EU-Kommissionen brygger på indgreb over for sociale medier forud for parlamentsvalg

EU-kommissionen frygter, at debatten på de sociale medier op til Europa-Parlamentsvalget til næste år vil blive overtaget af populister og EU-skeptikere, der vil forsøge at sprede konspirationsteorier, misinformation og manipulerede videoer, der kan påvirke valgets udfald.

Thomas Hedin

Europa-Kommissionen arbejder i øjeblikket på et forslag, der vil slå hårdt ned på sociale medier som for eksempel Twitter og Facebook, der flere gange er blevet anklaget for at lægge alt for god plads til spredning af falske nyheder og misinformation. Forslaget er også en advarsel til virksomhederne om, at EU ikke vil tolerere for eksempel læk af brugerdata, som det er set i forbindelse med Facebook. “Det undergraver vores demokratiske systemer”, mener kommissionen.

Det skriver avisen Financial Times.

Initiativet kommer forud for Europa-Parlamentsvalget til næste år, som kommissionen frygter vil blive ramt af massiv misinformation fra blandt andet EU-skeptikere. Og frygten styrkes kun af, at en tidligere medarbejder hos analysefirmaet Cambridge Analytica, Christopher Wylie, har afsløret, at firmaet har fået fat i personlige oplysninger fra omkring 50 millioner tilsyneladende primært amerikanske Facebookbrugere uden deres tilladelse. Selskabet skulle bruge den enorme mængde data til at styrke præsident Donald Trumps valgkamp i 2016, hævdede han.

Europa-Kommissionens sikkerhedskommissær, Julian King, vil have et sæt regler for, hvordan sociale medier skal agere under valgkampe. Og det skal ske med udgangspunkt i det kommende parlamentsvalg til maj næste år, skriver Financial Times.

I et brev dateret den 19. marts til EU-Kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel, beder Julian King om mere gennemsigtighed i hvordan sociale mediers algoritmer fremhæver opslag.

“Det står klart, at truslen mod cybersikkerheden som vi står overfor, ændrer sig fra primært at være målrettet IT-systemer til i stigende grad også at handle om at bruge nettet til at manipulere folks adfærd, skabe samfundsmæssige opdelinger, undergrave vores demokratiske systemer og rejse tvivl om vores demokratiske institutioner,” skriver Julian King i brevet ifølge Financial Times.

Han opfordrer også til, at der sættes begrænsninger for, i hvilket omfang de sociale medier må videregive deres brugeres personlige oplysninger til politiske formål. Endelig vil han også have indblik i, hvem der betaler eksempelvis Facebook for at få mere opmærksomhed omkring deres opslag.

Julian Kings forslag nyder opbakning fra andre kommissærer, som arbejder på EU’s første politik mod “online misinformation”. Et forslag, der ventes fremlagt senere i denne måned.

Flere EU-medlemslande arbejder allerede på forskellige regler, der skal bekæmpe falske nyheder og misinformation. Det sker blandt andet med henvisning til anklager om, at Rusland forsøgte at påvirke nyligt overståede parlamentsvalg i blandt andet Frankrig og Tyskland.

En ny undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen viser, at tre ud af fire danskere mener, at falske nyheder er problem i Danmark.

Og selvom det lyder højt, betragtes falske nyheder dog som et større problem i andre EU-lande. For eksempel svarer 91 procent af cyprioterne og 90 procent af grækerne, at falske nyheder er et problem i deres land.

LÆS OGSÅ: Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

LÆS OGSÅ: EU i linedans mellem desinformation og censur

LÆS OGSÅ: Tre ud af fire danskere oplever falske nyheder som et problem i Danmark

LÆS OGSÅ: Klumme: Derfor er Facebook en trussel mod demokratiet

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

LÆS OGSÅ: Holland kræver EU’s værn mod pro-russisk propaganda lukket


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu