EU indkalder faktatjek-journalister til værnepligt i kampen mod falske nyheder

Europaparlamentsvalget må ikke blive påvirket af falske nyheder. Derfor inviterede Europa-Parlamentet faktatjek-journalister fra hele Unionen til Bruxelles i håbet om, at de kan være en del af løsningen.

Frygten for falske nyheder har vokset sig stor i hjerterne på de europæiske institutioner i Bruxelles.

Eller mere præcist frygten for, hvilken betydning falske nyheder kan få for det kommende europaparlamentsvalg i 2019, har vokset sig stor, skriver Altinget.

”Vi er under angreb. Vi er under angreb fra Rusland. Fra USA. Ja, vi er under angreb fra mere eller mindre 15 lande,” sagde Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, da han åbnede en to dages konference for europæiske faktatjek-medier.

Men det er ikke kun informationsangreb fra fremmede magter, som politikerne frygter. Ud over de angreb, Antonio Tajani taler om, hersker der også en frygt for, at resultatet af dårlig journalistik kommer til at dominere den offentlige debat op til valget. Eksempelvis som da etablerede medier i Storbritannien accepterede påstanden fra en politisk kampagne om, at landet ville få 350 millioner pund mere om ugen til sundhedsvæsnet, hvis bare de meldte sig ud af EU.

Sandheden har vist sig en smule mere kompleks end som så. Men også indflydelse fra sociale medier som Facebook bekymrer politikerne. For hvad hvis Facebook-data fra flere millioner brugere havner i de forkerte hænder og bliver brugt til at påvirke valget, som tilfældet var med Cambridge Analytica-skandalen i forbindelse med det amerikanske valg i 2016.

I anledningen af konferencen havde Parlamentet inviteret faktatjek-journalister fra alle egne af Europa til at diskuttere falske nyheder.

Håbet er, at journalisterne i rummet skal være med til at sikre en faktabaseret debat op til valget. Ved at bringe dem sammen i to dage kan det måske danne grobund for et spirende samarbejde på tværs af landegrænser, som skal give medierne flere muskler til at håndtere de falske nyheder op til valget.

Falske nyheder giver nervøse trækninger

Særligt resultatet af Brexit-afstemningen og det amerikanske valg i 2016 ser ud til at have sat sig som uro i sindene hos de europæiske toppolitikere.

”Vi har brug for regler til at beskytte vores frihed,” understregede Antonio Tajani fra talerstolen.

Den sætning fik de godt 70 forsamlede journalister til at rykke uroligt på sig.

”Når I taler om vores ret til pressefrihed og ytringsfrihed, mener I så, at vi samtidig kan regulere og lave regler?” lød et spørgsmål fra salen.

Regler ja, men ikke et statstyret sandhedsministerium, lyder det samstemmigt fra de tre europaparlamentarikere, der også var inviteret til at tale.

“Et sådant tankepoliti vil svække demokratiet,” sagde parlamentarikeren Isabelle Thomas, der sidder i den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet.

Men der er brug for regulering. Ikke af pressen, men af de store techgiganter som Facebook, Google og Youtube.

”Jeg er stor tilhænger af ytringsfriheden, men vi bliver nødt til at have en debat om, hvor gavnligt det er, at falske nyheder kan komme til tops i søgeresultater på internettet. Vi har brug for regulering,” lød det fra Marietje Schaake, der er parlamentsmedlem fra den liberale gruppe, Alde.

Hun blev bakket op af lederen af Parlamentets grønne gruppe, Philippe Lamberts:

“Vi ved, hvem der betaler for annoncerne hos de traditionelle medier. Vi bliver nødt til at tvinge samme gennemsigtighed igennem på Facebook,” sagde Philippe Lamberts, imens han gestikulerede heftigt.

