri siden Christian 4. anlagde voldene?

Den nye Cityring i København er det største anlægsbyggeri i 400 år, påstår Metroselskabet, som står bag projektet. Men det vides ikke med sikkerhed, og forskere sætter spørgsmålstegn ved påstanden.

Den københavnske nye metrolinje M3 - også kaldet Cityringen - blev indviet søndag den 29. september 2019.
Den københavnske nye metrolinje M3 - også kaldet Cityringen - blev indviet søndag den 29. september 2019.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Andreas SøndergaardSøren Engelbrecht Mogensen

Fakta

”Cityringen er det største anlægsbyggeri, siden Christian 4. anlagde voldene for 400 år siden."

Kilde: Adskillige aktører og medier, heriblandt Metroselskabet.

 

 

Det er tæt på umuligt at sammenligne byggeriet af Cityringen med langt de fleste store anlægsbyggerier i løbet af de seneste 400 år, fordi dokumentationen dengang var mangelfuld. Derudover fortæller den bredt citerede påstand ikke noget om, hvordan sammenligningen gøres - i kroner, arbejdstid eller areal?

Det var med enorm forventning og stor pomp og pragt, at Københavns nye metrolinje, Cityringen, i søndags blev indviet på Rådhuspladsen. Og den store ståhej er til at forstå. For ifølge Metroselskabet, som er selskabet bag den nye metrolinje, er projektet “det største anlægsbyggeri i 400 år”, som det formuleres i en pressemeddelelse på selskabets hjemmeside fra 10. september 2019. 

Til åbningsceremonien var blandt andre dronning Margrethe, statsminister Mette Frederiksen og Københavns overborgmester, Frank Jensen, på talerstolen, og de gentog alle tre budskabet fra Metroselskabets pressemeddelelse. 

“Faktisk er der tale om det største byggeri i København, siden Christian 4. anlagde Christianshavn for over 400 år siden,” sagde dronningen i sin tale. 

Hun blev bakket op af Mette Frederiksen, der i sin tale kaldte byggeriet "det største anlægsprojekt i København siden Christian 4.”, og Frank Jensen, som sagde, at “Cityringen er det største anlægsprojekt i København i 400 år”. 

Men det er slet ikke sikkert, fastslår to forskere over for TjekDet.  

Artiklen fortsætter under billedet

Kort over København fra cirka 1850. Da Christian den 4. blev indsat som konge i 1596 iværksatte han en større udbygning af Københavns befæstning. Blandt andet ved anlæggelse af nye volde omkring byen. Af militære årsager måtte der ikke bygges uden for voldene, her skulle der nemlig være åbent land, så en fremrykkende fjende kunne beskydes frit. I januar 1852 blev arealerne uden for voldene frigivet til bebyggelse. (Kilde: Bogen "Kampen for liv" af Lars Iversen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Foto: Københavns Stadsarkiv)

“Jeg har selv bidt mærke i formuleringen og tænkt, at det var lige kækt nok,” siger Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. 

Han bakkes op af Jannie Rosenberg Bendsen, der er postdoc ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun blandt andet forsker i arkitekturhistorie. 

“Det kommer jo an på, hvilke parametre man vurderer ud fra. Er det antal kilometer, er det mængden af materialer, man bruger, eller hvad er det? Det er et svært spørgsmål,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. (Foto: Henrik Ole Jensen)

Forvirring om formuleringer 

Den første usikkerhed ved påstanden er, om sammenligningen gælder København, hovedstadsområdet eller hele Danmark.  

For selvom både dronning Margrethe, Mette Frederiksen og Frank Jensen begrænser sig til at kalde byggeriet for det største i København i 400 år, fremgår det ikke af Metroselskabets pressemeddelelse, hvor den geografiske afgrænsning går. Men et andet sted på selskabets hjemmeside står der, at det er “det største byggeri i Danmark, siden Christian 4. anlagde voldene”. 

I artikler hos både TV 2 Lorry og DR står der også, at Cityringen er det største byggeri i Danmark i 400 år, mens TV 2 Lorry i en anden artikel skriver, at det er “hovedstadens største anlægningsprojekt siden Christian 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet".  

Forvirringen er total, men Metroselskabet fortæller os, at formuleringen på hjemmesiden er en fejl, og at de vil rette det, så der fremover står København i stedet for Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan så formuleringen på Metroselskabets hjemmeside ud, inden den blev rettet. (Foto: Skærmbillede fra m.dk)

Umulig sammenligning 

Den geografiske afgrænsning går altså ved København, men ifølge Jannie Rosenberg Bendsen er der flere problemer ved påstanden. Hun mener blandt andet, at kriterierne for sammenligningen er alt for uklare. 

“Det er meget svært at sige, hvad der er størst. Men der skal først og fremmest være nogle parametre, man kan tale ud fra, før man kan vurdere, om det er sandt at kalde det enten Danmarks eller Københavns største anlægsbyggeri i 400 år,” siger Jannie Rosenberg Bendsen. 

Den opfattelse deler Jes Fabricius Møller.  

Han har et bud på, hvad man kan sammenligne ud fra, men det hjælper ikke det store i denne sammenhæng, fastslår han. For helt naturligt er der ikke samme mulighed for at få dokumentation for byggeprocessen på størstedelen af de omfattende byggerier i løbet af de seneste 400 år.  

“Der er fire kriterier, som må være afgørende. Den samlede udgift, mængden af materialer, der er blevet flyttet, byggeriets samlede volumen og antallet af arbejdstimer, og det kan du ikke få tal på så langt tilbage. Så det er umuligt at sammenligne,” siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet

Jannie Rosenberg Bendsen, postdoc på Arkitektskolen Aarhus. (Foto: Helga C. Theilgaard)

Konkurrence fra flere byggerier 

Hverken Jes Fabricius Møller eller Jannie Rosenberg Bendsen er meget for at komme med eksempler på, hvilket anlægsbyggeri der kunne være større end Cityringen, men begge drister sig alligevel til et par bud. 

Jes Fabricius Møller påpeger, at Cityringen ud over København også omfatter Frederiksberg, og med den fordelagtige definition af København er der flere kandidater til største byggeri de seneste 400 år. 

Som eksempel nævner han Københavns befæstning i slutningen af 1800-tallet, der indebar opførslen af adskillige søforter og kystbatterier samt ikke mindst den næsten 15 kilometer lange Vestvold. 

“Det er et gigantisk anlæg. Det var omtrent lige så lang tid undervejs som Cityringen, og det beskæftigede virkelig mange mennesker,” siger Jes Fabricius Møller. 

Et andet eksempel kunne være anlæggelsen af forstæderne uden for København efter Anden Verdenskrig, mener Jannie Rosenberg Bendsen. 

“Der blev bygget mere end en Cityring, og det ændrede København endnu mere. Det, synes jeg, var en endnu større bedrift, hvis man absolut skal sammenligne, men det synes jeg faktisk ikke, man kan,” siger hun.

Metroselskabet har ikke ønsket at forholde sig til forskernes kritik. De fortæller dog, at påstanden oprindeligt blev fremsat af en historiker, før byggeriet gik i gang. Desværre kan ingen huske, hvilken historiker der var tale om. Det har heller ikke været muligt for TjekDet at finde frem til vedkommende.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu