Erhvervsminister pynter på Tour’ens popularitet med usandsynligt høje seertal

3,5 milliarder tv-seere følger med, når cykelløbet Tour de France ruller over skærmen, lyder det fra erhvervsminister Rasmus Jarlov. Men antallet af seere er langt lavere, siger forsker.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

28. februar 2019 kl. 16.43: Artiklen er opdateret med en præcisering af, hvad TjekDet gerne ville have spurgt erhvervsminister Rasmus Jarlov om.

Tour de France har 3,5 milliarder seere på verdensplan.

Kilde: Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til pressemøde 21. februar 2019 om Tour de France-start i Danmark.


Oprindeligt er det Tour de France-arrangørerne ASO, der har udbredt påstanden om, at Tour de France tiltrækker 3,5 milliarder tv-seere. Men arrangørerne vil ikke oplyse, hvordan de har regnet sig frem til seertallet. En belgisk professor i sportsøkonomi har til gengæld regnet sig frem til, at det realistiske bud på antallet af Tour de France-seere snarere er mellem 15 og 25 millioner per etape.

“Tour de France er en af de største sportsbegivenheder i verden. Med mere end 3,5 milliarder seere på verdensplan er der ingen tvivl om, at Grand Départ (løbsstarten, red.) vil blive en fantastisk brandingmulighed for Danmark.”

Sådan lød ordene fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), da han til et pressemøde i sidste uge var med til at bekendtgøre, at Tour de France i år 2021 bliver skudt i gang i Danmark. 

Men ifølge forskere er det helt utænkeligt, at 3,5 milliarder seere skulle kigge med, når Tour-feltet cykler gennem Danmark fra København til Sønderborg. Et mere retmæssigt skøn lander nemlig på mellem 15 og 25 millioner tv-seere per etape, fortæller belgisk professor i sportsøkonomi. 

De 3,5 milliarder seere optræder også i et faktaark om Tour de France, som Erhvervsministeriet sendte ud til pressen i forbindelse med offentliggørelsen af den store sportsnyhed.   

Heri kan man læse, at “Tour de France transmitteres i 190 lande og har cirka 3,5 milliarder tv-seere under løbet.”  

Det er dog ikke et seertal, som Erhvervsministeriet selv har regnet sig frem til. Til TjekDet oplyser ministeriet, at de har hentet tallet hos Amaury Sport Organisation (ASO), der blandt andet arrangerer Tour de France. Desuden har ASO forud for præsentationen i sidste uge godkendt pressematerialet, hvori de 3,5 milliarder seere altså figurerede, understreger Erhvervsministeriet. 

Flere artikler i både danske og udenlandske medier vidner om, at ASO helt tilbage til 2012 har turneret med samme påstand. Og på ASOs hjemmeside, har man rigtignok tidligere kunnet læse, at 3,5 milliarder tv-seere i 190 lande følger cykelløbet. Men seertallet er i november 2016 blevet ryddet fra hjemmesiden, fremgår det af arkiverede versioner af hjemmesiden.

 

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til pressemødet, hvor Tour de France-start i 2021 i Danmark blev offentliggjort. Bag ham står Tour de France-direktør Christian Prudhomme foran statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

 

TjekDet har gentagne gange henvendt sig til ASO for at få svar på, hvordan de har regnet sig frem til de 3,5 milliarder seere. Vi ville også gerne have løbsarrangørernes forklaring på, hvorfor de selv er holdt op med at bruge tallet, og hvorfor de til trods for det har godkendt, at Erhvervsministeriet bruger tallet i pressematerialet.

Men ASO er ikke vendt tilbage med svar på spørgsmålene.

Tæller seere med i hundredfold  

Daam Van Reeth, der er professor i sportsøkonomi ved Katholieke Universiteit Leuven i Belgien har tidligere kastet sig ud i en beregning af, hvordan arrangørerne af Tour de France er kommet frem til det imponerende seertal.

Daam Van Reeth

“De milliardstore tal opnås, når man tæller seertallene for samtlige tv-udsendelser, hvor Tour de France bliver nævnt. Det er altså både nyhedsudsendelser, sportsudsendelser og talkshows,” skriver han i en mail. 

På den måde kan Daam Van Reeth selv blive talt med som Tour-seer mere end 100 gange, forklarer han:

Han ser nemlig samtlige etaper, som der er 21 af. Han ser to nyhedsudsendelser om dagen, de dage løbet kører, hvilket giver 42. Og hver aften ser han et Tour de France-talkshow på flamsk tv og et andet på hollandsk tv. Det giver også 42 udsendelser.

Når Daam Van Reeth selv beregner seertallet for Tour de France, undersøger han, hvor mange der sidder foran skærmen og følger med, når de egentlige etaper bliver sendt. Og sådan ender han med et noget lavere facit end 3,5 milliarder seere.   

“På verdensplan har Tour de France mellem 15 og 20 millioner seere per etape og op mod 25 millioner ved særlige etaper som de interessante bjergetaper,“ skriver han.  

I alt giver det mellem 300 og 400 millioner tv-seere. Men selv i denne udregning vil en inkarneret cykelfan, der ser samtlige etaper, også tælle med 21 gange. 

Kirsten Frandsen

Adskillige usikkerheder 

Der er også præsenteret andre tal på, hvor populært Tour de France rent faktisk er i tv-stuerne. Skoda, der er hovedsponsor for Tour de France, estimerede i 2014, at sportsbegivenheden tiltrækker 1,4 milliarder tv-seere. Et bud, der altså er omtrent to milliarder seere fra Tour-arrangørernes.

“Den forskel giver en vis fornemmelse af, hvor stor usikkerhed, der knytter sig til de seertal, der slynges ud,” siger Kirsten Frandsen, der er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet.  

Hun køber heller ikke, at 3,5 milliarder tv-seere skulle kigge med, når verdens største cykelløb kører Frankrig rundt.  

“Jeg er skeptisk. Tallene er behæftet med mange usikkerheder. For hvad vil det sige at have set Tour de France? Mange har måske kun set et lille kort klip i en nyhedsudsendelse,” siger hun. 

TV 2, der har rettighederne til at vise Tour de France i Danmark, tæller Tour-seere ved at opgøre, hvor mange der har set fem minutter eller mere af bare en enkelt etape. Og det gjorde 2,5 millioner danskere i 2018, oplyser TV 2. 

TjekDet ville gerne have spurgt erhvervsminister Rasmus Jarlov, om han ikke synes, at 3,5 milliarder Tour-seere lyder for godt til at være sandt, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Forrige artikel Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder? Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder? Næste artikel Heller ikke denne gang viser forskning, at meget søvn er farligt Heller ikke denne gang viser forskning, at meget søvn er farligt
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.