De sociale eller de traditionelle medier

Men skal man tro Lucas Graves, der er tidligere journalist og forsker i falske nyheder ved Reuters Instituttet, løser det ikke nødvendigvis problemet at regulere techgiganterne. I konferencelokalet formåede han på få minutter at punktere politikernes lynchstemning mod online-platformene.

”Falske nyheder har sjældent særlig stor gennemslagskræft i sig selv. Det er, når de bliver samlet op af etablerede medier, at de har den største indflydelse,” sagde han og fortsatte:

”Hvis vi vil forstå det amerikanske valg i 2016, hvis vi vil forstå, hvorfor Brexit-aftemningen endte, som den gjorde, så skal vi se mod de etablerede mediers dækning af afstemningerne. Når briterne troede på, at de ville få 350 millioner pund mere til deres sundhedsvæsen, hvis de meldte sig ud af EU, skal man se det i konteksten af et årelangt gennemgribende euroskeptisk projekt fra enorme mediehuse.”

Men betyder det så, at politikerne i virkeligheden skal regulere de etablerede medier frem for Facebook og Google, hvis de vil kvæle de falske nyheder? Så langt vil den tidligere journalist dog ikke gå, da han uddyber sin pointe for Altinget.

”Vi skal være virkelig varsomme i forhold til at regulere det her område. Jeg siger ikke, at der ikke er nogen form for regulering, som giver mening, når det kommer til platforme som Facebook og Google, men man løser ikke problemet ved udelukkende at se på dem. Det betyder ikke, at vi skal regulere både medier og platforme. I stedet skal vi styrke de institutioner, som støtter op om faktabaseret debat,” siger han.

Ad frivillighedens vej vi går

Men noget skal og bør gøres. Det hersker der ingen tvivl om hverken hos journalisterne, eksperterne eller politikerne. EU-Kommissionen har også længe arbejde på at finde en løsning på problemet.

Det arbejde er resulteret i et adfærdskodeks, som består af nogle retningslinjer, techgiganterne selv kan bestemme, om de vil følge.

Ifølge den digitale kommissær, Mariya Gabriel, er kodekset et vigtigt skidt ”imod at kunne takle det stadigt mere presserende problem, som truer europæernes tillid til den demokratiske process og EU-institutionerne”.

Dem, der har skrevet under på EU-Kommissionens adfærdskodeks, forpligter sig til at:

Kodekset blev offentliggjort 26. september og opfordrer blandt andet internetplatformene til i højere grad at bekæmpe falske konti og skabe mere gennemsigtighed omkring, hvem der står bag bestemte reklamer. Noget, som Facebooks repræsentant på konferencen, Guido Bülow, forsikrede tilhørerne om, at de allerede i høj grad arbejder på. Blandt andet ved at indgå samarbejde med faktatjekkere, som skal hjælpe med at identificere falske nyheder. Samtidig understregede han, at Facebook ikke vil gøre sig til herre over sandheden.

”Hvis noget er imod vores politikker, så tager vi ting ned fra vores side. Men vi bestemmer ikke, om noget er sandt eller falsk,” sagde Guido Bülow.

Samarbejder med dansk medie

Et sådant samarbejde har Facebook netop indgået med TjekDet. Her får TjekDet blandt andet adgang til et værktøj, som gør dem i stand til at overvåge og herefter kontakte Facebook, hvis de opfanger en falsk nyhed.

”Det er et problem, hvis et faktatjek først kommer, når en information har spredt sig for langt ud. Så vi får et værktøj, som gør os bedre i stand til at følge med i debatten på Facebook. Hvis vi støder på en påstand, vi vurderer er stærkt misvisende eller direkte usand, kan vi fortælle det til Facebook,” forklarer Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet. Han har ligesom mange af sine europæiske kollegaer også lagt vejen forbi Bruxelles for at diskutere falske nyheder. 

”Facebook fjerner ikke den falske nyhed. Men hvis man som bruger vil dele opslaget, så gør det sociale medie opmærksom på, at vi har lavet et faktatjek, som har vist, at opslaget indeholder en falsk påstand,” siger han.

