Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Rigmænd i Europa, Rusland, USA og andre verdensdele har tilsyneladende ganske let ved at købe sig indflydelse på EU-landenes demokratiske beslutningsprocesser.

Det dokumenteres af rapporter fra en række internationale tænketanke og understøttes af trusselsvurderinger fra efterretningstjenester i en række EU-lande – heriblandt Danmark. Samtidig viser undersøgelser fra Transparency International, at ikke færre end tre ud af fem europæere nærer en dyb mistillid til den grundlæggende retfærdighed i deres nationale demokratiske institutioner – netop fordi man oplever, at velhavende individer kan købe sig til politisk indflydelse.

Den amerikanske tænketank Atlantic Council konstaterer i rapporten ’Democracy in the Crosshairs: How Political Money Laundering Threatens the Democratic Process’, at ‘dark money’ udgør en endnu relativt underbelyst faktor i den systematiske underminering af de vestlige demokratier, som finder sted i disse år – primært med udgangspunkt i Rusland. ’Dark money’ er betegnelse for de mange penge, der uden offentlig kontrol strømmer ind i foreninger, tænketanke og organisationer fra anonyme donorer.

”Fjendtlige stater bruger ’dark money’ til at undergrave politiske systemer i liberale demokratier. Dette udgør en alvorlig trussel mod integriteten af de demokratiske systemer og – ikke mindst – for den nationale sikkerhed i sig selv,” hedder det i rapporten.

Tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, konstaterer i rapporten ’Winning the Normative War with Russia – and EU-Russia Power Audit’ fra tidligere i år, at der er begrundet mistanke om russisk finansiering af partipolitisk virksomhed i mindst tolv lande, ligesom det i en række andre lande dokumenteres, at russiske aktører på anden vis påvirker de nationale demokratiske beslutningsprocesser.

Omfanget af de russiske penge i europæisk politik kan ikke fastslås med sikkerhed, men ECFR anbefaler både, at der sker lovændringer vedrørende partistøtte, og ikke mindst, at der strammes op i håndhævelsen af eksisterende partistøtteregler og ikke i lovgivning mod hvidvask.

Politifolk i EU-landene bør ifølge ECFR instrueres i, at kriminelle russiske aktiviteter i Europa langt fra kun handler om berigelse, men ofte tjener politiske formål og derfor bør indrapporteres til efterretningstjenesterne.

Det danske system er hullet

Det danske politiske system kan, trods rundhåndet offentligt finansiering, ikke sige at være garanteret immunt over for lyssky formuer med lyst til at købe sig politisk indflydelse.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Københavns Universitet og en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier, er der flere mulige veje ind i det danske politiske system for donorer, der diskret søger indflydelse ved hjælp af penge.

Kosiara-Pedersen var medlem af det ekspertudvalg på tre personer, der i 2015 afleverede en betænkning til den daværende regering med anbefalinger om øget åbenhed i den danske partistøtte. I forbindelse med arbejdet konstaterede man flere potentielle smuthuller i den danske lovgivning.

”Vi har ikke noget forbud mod donationer fra udlandet, og vi anså det i udvalget ikke for at være et problem. Det samme med anonyme bidrag, der jo – hvis de er anonyme – ikke gives med forventning om modydelser. Problemet er, hvis giverne kun er anonyme i forhold til offentligheden, men kendte af folk i partierne,” siger Kosiara-Pedersen med henvisning til, at Berlingskes gravergruppe har dokumenteret, at politikerne ofte kender de ’anonyme’ donorer.

Dermed synes argumentet om, at anonyme donorer i sagen natur ikke kan forvente modydelser, ikke længere at være validt. Kosiara-Pedersen påpeger videre, at reglen om at donoren kun skal være offentlig ved bidrag over 20.000 kr., kan omgås ved at give mindre bidrag til mange forskellige lokalforeninger.

”Vi har i Danmark en idé om, at vi har et transparent system. Men der er mange ting, vi ikke ved. Systemet giver ikke den gennemsigtighed, vi tror, at vi har,” siger Kosiara-Pedersen.

Forskerens bekymring over det danske demokrati evne til at modstå påvirkning udefra deles af regeringen, der i september i år offentliggjorde en handlingsplan med en række initiativer, der skal styrke værnet af danske valg og demokratiet, som det hedder i regeringens pressemeddelelse.

Regeringen begrunder initiativet med, at både Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og Politiets Efterretningstjeneste, PET, i deres senest trusselsvurderinger har påpeget, at der efter alt at dømme finder russisk meningspåvirkning sted i Danmark, på samme måde som det er sket i nabolande som Sverige og Tyskland i forbindelse med valghandlinger i de to lande.

Regeringens initiativer forholder sig ikke specifikt til de problemer om ulovlig partifinansiering og hvidvask, som tænketanken ECFR på linje med Transparency International og Europarådet har henledt opmærksomheden på.

Store anonyme summer til tyske politikere

Udover de russiske penge i lokal politik i en række EU-lande viser aktuelle sager i både Storbritannien og Tyskland, at enkeltpersoner, virksomheder og firmaer investerer store summers i at påvirke politiske beslutninger.

I Tyskland har det EU- og islamkritiske højreparti AfD modtaget omkring 3,5 mio. kr. i støtte fra anonyme donorer i Schweiz og fra en islamkritisk rigmandsfond i Holland. De fleste af pengene er angiveligt betalt tilbage til de anonyme donorer, men ikke desto mindre har statsanklageren i byen Konstanz indgivet begæring om ophævelse af AfD-lederen Alice Weidels parlamentariske immunitet, så man kan få sagen undersøgt til bunds.

AfD har i øvrigt ifølge tænketanken Atlantic Council nydt godt af en meget omfattende støtte fra foreningen Verein zur Erhaltung der Rechtsstaatlichkeit und Bürgerlichen Freiheiten, der siden 2016 har brugt mellem 20 og 30 mio. euro – mellem 150 og 250 mio. kr. – på at støtte AfD og dets mange kandidater ved valg på både delstats- og forbundsniveau. Det fremgår af rapporten ‘Democracy in the Crosshairs: How Political Money Laundering Threatens the Democratic Process’. Den enorme støtte fra foreningen er ikke i strid med lovens bogstav, men det er umuligt at konstatere, om der er tale om ulovlig hvidvask af penge til fordel for partiet AfD. Og ifølge Atlantic Council er netop fremgangsmåden med mange små donationer genereret via sociale medier en af de teknikker, som også i USA, Storbritannien og andre lande bruges af fremmede magter til at støtte grupper, der undergraver tilliden til det demokratiske system.

Ulovlig partifinansiering i Tyskland er på ingen måde noget nyt fænomen. Begge store folkepartier, CDU og SPD, er under kanslerne Helmut Kohl og Gerhards Schröder ved flere lejligheder blevet afsløret i at have modtaget ulovlig partistøtte fra både tyske og internationale donorer.

Russer-penge til Brexit og Trump?

Den største aktuelle sag om potentielt ulovlig politisk støtte i EU verserer i Storbritannien. Her donerede forsikringsmanden Arron Banks ifølge eget udsagn donerede 9 mio. pund svarende til godt 75 mio. kr. til den såkaldte Leave. EU-kampagne, der i sommeren 2016 førte til, at et flertal på knap 52 pct. af de britiske vælgere stemte for at forlade EU.

Banks er personlig ven med den kendte Brexit-tilhænger Nigel Farage og var med på rejsen, da Farage i november 2016 som den første britiske politiker mødtes med Donald Trump, efter at denne havde slået Hillary Clinton i kampen om at blive USA’s præsident. Pix

Banks har bedyret, at de mange penge kom fra hans egne selskaber, men han har ikke villet fremlægge dokumentation, og mistanken om, at de mange penge fra Banks i virkeligheden kommer fra russiske kilder, synes i de seneste uger at være blevet bestyrket. Under alle omstændigheder undersøger det britiske Underhus sagen, og den nationale valgkommission har bedt National Crime Agency, der bekæmper organiseret kriminalitet, om at undersøge, om tingene er gået lovligt for sig hos Leave.EU. Banks har flere gange skiftet forklaringer om sine forretninger og ikke mindst om sine relationer til russiske diplomater i London og til det statsejede russiske mineselskab Alrosa.

Banks, der er russisk gift, er ikke kun interessant i forbindelse med mistanken om, at han skulle være stråmand for russiske interesser. Det vækker også opsigt, at Banks så tidligt som i efteråret 2015 samarbejdede med det nu krakkede konsulentfirma Cambridge Analytica, der var ejet af en af Donald Trumps store amerikanske finansielle støtter, hedgefond-milliardæren Robert Mercer. I efteråret 2015 var Steve Bannon, Trumps senere kampagnechef og strategiske rådgiver, ansat i Cambridge Analytica. Det var dette selskab, som ved ulovlig brug af data fra flere end 50 millioner Facebook-brugere efter eget udsagn havde en afgørende indflydelse på både Brexit-sejren i Storbritannien og valget af Trump i USA.

Krav om britisk undersøgelse

Damian Collins er konservativt medlem af det britiske Underhus og formand for det udvalg i Underhuset, der undersøger skandalen vedrørende Facebook og Cambridge Analytica. Han opfordrede forleden til, at der i Storbritannien iværksættes en undersøgelse svarende til den, som Robert Mueller i øjeblikket gennemfører i USA for at be- eller afkræfte, om Donald Trump fik ulovlig hjælp fra Rusland til at blive valgt.

”Der er direkte forbindelser mellem de politiske bevægelser bag Brexit og Trump. Vi bliver nødt til at se det store billede her. Dette bliver koordineret på tværs af landegrænser af meget velhavende mennesker på en måde, vi ikke har set før,” sagde Collins til den britiske avis The Observer.

Magasinet The Atlantic skriver således om truslen fra sorte penge i det politiske liv:

”Politisk hvidvask af penge er ikke fundamentalt anderledes end de udfordringer, der er forbundet med almindelig regulering af finansiering af politisk aktivitet. Men når de bruges fjendtligt af fjendtlige stater med milliarder af dollars i skattely og store effektive efterretningstjenester, udgør de en alvorlig trussel mod den demokratiske integritet.”

LÆS OGSÅ: Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’

LÆS OGSÅ: Danmark får ny kommandocentral mod misinformation

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Forrige artikel Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke Næste artikel Hvad får børn på Sjælsmark egentlig at spise, når de nu ikke må få kogte kartofler? Hvad får børn på Sjælsmark egentlig at spise, når de nu ikke må få kogte kartofler?
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.