Får kassedamens børn mest ud af at arve?

Dansk studie konkluderer, at det er kassedamens børn, der får mest ud af arve. Sådan skriver skatteordfører Joachim B. Olsen (LA) i en kronik. Men det siger studiet slet ikke noget om, fortæller en af forskerne bag.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“Det (vil) typisk være kassedamens børn, som får relativt mest ud af at arve.”

Sådan skriver Joachim B. Olsen, skatteordfører for Liberal Alliance i en kronik i Berlingske 27. april, som et argument for at afskaffe arveafgiften. 

Og budskabet kommer på et tidspunkt med heftig politisk debat om arveafgiften - eller boafgiften som den retteligt hedder. Et flertal i Folketinget vil nemlig se på en sænkelse af arveafgiften, og det har om noget ligget Liberal Alliance på sinde længe.

I kronikken skriver Joachim B. Olsen, at selvom det ganske vist er de riges børn, der arver mest i kroner og ører, så ændrer det ikke på, at “en arvesum vil betyde mest for dem, der i forvejen har mindst.” Det er en viden, han henter fra et dansk studie om arv og ulighed.

Forskning viser altså, mener skatteordføreren, at kassedamens børn får mere ud af arven rent økonomisk end direktørens børn, når man holder arven op mod, hvor mange penge de har i forvejen.

En klar overfortolkning

Men Joachim B. Olsens udlægning af forskningen er ikke retvisende, siger Simon Boserup, der er adjunkt ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet. Han er en af forfatterne bag det studie, som Joachim B. Olsen henviser til.

“Ud fra vores studie kan man ikke sige, at det er dem, der har mindst, der får den relativt største gevinst, når de arver,” siger Simon Halphen Boserup.

Simon Halphen Boserup

Studiet har undersøgt, hvad arv betyder for uligheden i Danmark. Og forskerne når frem til, at middelklassen i Danmark får mere ud af at arve, end landets rigeste gør.

“Det er rigtigt, at det ikke er de rigeste, der får den største gevinst. Dem i midten får mere ud af at arve i forhold til, hvor meget de har i forvejen. Men vi kan ikke sige noget præcist om dem i bunden. Det har ikke været studiets fokus,” siger han.

Grunden til, at forskerne ikke har kunnet lave en præcis opgørelse for dem med de mindste formuer, er, at de ikke har kunnet medregne alle dele af personernes formue. Og det gør tallene upræcise - særligt for dem, der har de mindste formuer.

Derfor kan man ifølge Simon Halphen Boserup ikke vurdere, hvor meget en person får ud af at arve, hvis man reelt ikke ved, hvad personen råder over til at begynde med.

“Man kan ikke sige noget om den relative fremgang, når man ikke ved, hvor store formuerne præcist er. I bunden bliver det meget svært, fordi formuerne ligger omkring nul,” siger han.

LA-ordfører medgiver upræcis udlægning

Joachim B. Olsen anerkender overfor TjekDet, at han ikke har refereret studiets resultater præcist.

Men selvom der i kronikken står, at dem, der har mindst, får mest ud at arve, så var den helt centrale pointe ifølge LA-politikeren en helt anden. Nemlig at middelklassen arver mere end de rigeste i forhold til, hvad de har i forvejen.

“Fair nok – det havde været mere præcist at sige, at arv i Danmark styrker middelklassen relativt til de rigeste i en grad, så det reducerer den relative formueulighed,” skriver Joachim B. Olsen i en mail til TjekDet og tilføjer:

“Pointen var, at arv mindsker formueulighed. Når man diskuterer ulighed, så bruger man ofte et billede om de rigeste og de fattigste,” siger han og henviser til, at studiet også bruger begrebet ‘de fattige’ til at diskutere ulighed.

FAKTA: Arveregler og afgifter

Arv pålægges i dag to typer af afgifter, nemlig boafgift og/eller tillægsboafgift. Men det er ikke alle arvinger, der betaler begge afgifter.

  • Arv, der tilfalder din eventuelle efterlevende ægtefælle, er dog afgiftsfritaget.
  • Alle andre arvinger end efterlevende ægtefæller og almennyttige organisationer skal betale boafgift på 15%. Det gælder: Afdødes børn, stedbørn og deres afkom, adoptivbørn, bortadopterede børn, svigerbørn, plejebørn, samt samlevers, om afdøde har boet sammen med i mindst to før dødsfaldet. Det gælder også afdødes forældre, svigerforældre, stedforældre og plejeforældre, samt tidligere ægtefælle. 
  • En række arvinger skal oven i boafgiften betale en tillægsafgift, der er på 25% af arven. Det gælder: 
    Søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre, stedforældre, i nogle tilfælde også samlevers børn, samt alle andre, som afdøde har nævnt i sit testamente.
  • For sidst nævnte gruppe gælder, at boafgiften på 15 % fratrækkes i arven, før tillægsboafgiften beregnes. Derved bliver den samlede afgift ikke 40%, men 36,25%.

Kilde: Skat.dk

LÆS OGSÅ: Astrid Krag giver Joachim B. Olsens ord en tur i vridemaskinen

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

LÆS OGSÅ: Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen

LÆS OGSÅ: Hvad tjener en sosu-hjælper egentlig?

Forrige artikel Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring? Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring? Næste artikel Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.