Facebook erkender at blive brugt til statslig propaganda

Facebook indrømmer i en ny rapport, at det sociale medie er blevet en slagmark for regeringer og organiserede politiske aktører, der forsøger at manipulere eller på anden måde påvirke den offentlige debat i andre lande.

 


Facebook anerkender nu, at regeringer og netværk af ikke-statslige aktører bruger det sociale medie til at påvirke den politiske debat og vælgere på en måde, der kan have en effekt på resultatet af nationale valg. Det fremgår af en ny rapport fra virksomheden, som flere amerikanske medier har set nærmere på.

Fakta

Dermed lægger Facebook selv afstand til mediets grundlægger og direktør Mark Zuckerberg, der tilbage i november sidste år hævdede, at det er ”temmelig vanvittigt” at tro, at falske nyheder på Facebook havde indflydelse på det amerikanske præsidentvalg. En påstand han dog senere blødte op på.

Facebook-rapporten nævner ikke direkte Rusland ved navn, men konkluderer, at man ikke har fundet data, der kan modsige den undersøgelse, som de amerikanske efterretningstjenester offentliggjorde den 6. januar i år, hvor Rusland anklages for at have forsøgt at påvirke det amerikanske præsidentvalg på flere fronter.

Det er Facebooks øverste sikkerhedschef Alex Stamos og to eksterne sikkerhedsanalytikere, der har udarbejdet den nye analyse "Information Operations and Facebook", hvor de omtaler ”koordinerede informationsoperationer”, der er styret af organiserede grupper og regeringsansatte, og som har til formål at påvirke den politiske debat i et land for at skabe mistillid, forvirring og konflikter mellem mennesker.

Bagmændene slører det propagandistiske formål ved blandt andet at oprette Facebookgrupper, hvor de falske historier deles side om side med sande historier. Men også ved at oprette adskillige falske Facebookprofiler, som bagmændene kan bruge til at øge kendskabet til - og spredningen af - deres opslag, ved at lade de mange profiler ”synes godt om” historierne.

Forfatterne til rapporten oplyser, at man har taget udgangspunkt i aktiviteter på det sociale medie under det amerikanske præsidentvalg sidste år. I den forbindelse har man opdaget "adskillige hændelser", hvor "ondsindede aktører" brugte det sociale medie til at dele oplysninger, der havde til formål at skade specifikke politiske målgruppers omdømme.

Facebook oplyste i øvrigt forleden, at man over flere måneder har kortlagt et sofistikeret netværk af falske brugerprofiler, der angiver at være oprettet af personer i Bangladesh, Indonesien, Saudi-Arabien og en række andre lande. Det førte til, at det sociale medies teknikere slettede titusindvis af profiler. Facebook har tidligere også lukket hele 30.000 profiler, der havde hjemsted i Frankrig. Ifølge nyhedsbureauet Reuters skete det som led i et forsøg på at dæmme op for udbredelsen af falske nyheder forud for første runde af det franske præsidentvalg.

 

 

Forrige artikel Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten Næste artikel Falske nyheder fik Ban Ki-moon til at trække sig Falske nyheder fik Ban Ki-moon til at trække sig
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.