Forureningen af det danske drikkevand er femdoblet på bare et år. Sådan lød det foruroligende budskab i en artikel i avisen Ingeniøren den 14. september.  

Den melding fik hurtigt flere partier til tasterne.

Dagen efter Ingeniørens artikel udsender SF en pressemeddelelse. Her maner partiets miljøordfører, Trine Torp, til politisk handling. 

“En femdobling af tilfælde med pesticider i drikkevandet bør få alle alarmklokker til at ringe,” står der blandt andet i pressemeddelelsen.

Også Enhedslisten var hurtigt ude. I en pressemeddelelse fra 16. september skriver partiet:  

“Der er på blot ét år er sket en femdobling af de tilfælde, hvor der er blevet sendt vand ud til forbrugerne med rester af sprøjtegifte over grænseværdien.”  

Påstanden gentages senere i pressemeddelelsen, hvor partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, citeres for den. 

“Alligevel ser vi skandale på skandale med nye fund af sprøjtegifte i vores drikkevand – og nu en femdobling af antal gange, hvor der er sendt drikkevand ud i hanerne til borgerne med rester af sprøjtegifte. Det er rent ud sagt uhyggeligt,” udtaler Pernille Skipper ifølge pressemeddelelsen.  

Men vi kan indtil videre godt slå koldt, ikke-forurenet vand i blodet. Man kan nemlig ikke konkludere, at forureningen er femdoblet, slår flere forskere fast. Den tilsyneladende femdobling af forureningen i drikkevandet skyldes nemlig, at man sidste år målte for et pesticid, som man ikke målte for i 2016. Man kan derfor ikke direkte sammenligne tallene fra 2016 og 2017. 

Meningsløst at tale om femdobling 

Ifølge Ingeniørens artikel er den øgede drikkevandsforurening konklusionen på en ny opgørelse af pesticider i drikkevandet, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har lavet for Miljøstyrelsen. 

Anders Risbjerg Johnsen

Seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Men at det skulle være konklusionen på opgørelsen, afkræfter Anders Risbjerg Johnsen, der som seniorforsker ved GEUS har været med til at lave undersøgelsen.  

Faktisk giver det slet ikke mening at tale om en femdobling af forureningen i drikkevandet. 

“En femdobling af forureningen af drikkevandet fra 2016 til 2017 er usandsynlig. Den tilsyneladende stigning fra 2016 til 2017 skyldes hovedsageligt, at vi er begyndt at måle på et stof (desphenyl-chloridazon, red.), vi ikke har målt på før. Man kan derfor ikke sige, om der er tale om en stigning eller et fald i indholdet af stoffet i drikkevandet,” siger Anders Risbjerg Johnsen.  

Poul Bjerregaard, der er professor på Biologisk Institut ved SDU, mener, at det også af andre årsager er svært at sige, om forureningen er øget.

"Det er svært at svare på om forureningen er blevet værre. Det tager lang tid at danne grundvand, og derfor kan man også se pesticidrester fra et stof i grundvandet længe efter, stoffet er blevet forbudt. Og så handler det jo også om, hvilke stoffer man ser på. Derfor kan det sagtens være fortidens synder, man først ser nu," siger Poul Bjerregaard.

Ifølge Miljøstyrelsen fremkommer desphenyl-chloridazon, når stoffet chloridazon nedbrydes i jorden. Chloridazon blev anvendt i ukrudtsmidler ved dyrkning af sukker- og foderroer frem til 1996, hvor det blev forbudt. Det over 20 år gamle forbud blev dengang nedlagt, fordi stoffet blev vurderet at udgøre en uacceptabel høj risiko for forurening af grundvandet.

At man først nu er begyndt at måle for desphenyl-chloridazon skyldes, at stoffet sidste år dukkede op i flere drikkevandprøver ved vandværker rundt om i landet. Da det er omkostningsfuldt at analysere for stoffer i grundvandsboringer, begrænser man analyserne til at omfatte de specifikke stoffer, det giver mest mening at måle på. Præcis hvilke stoffer, man analyserer for, er en prioritering. Efter sidste års fund af desphenyl-chloridazon, er stoffet fra juni 2017 og frem blevet omfattet af analyserne.

En rubrik kan ikke fortælle hele sandheden

Det er altså ikke til at sige, om drikkevandsforureningen er femdoblet, sådan som det fremgår af artiklen fra Ingeniøren og flere politiske pressemeddelelser.

Avisen Ingeniøren har da også sidenhen ændret artiklens overskrift. Formuleringen “Drikkevandsforurening femdoblet på et år” er blevet til “Vi finder forurening af drikkevandet fem gange oftere på bare et år.” 

Men selvom det ikke er muligt at sige, om vi drikker mere forurenet vand nu end tidligere, fremgår det stadig af artiklen, at “antallet af tilfælde, hvor danske kunder drak vand fra vandværket med pesticidrester over grænseværdien, blev femdoblet sidste år.” 

Sådan så Ingeniørens originale overskrift ud

TjekDet ringer til journalisten bag artiklen, Magnus Bredsdorff. Han fortæller, at rubrikken er blevet ændret, fordi hans redaktør mente, den kunne misforstås. Artiklens pointe er nemlig ikke, at forureningen er femdoblet, men derimod at der er blevet fundet fem gange så mange tilfælde, fordi man har opdaget et gammelt stof, forklarer Magnus Bredsdorff. 

“I artiklen skriver vi, at årsagen er, at man er begyndt at måle for et nyt pesticid. Hvis rubrikken har sagt noget, der er decideret forkert, skulle det selvfølgelig rettes, men en rubrik kan jo heller aldrig sige hele sandheden,” siger han.

Partier var for hurtige til tasterne men fastholder kritik 

SF's miljøordfører, Trine Torp, bekræfter over for TjekDet, at partiets pressemeddelelsen er skrevet som følge af Ingeniørens artikel. Til trods for at Ingeniøren har foretaget ændringer i artiklen, står miljøordføreren fortsat fast på indholdet af pressemeddelelsen.

"Hvis Ingeniøren har ændret deres overskrift, så skal vi måske også gøre det. Men det ændrer ikke på vores holdninger,” siger Trine Torp til TjekDet. 

Uddrag af SF's pressemeddelelse

Pressemeddelelsen er udsendt på mail.

“Det er ærgerligt, at det ikke var korrekt, men det ændrer ikke på Enhedslistens holdning til sagen,” skriver Pernille Skipper i mailen og understreger, partiet fremover vil være mere præcis i gengivelsen af indholdet i Ingeniørens artikel. 

“Vi vil selvfølgelig fremadrettet gengive pointen i Ingeniørens reviderede artikel korrekt, om at man på blot et år ser en femdobling af antal gange, hvor der er sendt drikkevand ud i hanerne til borgerne med rester af sprøjtegifte, da man har undersøgt for flere sprøjtegifte i drikkevandet,” skriver hun. 

LÆS OGSÅ: Filsø: Landbrugets udledning af kvælstof slog ikke 80 ton fisk ihjel

LÆS OGSÅ: Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring?

LÆS OGSÅ: Landbrugs-lobby laver banale fejl i kritik af økologiske bønder

LÆS OGSÅ: Nej, kvælstof er ikke frikendt for at skade vandmiljøet