Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Sverige og Norge [er] langt bedre til integration (at få flygtninge i arbejde, red.)."

Kilde: Rasmus Brygger, chefkonsulent for Dansk Arbejdsgiverforening. Skrevet på Facebook d. 23. december 2018.


Rasmus Brygger henviser til en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der ganske rigtigt viser, at der er kommet flere flygtninge på arbejdsmarkedet i Norge og Sverige end i Danmark. Men analysen tager ikke højde for forskelle mellem landene, herunder hvilke lande flygtningene kommer fra, og hvordan det er gået med økonomien i det tre lande. Man kan derfor ikke bruge analysen til at sammenligne landenes integrationsindsats, siger flere forskere.

Danmark er Skandinaviens bundskraber, når man ser på andelen af flygtninge, der er i job, viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). I både Norge og Sverige er en langt større andel af de flygtninge, der har været i landene i 15 til 19 år, i job end i Danmark. 

Og de tal får Rasmus Brygger, der er chefkonsulent i DA, til at konkludere, at Danmarks integrationsindsats halter efter vores nabolandes.

"Sverige og Norge [er] langt bedre til integration," skriver han på Facebook og henviser til foreningens egen analyse, der "viser, at Danmark er håbløst bagud på integrationen."

Samme budskab udbredte han på nationalt tv i 22-nyhederne på TV2 d. 22. december.

Men den konklusion holder ikke nødvendigvis vand. For mens det er helt korrekt, at færre flygtninge er i job i Danmark end i Sverige og Norge, kan vi ikke vide, om det skyldes landenes evne til at integrere flygtningene - konkret at få dem i arbejde - eller om forskellen skyldes, at der er forskel på, hvilke flygtninge, der er kommet til de tre lande. Der kan eksempelvis være forskel på, hvor meget uddannelse flygtningene har og hvilke lande, de kommer fra.

I Sverige er næsten dobbelt så mange kvindelige flygtninge i job

Lad os først se på, hvad analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening rent faktisk viser. Analysen fylder blot en enkelt side og bærer den konkluderende titel “Sverige og Norge foran Danmark på integrationen”.  

I analysen er en graf, der viser, hvor stor en andel af mandlige og kvindelige flygtninge, der er i arbejde efter 15-19 i år i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. og konklusionen er helt klar.

"Når det kommer til at få flygtninge i beskæftigelse, går den skandinaviske guldmedalje til Sverige. Norge tager sølvmedaljen, mens Danmark halter efter og må tage til takke med bronze," står der i analysen.

I Sverige er andelen af kvindelige flygtninge, der er på arbejdsmarkedet efter 15-19 år i landet, nemlig næsten dobbelt så stor som i Danmark. Og også for de mandlige flygtninges vedkommende går det bedre i vores nordiske broderlande.

Siger ikke noget om integrationsindsats

Men selvom en højere andel af flygtningene altså er i beskæftigelse i Norge og Sverige, kan man ikke nødvendigvis konkludere, at Danmarks integrationsindsats er "håbløst bagud," som Rasmus Brygger bedyrer. Det slår Kristian Tronstad, der forsker i integrationspolitik og arbejdsmarkedstiltag ved Oslo Metropolitan University, fast.

“Man kan ikke ud fra de her tal konkludere, at Danmark er dårligere end Norge og Sverige til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet,” siger han. 

Kristian Tronstad

 

Tallene, der optræder i DA-analysen er sådan set helt korrekte. De stammer fra OECD-notatet Tredobbelt ulempe: integration af flygtningekvinder, der blev udarbejdet til Nordisk Konference om Kvindelige Flygtninges Integration på Arbejdsmarkedet, der blev afholdt i Stockholm sidste år. Kristian Tronstad var selv med til at udarbejde notatet og ved derfor, hvorfor man ikke kan sige noget om integrationsindsatsen på baggrund af dem.

“Der er ikke taget højde for flygtningenes oprindelseslande, uddannelsesniveau eller de økonomiske konjunkturer på arbejdsmarkedet. Derfor bør være forsigtig med at drage konklusioner om integrationen i Sverige, Norge og Danmark på baggrund af de her tal,” siger han. 

Hans pointe er, at Danmark kan have modtaget flere flygtninge fra lande, hvis borgere typisk er sværere at integrere. Og der kan have været bedre gang i Sverige eller Norges nationaløkonomi, så flygtningene nemmere har kunnet få et job. Men de forhold er ikke med i notatet fra OECD, og er der derfor heller ikke taget højde for i DA's analyse. 

Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, er enig i, at man bør være forsigtig med at sige noget om integrationen i forskellige lande på baggrund af de tal. 

Marie Louise Schultz-Nielsen

“Hvis man vil sige noget om integrationsindsatsen, så er man nødt til at tage højde for de relevante forskelle, der kunne være mellem Norge, Sverige og Danmark. Eksempelvis skal man vide, hvilke lande flygtningene oprindeligt kommer fra. Og skal man tage højde for de økonomiske konjunkturer, der ikke nødvendigvis ser ens ud i Norge, Sverige og Danmark,” siger hun. 

Konklusion kommer til marts 

Det kan altså sagtens være rigtigt, at Danmark er dårligere til integration end vores nordiske naboer. Der er bare ikke belæg for at hævde det på baggrund af DA’s analyse eller OECD’s notat. Men hvad ved vi så om Danmarks formåen med hensyn til integration på arbejdsmarkedet sammenlignet med Norge og Sverige? 

Ifølge Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder ved Rockwool Fonden, er det faktisk ikke til sige med sikkerhed. 

“Der er endnu ikke lavet analyser, der sammenligner de nordiske landes integrationsindsats, hvor der tages højde for forskellene mellem landene,” siger han. 

Men sådan et projekt er Jacob Nielsen Arendt netop nu i gang med. Sammen med kolleger fra Norge og Sverige laver han en studie, der tager højde for nogle af de relevante forskelle mellem landene, der ikke var med i DA’s analyse, for eksempel flygtningenes oprindelseslande og økonomiske konjunkturer.  

“Dermed får vi et mere reelt sammenligningsgrundlag, så vi kan se, hvem der klarer sig bedst på integrationsområdet,” siger han og tilføjer, at forskningsprojektet efter planen skal være færdigt til marts i år. 

Rasmus Brygger: Snævert forskningsmæssigt perspektiv

Selv om forskere afviser, at Rasmus Brygger kan udlede, at Danmark halter efter på integrationen, så fastholder han overfor TjekDet.dk: 

“Mig bekendt er der ikke markante forskelle på, hvordan flygtningene ser ud i Danmark, Sverige og Norge. Derfor er det en sammenlignelig gruppe, og derfor er det beskæftigelsespolitikken, der i høj grad adskiller landene på det her område,” siger han. 

En af forskerne bag det notat, som DA’s tal er baseret på, siger, at man ikke kan brugene tallene til at sige, hvilke af landene der er bedst til integration. Hvad tænker du om det? 

Rasmus Brygger

“Det er selvfølgelig korrekt ud fra et snævert forskningsmæssigt perspektiv. Vi er en politisk organisation, og derfor mener vi godt, at vi kan lave den politiske og analytiske vurdering, når der er stor forskel på, hvordan de nordiske lande arbejder. Vi ved, at vi i Danmark har en meget lille indsats over for de flygtninge, der har opholdt sig længe i landet, og derfor mener vi klart, at der delvist er noget af forskellen, der skyldes beskæftigelsesindsatsen. Det er klart, at der kan være forskelle på sammensætningen af flygtningene, men fordi det er en forholdsvis sammenlignelig gruppe, så mener vi, at vi har belæg for at sige det.” 

Du har selv kraftigt kritiseret, hvordan rapporten om børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets er blevet udlagt i medierne. Bør du så ikke også udlægge denne rapport præcist? 

“Jeg er enig i, at man helt sort/hvidt ikke kan sige, at Danmark er dårligere til integration, alene ud fra tallene. Derfor er vores analyse også blottet for den slags sprog. Vi har dog valgt at sige, når vi omtaler analysen, at en del af forskellen skyldes forskellige systemer, og at der er nogle ting, som Sverige og Norge er bedre til end Danmark. Og det mener vi også fortsat. Man kan ikke alene se det ud fra rapporten, men vi kan se, at der stor på forskel på den måde, man arbejder med gruppen på, og det er det vi lægger til grund, når vi siger, at de andre lande er dygtigere.”

Forrige artikel Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere? Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere? Næste artikel Kan de 1.000 anklagede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn? Kan de 1.000 anklagede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn?
Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.