Er Danmark det eneste land i hele verden, der ikke tager imod kvoteflygtninge?

Danmark er det eneste land i hele verden, der har droppet at give ly til kvoteflygtninge, lyder det på en populær facebookside. Men udlægningen er vildledende, siger forsker. Det er nemlig de færreste lande, der tager imod FN’s kvoteflygtninge. 

Danmark er det eneste land, der har sagt stop til kvoteflygtninge 

Kilde: Facebooksiden "Danmark mod højrepopulismen", der kæmper "mod dominansen fra den nationalistiske højrefløj," som det hedder i gruppens formålsbeskrivelse.


Det er rigtigt nok, at Danmark midlertidigt er holdt op med at modtage kvoteflygtninge. Men langt de fleste af de lande, som ifølge facebooksiden “Danmark mod højrepopulismen” ikke er holdt op med at modtage kvoteflygtninge, har rent faktisk aldrig modtaget en eneste kvoteflygtning. Og hundredtusindvis af kvoteflygtninge er endda på flugt fra nogle af de selv samme lande. 

Der er én ting, vi i Danmark står helt alene med, og det er at afvise at give ly til FN's kvoteflygtninge.

Det er i hvert fald det klare budskab i et billede, der både i november sidste år og igen i november i år er delt af facebooksiden “Danmark mod højrepopulismen”, der har over 50.000 følgere på det sociale medie. Gruppen skriver i en formålserklæring, at den "samler og synliggør vigtige initiativer i kampen mod dominansen fra den nationalistiske højrefløj."

I den ene halvdel af billedet, der har fået over 3.000 delinger, kommentarer og 'synes godt om', kan man se de lande, der har sagt stop for kvoteflygtninge - hvilket kun er Danmark. I den anden halvdel er alle de lande, der ikke har sagt stop for kvoteflygtninge - hvilket er resten af verdens lande. 

Og læser man kommentarerne til facebooksidens opslag, så er det "dybt pinligt" og "en skændsel for Danmark", når vi som det eneste land siger nej til kvoteflygtninge.

Billedet, der deles på Facebook

I knap 30 år har Danmark ellers modtaget omkring 500 årlige kvoteflygtninge. Men i slutningen af 2017 vedtog regeringen og Socialdemokratiet, at det i stedet for Folketinget nu skulle være den siddende udlændingeminister, der træffer beslutningen om, hvor mange kvoteflygtninge Danmark vil have til landet.

Og udlændingeminister Inger Støjberg (V) har vendt tomlen nedad til i det hele taget at modtage kvoteflygtninge i år.

Men at Danmark i øjeblikket afviser tage kvoteflygtninge, gør slet ikke facebookopslaget retvisende, siger Katrine Syppli Kohl, der er forsker ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og beskæftiger sig med asyl og flygtningeområdet. For langt de fleste af de lande, som ifølge billedet ikke er stoppet med at modtage kvoteflygtninge, har faktisk aldrig taget imod en eneste.  

“Billedet får det jo til at se ud, som om hele verden genbosætter flygtninge, og at Danmark er det eneste land, der har meldt sig ud. Og det grænser til fake news. Det er i hvert fald misforstået,” siger Katrine Syppli Kohl. 

De færreste lande tager imod kvoteflygtninge 

Elisabeth Arnsdorf Haslund

Dykker vi ned i tallene fra FN's højkommissariat for flygtninge (UNHCR), der står får at genbosætte flygtninge, kan vi se, at der i 2017 kun var 35 lande, der modtog kvoteflygtninge. Og her var Danmark altså ikke med.

Det vil også sige, at Danmark er ét af i alt 160 lande, der ikke modtog kvoteflygtninge i 2017, og ikke det absolut eneste, som billedet i facebookopslaget ellers indikerer. 

Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR i Danmark, fortæller, at der er helt oplagte grunde til, at "Danmark selvfølgelige ikke er det eneste land, der ikke tager imod kvoteflygtninge." 

“Der er jo lande, som mennesker flygter fra, for eksempel Syrien og Irak, og de lande tager naturligvis ikke imod kvoteflygtninge. Så er der de lande, som huser langt størstedelen af verdens flygtninge, for eksempel Tyrkiet og Libanon, og de modtager heller ikke kvoteflygtninge, da det er de lande kvoteflygtninge typisk bliver flyttet fra."  

Endelig er der så alle de lande, for eksempel Kina, Indien og Rusland, der bare ikke er med i UNHCR’s genbosættelsesprogram. På trods af at alle disse lande ikke modtog én eneste kvoteflygtning i 2017, optræder de alligevel i det 'gode' selskab på den venstre side af facebooksidens billede sammen med de lande, der rent faktisk modtager kvoteflygtninge.

TjekDet har derfor lavet et mere retvisende billede, hvor de lande, der i 2017 modtog kvoteflygtninge, kan ses på den ene side overfor de lande, der ikke modtog kvoteflygtninge det år.  

 

Kilde: UNHCR

Selvom ovenstående billede er mere retvisende, er der stadig nogle af landene på billedet, der slører for vigtige nuancer. Der er nemlig lande – blandt andet Irak, Syrien og Myanmar - som slet ikke er i stand til at modtage kvoteflygtninge, og ofte er lande, som de er på flugt fra.

Årsagen til forvirringen om, hvilke lande der tager imod kvoteflygtninge, skal vi formodentlig finde i det faktum, at selv om stort set alle verdens lande er medlem af FN, så betyder det ikke, at landene er med i FN-aftalen om UNHCRs genbosættelsesprogram, siger VIVE's Katrine Syppli Kohl.

“Det er en frivillig aftale, som nogle stater herunder Danmark, har lavet med FN om at tage imod flygtninge med særlige behov. Det betyder samtidig, at der er mange lande, der ikke tager imod kvoteflygtninge," siger hun.  

Og selv om Danmark ikke har taget imod kvoteflygtninge de seneste par år, så påpeger Katrine Syppli Kohl, at ordningen for så vidt bare er sat i bero for Danmarks vedkommende. I fremtiden vil vi igen kunne tage imod kvoteflygtninge.   

Katrine Syppli Kohl

Stor forskel på antal

Men TjekDets redigerede opslag viser nu stadig ikke det fulde billede. Ifølge Katrine Syppli Kohl gemmer der sig nemlig en nuance i, at nogle lande tager imod langt flere kvoteflygtninge end andre.

“Der er stor forskel på omfanget af de her kvoteaftaler. Der er lande, der tager imod 30 kvoteflygtninge om året, og så er der lande, som tager mange tusinder om året, sådan som blandt andet USA gør,” siger Katrine Syppli Kohl.  

For eksempel har Ungarn siden 2012 kun modtaget elleve kvoteflygtninge, hvorimod USA har taget imod mere end 300.000 kvoteflygtninge i den samme periode. 

Og selvom Danmark godt nok har afvist at tage kvoteflygtninge de seneste år, befinder vi os stadig blandt den halvdel af lande i UNHCR's genbosættelsesprogram, der har taget flest kvoteflygtninge de seneste 10 år.  

Opslaget er nu slettet

Man kan øverst på det misvisende billede se en henvisning til en artikel fra DR Nyheder fra november sidste år. I den artikel, der egentlig er skrevet af det danske nyhedsbureau Ritzau og som også blev bragt i flere andre medier, fremgik det tidligere, at “Ifølge UNHCR, FN's flygtningehøjkommissariat, er Danmark det eneste land i FN, der har indført et stop for kvoteflygtninge".

Men DR har senere tilføjet en rettelse til artiklen, hvor den formulering er fjernet. Desuden er artiklens overskrift ændret fra "Danmark står alene med nej til kvoteflygtninge" til "Danmarks nej til kvoteflygtninge går imod europæisk tendens".

TjekDet kontakter ”Danmark mod højrepopulismen” for at høre, hvilket grundlag de bygger deres grafisk illustration på. I et skriftlig svar på Facebook oplyser de, at efter at være blevet foreholdt kritikken, har de valgt at slette opslaget.

Opdatering 28-11-2018: Da denne artikel blev udgivet, var det ikke lykkedes at få svar på vores spørgsmål fra facebooksiden ”Danmark mod højrepopulismen”. Vi har senere modtaget et skriftligt svar, der nu er tilføjet artiklen i det sidste afsnit.

Hvad er en kvoteflygtning?

En kvoteflygtning er en flygtning, der hører under FN’s Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) genbosættelsesprogram.

Genbosættelsesprogrammet går ud på at overføre flygtninge, der har søgt tilflugt i et andet land – eksempelvis Tyrkiet og Libanon - til et tredje land, der har accepteret at tage imod dem.

Det er frivilligt at deltage i genbosættelsesprogrammet, og landene vælger selv, hvordan de ønsker at deltage. Nogle lande beslutter fra år til år, om de ønsker at tage kvoteflygtninge – og hvor mange.

Andre lande - særligt de nordiske – forpligter sig til at tage et antal kvoteflygtninge årligt. I 2017 valgte 35 lande at sige ja til at modtage kvoteflygtninge. USA, Canada og Storbritannien modtog flest kvoteflygtninge i 2017.

Tildeling af kvoteflygtninge status er en løsning, der kun benyttes når alle andre løsninger er udtømt. Derfor er det også mindre end én procent af verdens flygtninge, der genbosættes.

Typisk genbosættes flygtninge, når det hverken er muligt at hjælpe folk tilbage til deres oprindelsesland i sikkerhed, eller er muligt at integrere dem i det land, som de er flygtet til i første omgang.

Kilder: UNHCR.org, refugees.dk og Katrine Syppli Kohl.

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Er antallet af migranter i EU faldet til "Gladsaxe-niveau"?

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

Forrige artikel Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe Næste artikel Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm? Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?
De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.