Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

SF’s formand Pia Olsen Dyhr og folketingskandidat for selv samme parti Marianne Bigum langer i et debatindlæg på Altinget.dk ud efter regeringen, som ifølge SF-politikerne er lidt for kreative med tallene i deres nyligt præsenterede klima- og luftudspil

I udspillets indledning skriver regeringen, at den danske CO2-udledning skal reduceres med mellem 32 og 37 millioner ton frem mod år 2030. Og med regeringens nye udspil “får vi lagt en samlet plan for målopfyldelsen med bidrag fra både konkrete initiativer på kort sigt, langsigtede mål og en styrket forskningsindsats.” 

I udspillet præsenterer regeringen “38 konkrete initiativer, der skal styrke den grønne omstilling af Danmark frem mod 2030.”  

Og det er initiativ nummer 34, som Pia Olsen Dyhr reagerer mod. Her beskriver regeringen nemlig, hvordan 12,9 millioner ton af den samlede CO2-reduktion på op mod 37 millioner ton skal indfries:  

“Frem mod 2030 har Danmark mulighed for at medregne forbedringer af kulstofbalancen i form af de såkaldte LULUCF-kreditter. Det er et vigtigt klimatiltag, som regeringen vil gøre brug af.” (Side 37 i udspillet

Og det er altså det “initiativ” eller “klimatiltag,” der får SF-formanden til tasterne. Hun mener simpelthen, at regeringen fifler med tallene. Og ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab betyder det ord slet og ret at manipulere eller snyde

"Det største bidrag i regeringens udspil findes ved simpelt talfifleri, da regeringen medregner 12,9 millioner ton CO2, som automatisk optages i jord og planter. Det er dybt uansvarligt,” lyder hendes kritik.

Men er det rigtigt, at regeringen fifler, når den medregner den CO2-reduktion, som jord og planter naturligt står for? Nej, regeringen følger nemlig de internationale regler for udregning af CO2-balancen, siger forskerne.

Intet talfifleri 

Steen Gyldenkærne

Bag udregningen af de 12,9 millioner ton, som optræder i regeringens udspil, står Steen Gyldenkærne, der er er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. Han afviser, at der skulle være fiflet med tallene.  

“Vi har lavet en fremskrivning af CO2-reduktioner på baggrund af det, vi ved, og de regnskabsregler, som vi skal følge. Så det er ikke talfifleri, det her,” siger han.  

Forventningerne til jord og planters CO2-reduktion i perioden fra 2021 til 2030 er baseret på, hvordan bidraget så ud i årene 2005-2009. 

“Og der forventer vi en samlet ændring på 12,9 millioner ton i løbet af de 9 år,” siger Steen Gyldenkærne. De fremskrivninger, der ligger til grund for udregningen af CO2-reduktion fra jord og planter regnes efter hvert år, så tallet kan ændre sig, hvis forudsætningerne skifter. 

Han bakkes op af kollegaen Jørgen Eivind Olesen, der er professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Jørgen E. Olesen

“Det er ikke korrekt at kalde det talfifleri. Måden at medregne den type reduktioner blev vedtaget af FN ved COP7 i 2001 i Marrakech,” siger han og fortsætter: 

“Man aftalte, hvordan man skulle regne på kulstofbalancen i jorden. Og det tager man med, når man skal opfylde EU-mål for CO2-reduktioner.” 

At regeringen har medregnet reduktionerne i klimaudspillet er derfor helt efter de retningslinjer, EU-landene skal følge. Men det betyder ikke, at de 12,9 millioner ton er mejslet i granit. For eksempel kan vejrforhold spille forskernes beregninger et puds. 

“Der er betydelige usikkerheder ved denne her type beregninger. Det skyldes, at det i høj grad afhænger af forhold, som er uden for vores kontrol, for eksempel vejret. Det betyder også, at der er store udsving fra år til år,” siger Jørgen Eivind Olesen. 

Det er ifølge Jørgen Eivind Olesen ikke til at sige, hvor meget regeringen gennem dens politik har andel i reduktionen på de 12,9 millioner ton CO2. 

“Der er elementer i klimaudspillet, som har betydning for denne her reduktion, primært udtagning af kulstofrige organiske lavbundsjorder, men det er ikke til at sige, hvor stor betydning det har,” siger Jørgen Eivind Olesen.  

Jord og planters CO2-påvirkning bør regnes med 

Jette Bredahl Jakobsen

Heller ikke Jette Bredahl Jakobsen, der er professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, ser noget problem i regeringens opgørelse. Hun peger sågar på, at det er vigtigt at regne betydningen af jord og planter med i klimaregnskabet. 

“Der er en pointe i globalt set at regne det med, fordi den massive fældning af skov især i troperne bidrager rigtig, rigtig kraftigt til den årlige udledning. Derfor giver det god mening, at man regner optagelsen i jord og planter med. Det går begge veje – det kan både være positivt og negativt,” siger Jette Bredahl Jakobsen.  

Regeringen tager æren for planternes arbejde 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selv om Pia Olsen Dyhr kalder regeringens regnestykke for talfifleri - altså for at snyde eller manipulere med tallene – er hun faktisk helt med på, at udregningerne i klimaplanen følger de internationale standarder. Fifleriet består derimod i, at regeringen tager æren for noget, som naturen i overvejende grad klarer helt af sig selv. 

“Altså, det er jo ikke noget tiltag. Det er noget, der kommer af sig selv, uden at vi gør noget som helst. Derfor synes jeg, det er lidt snyd at kalde det en del af et politisk udspil. Det er det, jeg synes er fifleri. Jeg synes, vi skal forholde os til, hvad man rent faktisk laver af tiltag og ikke bare kreativ bogføring.” 

Vi har talt med tre klimaforskere, der enstemmigt siger, at regerings opgørelse følger de internationale retningslinjer og er helt uproblematisk. Man må godt regne de 12,9 millioner ton CO2-reduktion, som jord og planter står for med i klimaplanen. 

“Det må man også godt. Jeg har faktisk heller ikke noget imod, at man gør det, hvis jeg skal være ærlig.” 

Men alligevel skriver du, at regeringen fifler - altså manipulerer eller snyder – med tallene?  

“Jeg synes, de snyder. Helt ærligt. De snyder, når de siger, at det er deres udspil, der gør det her. Det er jo ikke korrekt. Det er ikke deres udspil, der gør det. Det er noget, der kommer naturligt. Jeg havde anerkendt det, hvis de bare have skrevet, at det sker naturligt, men regeringen får det til at lyde som om, det er noget, de leverer. Det er det, der er fifleri.”

LÆS OGSÅ: Greenpeace fejler i faktatjek af Lars Løkke Rasmussens 'selvros'

LÆS OGSÅ: V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

LÆS OGSÅ: Grøn tænketank overdriver vælgernes syn på klimapolitik

LÆS OGSÅ: Alternativet betaler grøn milliardplan med forkert anbefaling fra vismændene

Forrige artikel Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst Næste artikel Nej, ny forskning viser ikke, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft Nej, ny forskning viser ikke, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.