EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda

Onsdag og torsdag ventes de enkelte EU-lande og Europa-Parlamentet at blåstemple en bevilling på næsten 40 millioner kroner, der skal bruges til at iværksætte en række initiativer, som skal hindre spredning af misinformation rettet mod EU. Især russisk propaganda er i fokus.

Thomas Hedin

EU vil bruge 8 millioner kroner på at træne sine diplomater i at overvåge falske nyheder. Det sker efter en stigende bekymring over russisk propaganda rettet mod EU, skriver netmediet EUobserver.

Desuden afsættes yderligere 28 millioner kroner til andre aktiviteter mod falske nyheder.

Et flertal af EU-medlemslandene ventes i dag at give tilsagn om pengene, mens medlemmerne af Europa-Parlamentet skal tage stilling til forslaget i morgen. Giver begge parter grønt lys, vil pengene indgå som en del af EU's budget for næste år. Det oplyser det rumænske europa-parlamentsmedlem Siegfried Muresan.

“Vi har allerede modtaget en positiv tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen, så jeg er sikker på, at det vil lykkes,” siger han til EUobserver.

EU-diplomater skal have øje for falske nyheder

EU-udenrigstjenestens task force mod falske nyheder, Stratcom, der blandt andet har en enhed med særligt har fokus på russisk misinformation, får i første omgang omkring 8 millioner kroner til at undervise EU-embedsmænd, der er ansat på kontorer i udvalgte medlemslande,  repræsentationer i de tidligere sovjetstater og i vestlige Balkanlande, forklarer Siegfried Muresan, der er centrum-venstre-orienteret.

Undervisningen indgår som en større pakke af tiltag, der skal modvirke misinformation, russisk propaganda og falske nyheder.

“Vi er nødt til at kunne trække stregerne mellem prikkerne. Hvis en EU-skeptisk politiker siger noget, vi kan se, har udgangspunkt i emner, der to uger forinden er blevet bragt på hjemmesider med falske nyheder, så skal vi være klar over det,” siger Siegfried Muresan.

Han fortæller, at EUs udenrigstjeneste i 2018 får yderligere knap 6 millioner kroner til “strategisk kommunikation”. Også Europa-Kommissionen får del i bevillingen, hvor 22 millioner kroner skal bruges til oplysningskampagner rettet mod lande uden for EU.

Frygter knas i EU-samarbejdet

Bevillingen og initiativerne er bragt på banen, fordi EU-politikerne er bekymret for, at den tiltagende misinformation om EU-forhold på længere sigt kan destabilisere EU-landene og samarbejdet landene imellem.

Og Siegfried Muresan ser da også de forestående aktiviteter som blot et første skridt på vejen. Der er allerede stillet flere penge i udsigt i både 2019 og 2020.

Tankerne om den øgede indsats mod falske nyheder rettet mod EU har været på dagsordenen i et stykke tid. Og Rusland har undervejs advaret, at hvis EU rent faktisk styrker Stratcom med flere penge og ansatte, så vil det få konsekvenser for det politiske klima mellem Rusland og EU.

Ekspertgruppe skal rådgive EU

Den nyudnævnte kommissær for digitale anliggender, Mariya Gabriel, meddelte i september, at hun vil oprette en ekspertgruppe med blandt andet forskere og mediepersoner, som skal undersøge og rådgive hende omkring falske nyheder. Resultaterne af eksperternes arbejde skal gerne ende i lovgivning, der skal hindre spredningen af falske nyheder.

Ekspertgruppen, der samles på den anden side af nytår, skal blandt andet undersøge, hvilke tiltag der bedst kan bekæmpe falske nyheder i EU, og hvordan tiltagene skal koordineres mellem EU-landene.

I den forbindelse har kommissæren iværksat en offentlig høring, hvor borgere og organisationer kan komme med indsigelser og bemærkninger om, hvordan EU kan komme de falske nyheder til livs. Et af elementerne i høringen er en spørgeskemaundersøgelse, som alle EU-borgere er blevet inviteret til at svare på.

Nogle af spørgsmålene i undersøgelsen lyder blandt andet: Hvordan skelner du faktuel korrekt information fra falske nyheder? Og hvor meget skal offentlige myndigheder gøre for at stoppe spredningen af falske nyheder ifølge dig?

Du kan finde og svare på spørgeskemaet HER.

Danmark har et par gange været direkte genstand for omfattende misinformationskampagne i flere russiske nyhedsmedier. I august kunne de medier blandt andet berette, at det snart bliver muligt i Danmark at etablere bordeller, hvor man lovligt kan dyrke sex med dyr.

Og tidligere på året kunne en russisk tv-station vise billeder af "usædvanlig tomme" frugt- og grønthylder i danske supermarkeder. Der er indført rationeringer og priserne er steget til et skyhøjt niveau, forlød det.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu