Frygten for falske nyheder har vokset sig stor i hjerterne på de europæiske institutioner i Bruxelles.

Eller mere præcist frygten for, hvilken betydning falske nyheder kan få for det kommende europaparlamentsvalg i 2019, har vokset sig stor, skriver Altinget.

”Vi er under angreb. Vi er under angreb fra Rusland. Fra USA. Ja, vi er under angreb fra mere eller mindre 15 lande,” sagde Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, da han åbnede en to dages konference for europæiske faktatjek-medier.

Men det er ikke kun informationsangreb fra fremmede magter, som politikerne frygter. Ud over de angreb, Antonio Tajani taler om, hersker der også en frygt for, at resultatet af dårlig journalistik kommer til at dominere den offentlige debat op til valget. Eksempelvis som da etablerede medier i Storbritannien accepterede påstanden fra en politisk kampagne om, at landet ville få 350 millioner pund mere om ugen til sundhedsvæsnet, hvis bare de meldte sig ud af EU.

Sandheden har vist sig en smule mere kompleks end som så. Men også indflydelse fra sociale medier som Facebook bekymrer politikerne. For hvad hvis Facebook-data fra flere millioner brugere havner i de forkerte hænder og bliver brugt til at påvirke valget, som tilfældet var med Cambridge Analytica-skandalen i forbindelse med det amerikanske valg i 2016.

I anledningen af konferencen havde Parlamentet inviteret faktatjek-journalister fra alle egne af Europa til at diskuttere falske nyheder.

Håbet er, at journalisterne i rummet skal være med til at sikre en faktabaseret debat op til valget. Ved at bringe dem sammen i to dage kan det måske danne grobund for et spirende samarbejde på tværs af landegrænser, som skal give medierne flere muskler til at håndtere de falske nyheder op til valget.

Falske nyheder giver nervøse trækninger

Særligt resultatet af Brexit-afstemningen og det amerikanske valg i 2016 ser ud til at have sat sig som uro i sindene hos de europæiske toppolitikere.

”Vi har brug for regler til at beskytte vores frihed,” understregede Antonio Tajani fra talerstolen.

Den sætning fik de godt 70 forsamlede journalister til at rykke uroligt på sig.

”Når I taler om vores ret til pressefrihed og ytringsfrihed, mener I så, at vi samtidig kan regulere og lave regler?” lød et spørgsmål fra salen.

Regler ja, men ikke et statstyret sandhedsministerium, lyder det samstemmigt fra de tre europaparlamentarikere, der også var inviteret til at tale.

“Et sådant tankepoliti vil svække demokratiet,” sagde parlamentarikeren Isabelle Thomas, der sidder i den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet.

Men der er brug for regulering. Ikke af pressen, men af de store techgiganter som Facebook, Google og Youtube.

”Jeg er stor tilhænger af ytringsfriheden, men vi bliver nødt til at have en debat om, hvor gavnligt det er, at falske nyheder kan komme til tops i søgeresultater på internettet. Vi har brug for regulering,” lød det fra Marietje Schaake, der er parlamentsmedlem fra den liberale gruppe, Alde.

Hun blev bakket op af lederen af Parlamentets grønne gruppe, Philippe Lamberts:

“Vi ved, hvem der betaler for annoncerne hos de traditionelle medier. Vi bliver nødt til at tvinge samme gennemsigtighed igennem på Facebook,” sagde Philippe Lamberts, imens han gestikulerede heftigt.

De sociale eller de traditionelle medier

Men skal man tro Lucas Graves, der er tidligere journalist og forsker i falske nyheder ved Reuters Instituttet, løser det ikke nødvendigvis problemet at regulere techgiganterne. I konferencelokalet formåede han på få minutter at punktere politikernes lynchstemning mod online-platformene.

”Falske nyheder har sjældent særlig stor gennemslagskræft i sig selv. Det er, når de bliver samlet op af etablerede medier, at de har den største indflydelse,” sagde han og fortsatte:

”Hvis vi vil forstå det amerikanske valg i 2016, hvis vi vil forstå, hvorfor Brexit-aftemningen endte, som den gjorde, så skal vi se mod de etablerede mediers dækning af afstemningerne. Når briterne troede på, at de ville få 350 millioner pund mere til deres sundhedsvæsen, hvis de meldte sig ud af EU, skal man se det i konteksten af et årelangt gennemgribende euroskeptisk projekt fra enorme mediehuse.”

Men betyder det så, at politikerne i virkeligheden skal regulere de etablerede medier frem for Facebook og Google, hvis de vil kvæle de falske nyheder? Så langt vil den tidligere journalist dog ikke gå, da han uddyber sin pointe for Altinget.

”Vi skal være virkelig varsomme i forhold til at regulere det her område. Jeg siger ikke, at der ikke er nogen form for regulering, som giver mening, når det kommer til platforme som Facebook og Google, men man løser ikke problemet ved udelukkende at se på dem. Det betyder ikke, at vi skal regulere både medier og platforme. I stedet skal vi styrke de institutioner, som støtter op om faktabaseret debat,” siger han.

Ad frivillighedens vej vi går

Men noget skal og bør gøres. Det hersker der ingen tvivl om hverken hos journalisterne, eksperterne eller politikerne. EU-Kommissionen har også længe arbejde på at finde en løsning på problemet.

Det arbejde er resulteret i et adfærdskodeks, som består af nogle retningslinjer, techgiganterne selv kan bestemme, om de vil følge.

