Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Danskerne er højkriminelle indvandrere i Norge.”

Sådan lyder en af påstandende fra debattøren og underviser i statistik Tarek K. Ghanoum, der i en video på Facebook blandt andet fremfører overraskende tal for kriminalitetsraten blandt danske indvandrere i Norge. 

Og uanset om danskerne bosætter sig i andre lande eller bliver inden for kongeriget, fylder vi godt op i kriminalitetsstatistikken. Det viser sammenligninger med andre befolkningsgrupper tydeligt, fremgår det af videoen.

Og ikke nok med det. På den baggrund angriber Tarek K. Ghanoum tanken om, at der findes en sammenhæng mellem kultur, religion og kriminalitet.

Videoen er blevet set over 50.000 gange og har affødt mange reaktioner og kommentarer, heriblandt megen skepsis overfor, om påstandene i videoen nu også holder vand.

Vores faktatjek viser, at tallene for både danskere og andre befolkningsgrupper, der refereres i videoen, sådan set er gode nok. Men der er en væsentlig nuance. Danskerne bliver nemlig konsekvent sammenlignet med udvalgte befolkningsgrupper, der begår mindre kriminalitet - og det får derfor danskerne til at fremstå meget kriminelle. 

Og de forskere, TjekDet har talt med, siger, at man ikke uden videre kan tale om religion som årsag til kriminalitet. Men kultur kan godt have en betydning. 

Lad os se på de enkelte påstande i videoen.

Påstand 1:

 
"Danskerne er højkriminelle indvandrere i Norge"

Kilde: Video på Tarek K. Ghanoums Facebookside

Tarek K. Ghanoum lægger i sin video ud med at sige, at "danskerne er højkriminelle indvandrere i Norge". Herefter laver han sammenligninger med andre befolkningsgrupper.

Ifølge ham er andelen af danske indvandrere i Norge, der er kriminelle: 

10 procent højere end andelen af nordmænd, der er kriminelle

35 procent højere end for svenske indvandrere i Norge

76 procent højere end for tyske indvandrere i Norge

92 procent højere end for hollandske indvandrere i Norge

Tallene stammer fra bogen Bare Fordi At, der er skrevet af forfatter og medieretoriker Knud Lindholm Lau. Og han har hentet tallene i rapporten “Kriminalitet blandt indvandrere og norskfødte med indvandrerforældre”, som Statistisk Sentralbyrå, SSB, der er den norske pendant til Danmarks Statistik, står bag.

Indvandrere fra Danmark er rigtignok oftere dømt for en kriminel handling end både svenske, tyske og hollandske indvandrere i Norge. Men faktisk har hele 15 af de 29 nationaliteter i opgørelsen højere kriminalitetstal end danskerne. De 15 nationaliteter bliver bare ikke nævnt i videoen.

Så selvom tallene er korrekte, er de et snævert udpluk af rapportens fund, siger rapportens forfatter Synøve Nygaard Andersen, der er forsker hos SSB.

“Om de danske indvandrere skal ses som højkriminelle afhænger tydeligvis af, hvem de sammenlignes med,” skriver Synøve Nygaard Andersen i en mail til TjekDet. 

Sammenlign selv danske indvandrere i Norge med indvandrere fra andre lande

Sådan sammenlignes danske indvandrere i Norge i videoen:

Og sådan ser det ud, hvis man inddrager alle befolkningsgrupper i statistikken:  

Sammenligningen ignorerer altså det store billede i statistikken ved at udelade indvandrere fra lande uden for Norden eller Vesteuropa. Det er tydeligt, at der er grupper af indvandrere i Norge, der er betydeligt mere kriminelle end indvandrere fra Danmark. Dermed kan sammenligningen give et vildledende billede af virkeligheden.   

Sagt med et glimt i øjet

TjekDet har talt med Knud Lindholm Lau, der er ophavsmanden til formuleringen om de "højkriminelle" danske indvandrere i Norge. Han anerkender, at nogen sikkert vil anklage ham og Tarek K. Ghanoum for cherrypicking.

“Det er rigtigt, at i en lang overskrift kunne der have stået, at danskere er højkriminelle i Norge i forhold til andre befolkningsgrupper, vi ofte sammenligner os selv med. Set i sammenhæng med resten af kapitlet er overskriften en spidsformulering,” siger Knud Lindholm Lau.

Han understreger, at påstanden skal ses som et forsøg på at vise, hvordan en debat kan vendes på hovedet, alt efter hvordan man læser og præsenterer fakta.

“At danskere er ‘højkriminelle indvandrere’ i Norge er sagt - og skrevet i bogen - med et glimt i øjet. Den prætenderer ikke at give et fuldkomment billede af statistikken, men skal ses som et forsøg på at vende en gængs diskurs på hovedet: Hvis indvandrere er mere kriminelle på grund af deres kultur og religion, er det så også derfor danskere er mere kriminelle sammenlignet med de her fire andre grupper i Norge?” spørger han.

Påstand 2:

"Etniske danskere er dobbelt så kriminelle som indvandrere fra Kina, Indien og USA"

Kilde: Video på Tarek K. Ghanoums Facebookside

Faktaboks: Kriminalitetsindeks

Den næste påstand tager udgangspunkt i forholdene herhjemme. 

Danmark optræder nemlig ikke kun uheldigt i den norske kriminalitetsstatistik. Etniske danskere er nemlig dobbelt så kriminelle som indvandrere, der kommer til Danmark fra Kina, Indien og USA, siger Tarek K. Ghanoum i videoen.

Også de tal er faktisk gode nok. I Danmarks Statistiks rapport “Indvandrere i Danmark 2017” kan man læse, at kriminalitetsindekset blandt 15-79-årige mænd er meget lavere for indvandrere fra Kina, Indien og USA end for etnisk danske mænd. Faktisk viser statistikken, at indvandrere fra de tre grupper er mindre end halvt så tilbøjelige til at begå kriminalitet som etnisk danske mænd i samme aldersgruppe.

Men også her udelader videoen at præsentere de grupper af indvandrere, der er mere kriminelle en de etniske danskere.

Ser man på de 30 største indvandrergrupper i Danmark, så er det indvandrerne fra Kina, USA og Indien, der begår suverænt mindst kriminalitet. Etnisk danske mænd er hverken mere eller mindre kriminelle end gennemsnittet for alle mænd, der bor i Danmark - altså inklusive indvandrere.  

I nedenstående grafik kan du se, hvordan danskfødte mænd klarede sig i forhold til mænd, der er indvandrere fra øvrige lande i samme statistik. Bemærk, at Danmarks Statistik har udgivet nyere tal på området, men at vi her forholder os til kilden bag påstanden.  

Etnisk danske mænd er næsten lige så kriminelle som den gennemsnitlige mand i Danmark


Sådan sammenlignes forholdene i Danmark i videoen: 

Og sådan ser det ud, hvis man inddrager alle befolkningsgrupper i Danmark:

Men hvorfor sammenligner Knud Lindholm Lau danskerne med lige præcis de indvandrere, der er de mindst kriminelle?

“Mange tager udgangspunkt i indvandrere, som har et højere kriminalitetsindeks end danskerne, og forklarer forskellen med deres kultur og religion. Jeg ser på de indvandrere, der rent faktisk er mindre kriminelle end danskerne, og tester religion og kultur som en forklaring på danskernes højere kriminalitet. Ingen af de to tilgange er særligt holdbare, og det er pointen. Det er ikke for på seks linjer at give en revideret beskrivelse af det samlede kriminalitetsbillede i Danmark. Det er for at vise, hvilke absurde forklaringer man kommer ud i, hvis man anlægger den samme synsvinkel på nogle andre relationer," siger Knud Lindholm Lau.

Påstand 3:


"Ingen forskere peger på religion som en mulig årsag til højt kriminalitetsindeks"

Kilde: Video på Tarek K. Ghanoums Facebookside

Der er forskelle mellem etniske grupper i kriminalitetsstatistikkerne. Men ifølge Tarek K. Ghanoum er dette ikke på grund af religion og kultur. 

“Jeg håber du kan se, at kultur, religion og kriminalitet er en latterlig parallel, som man ofte prøver at drage - især her af de danske politikere. Flere eksperter har peget på mulige årsager til, at bestemte grupper har et højt kriminalitetsindeks, og lad mig gøre det helt klart: Ingen af dem peger på religion som en mulig årsag," siger han i videoen.

Vi har ikke kunnet spørge alle forskere om deres syn på religion og kriminalitet. Dem, vi har talt med, giver dog Tarek K. Ghanoum medhold i, at der ikke er forskere, der peger på religion som en mulig årsag til kriminalitet.