Men det forhindrer ikke brugeren i at dele det?

”Nej, Facebooks samarbejde med uafhængige faktatjekkere er ikke at censurere”

Gør faktatjek en forskel alene ved, at man bare sender sandheden ud i verden og håber på, at folk sluger den?

”For den brede del af befolkningen gør det en forskel. Hvor var vi henne, hvis vi ikke baserede vores offentlige demokratiske debat på fakta? Så kører det først helt af sporet. Men der er nogle mennesker, du ikke kan nå.”

Faktatjek-journalistik gør en forskel

Blandt journalisterne i salen finder man også Camilla Stampe fra DR’s faktatjek-program ”Detektor”.

Hun mener også, at faktatjek gør en forskel, og at programmer som ”Detektor” hjælper med at holde både politikere og journalister i ørerne. Men hun anerkender, at det at lave faktatjek i sig selv ikke løser problemet, hvis det ikke når ud til de rigtige.

”Der kan godt være en selvforståelse blandt faktatjekkere om, at hvis bare vi bidrager med fakta, så får vi automatisk en oplyst debat og et sundt fungerende demokrati. Men vi når ikke nødvendigvis ud til de mennesker, som har fået den forkerte information og derfor har brug for at se faktatjekket,” siger hun til Altinget.

Hvad er så jeres berettigelse?

”God journalistik har altid en berettigelse. Jeg tror, at et program som Detektor kan have en forebyggende effekt for politikere og medier, der lige tænker sig om en ekstra gang."

Hun er enig i, at der er brug for at regulere Facebook og Google. Men hvorvidt adfærdskodekset, der tillader Facebook at være selvregulerende, er løsningen, tvivler hun på.

”Når Facebook siger, at de ansætter flere fakatjekkere og vil gøre reklamerne mere gennemsigtige, tror jeg, de gør det, fordi de for enhver pris ikke vil reguleres af EU,” siger hun.

Skepsissen lyser ud af hende, når talen falder på regulering af medierne.

Men når Lucas Graves siger, at falske budskaber primært har gennemslagskraft, når de havner i etablerede medier, er det så ikke de etablerede medier, som har fejlet?

”Når etablerede medier videreformidler oplysninger, som ikke er rigtige, svigter de deres opgave. Jeg ved ikke, om medierne tager det ansvar alvorligt nok. Men medier ved godt, at det skader deres troværdighed helt vildt, hvis de bringer ukorrekte eller upræcise historier.”

Ruster sig til valget

Ifølge Camilla Stampe vil der højst sandsynligt komme et eller flere programmer hos Detektor, som fokuserer på europaparlamentsvalget, når det kommer tættere på.

”Men lige nu har vi primært fokus på det kommende folketingsvalg,” siger hun.

Hos TjekDet er redaktionen allerede i fuld gang med at forberede sig på europaparlamentsvalget, og ifølge Thomas Hedin er det ikke kun politikere og medier, vi skal være opmærksomme på, når valget nærmer sig.

”Vi skal forberede os på, at vi i Danmark kan blive udsat for informationsangreb. Om det er russiske troldefabrikker, social influencers, anonyme aktivister med en markant politisk dagsorden eller ligefrem fremmede magter, er ikke til at vide,” siger han.

Så vi vil begynde at se historier a la den om danske hundebordeller florere i medierne?

”Den historie var målrettet et russisk publikum, som skulle give et forvrænget billede af Vesten. Når det kommer til Danmark, vil historierne være af en helt anden karakter og have som mål at påvirke de danske vælgere.”

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Derfor indgår TjekDet samarbejde med Facebook

LÆS OGSÅ: Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Forrige artikel TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation Næste artikel Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder Ny forskning: Det er især de ældre, der er udsat for falske nyheder
Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gav i oktober Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.