“Det (vil) typisk være kassedamens børn, som får relativt mest ud af at arve.”

Sådan skriver Joachim B. Olsen, skatteordfører for Liberal Alliance i en kronik i Berlingske 27. april, som et argument for at afskaffe arveafgiften. 

Og budskabet kommer på et tidspunkt med heftig politisk debat om arveafgiften - eller boafgiften som den retteligt hedder. Et flertal i Folketinget vil nemlig se på en sænkelse af arveafgiften, og det har om noget ligget Liberal Alliance på sinde længe.

I kronikken skriver Joachim B. Olsen, at selvom det ganske vist er de riges børn, der arver mest i kroner og ører, så ændrer det ikke på, at “en arvesum vil betyde mest for dem, der i forvejen har mindst.” Det er en viden, han henter fra et dansk studie om arv og ulighed.

Forskning viser altså, mener skatteordføreren, at kassedamens børn får mere ud af arven rent økonomisk end direktørens børn, når man holder arven op mod, hvor mange penge de har i forvejen.

En klar overfortolkning

Men Joachim B. Olsens udlægning af forskningen er ikke retvisende, siger Simon Boserup, der er adjunkt ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet. Han er en af forfatterne bag det studie, som Joachim B. Olsen henviser til.

“Ud fra vores studie kan man ikke sige, at det er dem, der har mindst, der får den relativt største gevinst, når de arver,” siger Simon Halphen Boserup.

Simon Halphen Boserup

Adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet har undersøgt, hvad arv betyder for uligheden i Danmark. Og forskerne når frem til, at middelklassen i Danmark får mere ud af at arve, end landets rigeste gør.

“Det er rigtigt, at det ikke er de rigeste, der får den største gevinst. Dem i midten får mere ud af at arve i forhold til, hvor meget de har i forvejen. Men vi kan ikke sige noget præcist om dem i bunden. Det har ikke været studiets fokus,” siger han.

Grunden til, at forskerne ikke har kunnet lave en præcis opgørelse for dem med de mindste formuer, er, at de ikke har kunnet medregne alle dele af personernes formue. Og det gør tallene upræcise - særligt for dem, der har de mindste formuer.

Derfor kan man ifølge Simon Halphen Boserup ikke vurdere, hvor meget en person får ud af at arve, hvis man reelt ikke ved, hvad personen råder over til at begynde med.

“Man kan ikke sige noget om den relative fremgang, når man ikke ved, hvor store formuerne præcist er. I bunden bliver det meget svært, fordi formuerne ligger omkring nul,” siger han.

LA-ordfører medgiver upræcis udlægning

Joachim B. Olsen anerkender overfor TjekDet, at han ikke har refereret studiets resultater præcist.

Men selvom der i kronikken står, at dem, der har mindst, får mest ud at arve, så var den helt centrale pointe ifølge LA-politikeren en helt anden. Nemlig at middelklassen arver mere end de rigeste i forhold til, hvad de har i forvejen.

“Fair nok – det havde været mere præcist at sige, at arv i Danmark styrker middelklassen relativt til de rigeste i en grad, så det reducerer den relative formueulighed,” skriver Joachim B. Olsen i en mail til TjekDet og tilføjer:

“Pointen var, at arv mindsker formueulighed. Når man diskuterer ulighed, så bruger man ofte et billede om de rigeste og de fattigste,” siger han og henviser til, at studiet også bruger begrebet ‘de fattige’ til at diskutere ulighed.

LÆS OGSÅ: Astrid Krag giver Joachim B. Olsens ord en tur i vridemaskinen

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

LÆS OGSÅ: Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen

LÆS OGSÅ: Hvad tjener en sosu-hjælper egentlig?