Men det kan skyldes, at det er vanskeligt at bekræfte eller afkræfte, om religion og kultur kan forklare forskelle i kriminalitetsstatistikker mellem etniske grupper. 

Religion og kultur er svært at undersøge

Ifølge Mehmet Ümit Necef, der er lektor i kultursociologi ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, kan man ikke trække en lige linje fra religion til kriminalitet.

Mehmet Ümit Necef

“Jeg kender ingen forskere, der peger på en direkte sammenhæng mellem religion og kriminalitet,” siger Mehmet Ümit Necef. Men han understreger, at kulturen højst sandsynligt spiller en rolle.

“Når man sammenligner forekomsten af kriminalitet hos grupper af indvandrere, er der meget stor forskel på, hvilke lande de kommer fra. Generelt er jeg meget forsigtig med at drage en direkte sammenhæng mellem etnisk kultur og kriminalitet, for det er svært at dokumentere. Men man kan ikke påstå, at etnisk kultur intet har med det at gøre. For der er forskelle.”

Ifølge Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), kan der være en rigtig god forklaring på, hvorfor man ikke ser forskere udtale sig om religion som årsag til kriminalitet. Det er nemlig enormt vanskeligt at sige noget om, hvad lige præcis religion betyder i forhold til kriminalitet.

“Man kan godt pege på en stærk sammenhæng mellem kriminalitet og grupper, der kommer fra lande, hvor visse religioner står stærkt. Problemet er, at religion hænger sammen med traditioner og normer, og det er svært at isolere det religiøse element. Det er det første problem. Det andet problem er, at man sjældent har data for, hvilken religion folk har,” forklarer Torben Tranæs til TjekDet.

Torben Tranæs

Betydningen af religion er altså svær at undersøge. Til gengæld peger forskningen på, at kultur i bred forstand spiller en rolle.

"Personer med mellemøstlig baggrund fylder mere i kriminalitetsstatistikkerne, selv når der kontrolleres for socioøkonomiske forhold, uddannelse, indkomst og forældrebaggrund. Der er en uforklaret rest, som kan skyldes kultur, inklusiv den kultur, der formes i mødet med et anderledes samfund. Og det ville være meget ejendommeligt, om kultur ikke betød noget, fordi normer og værdier har en betydning," siger Torben Tranæs og fortsætter:

”Kvalitative studier peger på kultur som en del af årsagen til kriminalitet, men det er svært at gøre repræsentativt og generaliserbart.”

Afviser ikke kultur

Til TjekDet forklarer Tarek K. Ghanoum, at han ikke afviser, at kulturen kan have en betydning for kriminaliteten, men at kultur ikke kan stå alene som forklaring på højere kriminalitet.

"Jeg siger ikke, at kulturen slet ikke kan have noget med kriminaliteten at gøre, men de forskere, jeg har refereret til, er meget kritiske overfor, at man bare peger på kulturen som en kausal forbindelse."

Indvandrere fra lande i Mellemøsten er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Er det så ikke kulturen, der er årsagen?

Det faktum, at indvandrere fra lande i Mellemøsten er overrepræsenterede i de danske kriminalitetsstatistikker, betyder ikke, at man bare kan forklare det med kulturelle årsager, mener Tarek K. Ghanoum. 

"Man har en tendens til at tale om hele Mellemøsten som en homogen størrelse, men det er det jo ikke. Og dem, der peger på kulturen som fællestræk for dem, der har øget kriminalitet, har ikke formået at definere den så specifikt, at vi har kunnet gøre den kvantificerbar," siger han til TjekDet.

ARTIKLEN ER OPDATERET 22-05-2019: Flere steder i artiklen er det blevet præciseret, hvornår der er tale om mænd, og hvornår der er tale om hele befolkningen. Blandt er sætningen "Etnisk danske mænd er hverken mere eller mindre kriminelle end gennemsnittet for alle, der bor i Danmark - altså inklusive indvandrere" blevet rettet til "Etnisk danske mænd er hverken mere eller mindre kriminelle end gennemsnittet for alle mænd, der bor i Danmark - altså inklusive indvandrere."

Forrige artikel Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke  Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke Næste artikel Trods bekymring om påvirkningslov: Du kommer ikke i fængsel for at kritisere NATO Trods bekymring om påvirkningslov: Du kommer ikke i fængsel for at kritisere NATO
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.