Ifølge den digitale kommissær, Mariya Gabriel, er kodekset et vigtigt skidt ”imod at kunne takle det stadigt mere presserende problem, som truer europæernes tillid til den demokratiske process og EU-institutionerne”.

Kodekset blev offentliggjort 26. september og opfordrer blandt andet internetplatformene til i højere grad at bekæmpe falske konti og skabe mere gennemsigtighed omkring, hvem der står bag bestemte reklamer. Noget, som Facebooks repræsentant på konferencen, Guido Bülow, forsikrede tilhørerne om, at de allerede i høj grad arbejder på. Blandt andet ved at indgå samarbejde med faktatjekkere, som skal hjælpe med at identificere falske nyheder. Samtidig understregede han, at Facebook ikke vil gøre sig til herre over sandheden.

”Hvis noget er imod vores politikker, så tager vi ting ned fra vores side. Men vi bestemmer ikke, om noget er sandt eller falsk,” sagde Guido Bülow.

Samarbejder med dansk medie

Et sådant samarbejde har Facebook netop indgået med TjekDet. Her får TjekDet blandt andet adgang til et værktøj, som gør dem i stand til at overvåge og herefter kontakte Facebook, hvis de opfanger en falsk nyhed.

”Det er et problem, hvis et faktatjek først kommer, når en information har spredt sig for langt ud. Så vi får et værktøj, som gør os bedre i stand til at følge med i debatten på Facebook. Hvis vi støder på en påstand, vi vurderer er stærkt misvisende eller direkte usand, kan vi fortælle det til Facebook,” forklarer Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet. Han har ligesom mange af sine europæiske kollegaer også lagt vejen forbi Bruxelles for at diskutere falske nyheder. 

”Facebook fjerner ikke den falske nyhed. Men hvis man som bruger vil dele opslaget, så gør det sociale medie opmærksom på, at vi har lavet et faktatjek, som har vist, at opslaget indeholder en falsk påstand,” siger han.

Men det forhindrer ikke brugeren i at dele det?

”Nej, Facebooks samarbejde med uafhængige faktatjekkere er ikke at censurere”

Gør faktatjek en forskel alene ved, at man bare sender sandheden ud i verden og håber på, at folk sluger den?

”For den brede del af befolkningen gør det en forskel. Hvor var vi henne, hvis vi ikke baserede vores offentlige demokratiske debat på fakta? Så kører det først helt af sporet. Men der er nogle mennesker, du ikke kan nå.”

Faktatjek-journalistik gør en forskel

Blandt journalisterne i salen finder man også Camilla Stampe fra DR’s faktatjek-program ”Detektor”.

Hun mener også, at faktatjek gør en forskel, og at programmer som ”Detektor” hjælper med at holde både politikere og journalister i ørerne. Men hun anerkender, at det at lave faktatjek i sig selv ikke løser problemet, hvis det ikke når ud til de rigtige.

”Der kan godt være en selvforståelse blandt faktatjekkere om, at hvis bare vi bidrager med fakta, så får vi automatisk en oplyst debat og et sundt fungerende demokrati. Men vi når ikke nødvendigvis ud til de mennesker, som har fået den forkerte information og derfor har brug for at se faktatjekket,” siger hun til Altinget.

Hvad er så jeres berettigelse?

”God journalistik har altid en berettigelse. Jeg tror, at et program som Detektor kan have en forebyggende effekt for politikere og medier, der lige tænker sig om en ekstra gang."

Hun er enig i, at der er brug for at regulere Facebook og Google. Men hvorvidt adfærdskodekset, der tillader Facebook at være selvregulerende, er løsningen, tvivler hun på.

”Når Facebook siger, at de ansætter flere fakatjekkere og vil gøre reklamerne mere gennemsigtige, tror jeg, de gør det, fordi de for enhver pris ikke vil reguleres af EU,” siger hun.

Skepsissen lyser ud af hende, når talen falder på regulering af medierne.

Men når Lucas Graves siger, at falske budskaber primært har gennemslagskraft, når de havner i etablerede medier, er det så ikke de etablerede medier, som har fejlet?

”Når etablerede medier videreformidler oplysninger, som ikke er rigtige, svigter de deres opgave. Jeg ved ikke, om medierne tager det ansvar alvorligt nok. Men medier ved godt, at det skader deres troværdighed helt vildt, hvis de bringer ukorrekte eller upræcise historier.”

Ruster sig til valget

Ifølge Camilla Stampe vil der højst sandsynligt komme et eller flere programmer hos Detektor, som fokuserer på europaparlamentsvalget, når det kommer tættere på.

”Men lige nu har vi primært fokus på det kommende folketingsvalg,” siger hun.

Hos TjekDet er redaktionen allerede i fuld gang med at forberede sig på europaparlamentsvalget, og ifølge Thomas Hedin er det ikke kun politikere og medier, vi skal være opmærksomme på, når valget nærmer sig.

”Vi skal forberede os på, at vi i Danmark kan blive udsat for informationsangreb. Om det er russiske troldefabrikker, social influencers, anonyme aktivister med en markant politisk dagsorden eller ligefrem fremmede magter, er ikke til at vide,” siger han.

Så vi vil begynde at se historier a la den om danske hundebordeller florere i medierne?

”Den historie var målrettet et russisk publikum, som skulle give et forvrænget billede af Vesten. Når det kommer til Danmark, vil historierne være af en helt anden karakter og have som mål at påvirke de danske vælgere.”

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Derfor indgår TjekDet samarbejde med Facebook

LÆS OGSÅ: Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda