Får kassedamens børn mest ud af at arve?

Dansk studie konkluderer, at det er kassedamens børn, der får mest ud af arve. Sådan skriver skatteordfører Joachim B. Olsen (LA) i en kronik. Men det siger studiet slet ikke noget om, fortæller en af forskerne bag.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“Det (vil) typisk være kassedamens børn, som får relativt mest ud af at arve.”

Sådan skriver Joachim B. Olsen, skatteordfører for Liberal Alliance i en kronik i Berlingske 27. april, som et argument for at afskaffe arveafgiften. 

Og budskabet kommer på et tidspunkt med heftig politisk debat om arveafgiften - eller boafgiften som den retteligt hedder. Et flertal i Folketinget vil nemlig se på en sænkelse af arveafgiften, og det har om noget ligget Liberal Alliance på sinde længe.

I kronikken skriver Joachim B. Olsen, at selvom det ganske vist er de riges børn, der arver mest i kroner og ører, så ændrer det ikke på, at “en arvesum vil betyde mest for dem, der i forvejen har mindst.” Det er en viden, han henter fra et dansk studie om arv og ulighed.

Forskning viser altså, mener skatteordføreren, at kassedamens børn får mere ud af arven rent økonomisk end direktørens børn, når man holder arven op mod, hvor mange penge de har i forvejen.

En klar overfortolkning

Men Joachim B. Olsens udlægning af forskningen er ikke retvisende, siger Simon Boserup, der er adjunkt ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet. Han er en af forfatterne bag det studie, som Joachim B. Olsen henviser til.

“Ud fra vores studie kan man ikke sige, at det er dem, der har mindst, der får den relativt største gevinst, når de arver,” siger Simon Halphen Boserup.

Simon Halphen Boserup

Studiet har undersøgt, hvad arv betyder for uligheden i Danmark. Og forskerne når frem til, at middelklassen i Danmark får mere ud af at arve, end landets rigeste gør.

“Det er rigtigt, at det ikke er de rigeste, der får den største gevinst. Dem i midten får mere ud af at arve i forhold til, hvor meget de har i forvejen. Men vi kan ikke sige noget præcist om dem i bunden. Det har ikke været studiets fokus,” siger han.

Grunden til, at forskerne ikke har kunnet lave en præcis opgørelse for dem med de mindste formuer, er, at de ikke har kunnet medregne alle dele af personernes formue. Og det gør tallene upræcise - særligt for dem, der har de mindste formuer.

Derfor kan man ifølge Simon Halphen Boserup ikke vurdere, hvor meget en person får ud af at arve, hvis man reelt ikke ved, hvad personen råder over til at begynde med.

“Man kan ikke sige noget om den relative fremgang, når man ikke ved, hvor store formuerne præcist er. I bunden bliver det meget svært, fordi formuerne ligger omkring nul,” siger han.

LA-ordfører medgiver upræcis udlægning

Joachim B. Olsen anerkender overfor TjekDet, at han ikke har refereret studiets resultater præcist.

Men selvom der i kronikken står, at dem, der har mindst, får mest ud at arve, så var den helt centrale pointe ifølge LA-politikeren en helt anden. Nemlig at middelklassen arver mere end de rigeste i forhold til, hvad de har i forvejen.

“Fair nok – det havde været mere præcist at sige, at arv i Danmark styrker middelklassen relativt til de rigeste i en grad, så det reducerer den relative formueulighed,” skriver Joachim B. Olsen i en mail til TjekDet og tilføjer:

“Pointen var, at arv mindsker formueulighed. Når man diskuterer ulighed, så bruger man ofte et billede om de rigeste og de fattigste,” siger han og henviser til, at studiet også bruger begrebet ‘de fattige’ til at diskutere ulighed.

FAKTA: Arveregler og afgifter

Arv pålægges i dag to typer af afgifter, nemlig boafgift og/eller tillægsboafgift. Men det er ikke alle arvinger, der betaler begge afgifter.

  • Arv, der tilfalder din eventuelle efterlevende ægtefælle, er dog afgiftsfritaget.
  • Alle andre arvinger end efterlevende ægtefæller og almennyttige organisationer skal betale boafgift på 15%. Det gælder: Afdødes børn, stedbørn og deres afkom, adoptivbørn, bortadopterede børn, svigerbørn, plejebørn, samt samlevers, om afdøde har boet sammen med i mindst to før dødsfaldet. Det gælder også afdødes forældre, svigerforældre, stedforældre og plejeforældre, samt tidligere ægtefælle. 
  • En række arvinger skal oven i boafgiften betale en tillægsafgift, der er på 25% af arven. Det gælder: 
    Søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre, stedforældre, i nogle tilfælde også samlevers børn, samt alle andre, som afdøde har nævnt i sit testamente.
  • For sidst nævnte gruppe gælder, at boafgiften på 15 % fratrækkes i arven, før tillægsboafgiften beregnes. Derved bliver den samlede afgift ikke 40%, men 36,25%.

Kilde: Skat.dk

LÆS OGSÅ: Astrid Krag giver Joachim B. Olsens ord en tur i vridemaskinen

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

LÆS OGSÅ: Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen

LÆS OGSÅ: Hvad tjener en sosu-hjælper egentlig?

Forrige artikel Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring? Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring? Næste artikel Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere Venstre vildleder om kontanthjælpsloftets effekt på indvandrere
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.