Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Sverige og Norge [er] langt bedre til integration (at få flygtninge i arbejde, red.)."

Kilde: Rasmus Brygger, chefkonsulent for Dansk Arbejdsgiverforening. Skrevet på Facebook d. 23. december 2018.


Rasmus Brygger henviser til en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der ganske rigtigt viser, at der er kommet flere flygtninge på arbejdsmarkedet i Norge og Sverige end i Danmark. Men analysen tager ikke højde for forskelle mellem landene, herunder hvilke lande flygtningene kommer fra, og hvordan det er gået med økonomien i det tre lande. Man kan derfor ikke bruge analysen til at sammenligne landenes integrationsindsats, siger flere forskere.

Danmark er Skandinaviens bundskraber, når man ser på andelen af flygtninge, der er i job, viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). I både Norge og Sverige er en langt større andel af de flygtninge, der har været i landene i 15 til 19 år, i job end i Danmark. 

Og de tal får Rasmus Brygger, der er chefkonsulent i DA, til at konkludere, at Danmarks integrationsindsats halter efter vores nabolandes.

"Sverige og Norge [er] langt bedre til integration," skriver han på Facebook og henviser til foreningens egen analyse, der "viser, at Danmark er håbløst bagud på integrationen."

Samme budskab udbredte han på nationalt tv i 22-nyhederne på TV2 d. 22. december.

Men den konklusion holder ikke nødvendigvis vand. For mens det er helt korrekt, at færre flygtninge er i job i Danmark end i Sverige og Norge, kan vi ikke vide, om det skyldes landenes evne til at integrere flygtningene - konkret at få dem i arbejde - eller om forskellen skyldes, at der er forskel på, hvilke flygtninge, der er kommet til de tre lande. Der kan eksempelvis være forskel på, hvor meget uddannelse flygtningene har og hvilke lande, de kommer fra.

I Sverige er næsten dobbelt så mange kvindelige flygtninge i job

Lad os først se på, hvad analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening rent faktisk viser. Analysen fylder blot en enkelt side og bærer den konkluderende titel “Sverige og Norge foran Danmark på integrationen”.  

I analysen er en graf, der viser, hvor stor en andel af mandlige og kvindelige flygtninge, der er i arbejde efter 15-19 i år i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. og konklusionen er helt klar.

"Når det kommer til at få flygtninge i beskæftigelse, går den skandinaviske guldmedalje til Sverige. Norge tager sølvmedaljen, mens Danmark halter efter og må tage til takke med bronze," står der i analysen.

I Sverige er andelen af kvindelige flygtninge, der er på arbejdsmarkedet efter 15-19 år i landet, nemlig næsten dobbelt så stor som i Danmark. Og også for de mandlige flygtninges vedkommende går det bedre i vores nordiske broderlande.

Siger ikke noget om integrationsindsats

Men selvom en højere andel af flygtningene altså er i beskæftigelse i Norge og Sverige, kan man ikke nødvendigvis konkludere, at Danmarks integrationsindsats er "håbløst bagud," som Rasmus Brygger bedyrer. Det slår Kristian Tronstad, der forsker i integrationspolitik og arbejdsmarkedstiltag ved Oslo Metropolitan University, fast.

“Man kan ikke ud fra de her tal konkludere, at Danmark er dårligere end Norge og Sverige til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet,” siger han. 

Kristian Tronstad

 

Tallene, der optræder i DA-analysen er sådan set helt korrekte. De stammer fra OECD-notatet Tredobbelt ulempe: integration af flygtningekvinder, der blev udarbejdet til Nordisk Konference om Kvindelige Flygtninges Integration på Arbejdsmarkedet, der blev afholdt i Stockholm sidste år. Kristian Tronstad var selv med til at udarbejde notatet og ved derfor, hvorfor man ikke kan sige noget om integrationsindsatsen på baggrund af dem.

“Der er ikke taget højde for flygtningenes oprindelseslande, uddannelsesniveau eller de økonomiske konjunkturer på arbejdsmarkedet. Derfor bør være forsigtig med at drage konklusioner om integrationen i Sverige, Norge og Danmark på baggrund af de her tal,” siger han. 

Hans pointe er, at Danmark kan have modtaget flere flygtninge fra lande, hvis borgere typisk er sværere at integrere. Og der kan have været bedre gang i Sverige eller Norges nationaløkonomi, så flygtningene nemmere har kunnet få et job. Men de forhold er ikke med i notatet fra OECD, og er der derfor heller ikke taget højde for i DA's analyse. 

Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, er enig i, at man bør være forsigtig med at sige noget om integrationen i forskellige lande på baggrund af de tal. 

Marie Louise Schultz-Nielsen

“Hvis man vil sige noget om integrationsindsatsen, så er man nødt til at tage højde for de relevante forskelle, der kunne være mellem Norge, Sverige og Danmark. Eksempelvis skal man vide, hvilke lande flygtningene oprindeligt kommer fra. Og skal man tage højde for de økonomiske konjunkturer, der ikke nødvendigvis ser ens ud i Norge, Sverige og Danmark,” siger hun. 

Konklusion kommer til marts 

Det kan altså sagtens være rigtigt, at Danmark er dårligere til integration end vores nordiske naboer. Der er bare ikke belæg for at hævde det på baggrund af DA’s analyse eller OECD’s notat. Men hvad ved vi så om Danmarks formåen med hensyn til integration på arbejdsmarkedet sammenlignet med Norge og Sverige? 

Ifølge Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder ved Rockwool Fonden, er det faktisk ikke til sige med sikkerhed. 

“Der er endnu ikke lavet analyser, der sammenligner de nordiske landes integrationsindsats, hvor der tages højde for forskellene mellem landene,” siger han. 

Men sådan et projekt er Jacob Nielsen Arendt netop nu i gang med. Sammen med kolleger fra Norge og Sverige laver han en studie, der tager højde for nogle af de relevante forskelle mellem landene, der ikke var med i DA’s analyse, for eksempel flygtningenes oprindelseslande og økonomiske konjunkturer.  

“Dermed får vi et mere reelt sammenligningsgrundlag, så vi kan se, hvem der klarer sig bedst på integrationsområdet,” siger han og tilføjer, at forskningsprojektet efter planen skal være færdigt til marts i år. 

Rasmus Brygger: Snævert forskningsmæssigt perspektiv

Selv om forskere afviser, at Rasmus Brygger kan udlede, at Danmark halter efter på integrationen, så fastholder han overfor TjekDet.dk: 

“Mig bekendt er der ikke markante forskelle på, hvordan flygtningene ser ud i Danmark, Sverige og Norge. Derfor er det en sammenlignelig gruppe, og derfor er det beskæftigelsespolitikken, der i høj grad adskiller landene på det her område,” siger han. 

En af forskerne bag det notat, som DA’s tal er baseret på, siger, at man ikke kan brugene tallene til at sige, hvilke af landene der er bedst til integration. Hvad tænker du om det? 

Rasmus Brygger

“Det er selvfølgelig korrekt ud fra et snævert forskningsmæssigt perspektiv. Vi er en politisk organisation, og derfor mener vi godt, at vi kan lave den politiske og analytiske vurdering, når der er stor forskel på, hvordan de nordiske lande arbejder. Vi ved, at vi i Danmark har en meget lille indsats over for de flygtninge, der har opholdt sig længe i landet, og derfor mener vi klart, at der delvist er noget af forskellen, der skyldes beskæftigelsesindsatsen. Det er klart, at der kan være forskelle på sammensætningen af flygtningene, men fordi det er en forholdsvis sammenlignelig gruppe, så mener vi, at vi har belæg for at sige det.” 

Du har selv kraftigt kritiseret, hvordan rapporten om børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets er blevet udlagt i medierne. Bør du så ikke også udlægge denne rapport præcist? 

“Jeg er enig i, at man helt sort/hvidt ikke kan sige, at Danmark er dårligere til integration, alene ud fra tallene. Derfor er vores analyse også blottet for den slags sprog. Vi har dog valgt at sige, når vi omtaler analysen, at en del af forskellen skyldes forskellige systemer, og at der er nogle ting, som Sverige og Norge er bedre til end Danmark. Og det mener vi også fortsat. Man kan ikke alene se det ud fra rapporten, men vi kan se, at der stor på forskel på den måde, man arbejder med gruppen på, og det er det vi lægger til grund, når vi siger, at de andre lande er dygtigere.”

Forrige artikel Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere? Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere? Næste artikel Kan de 1.000 anklagede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn? Kan de 1.000 anklagede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn?
Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.

Zenia Stampe udsat for

Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"

For at tage hensyn til de elever, der ikke kan tale dansk, bør der indføres arabisk som 2. sprog i folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Radikale Venstres Zenia Stampe i et opslag på Facebook. Men opslaget er falsk.