Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Når danskerne sammen med de øvrige EU-borgere i slutningen af maj skal til stemmeurnerne for at stemme europaparlamentsvalget, skal de ikke være påvirket af politiske facebookannoncer fra ukendte skyggemænd. I hvert fald ikke hvis det står til Facebook selv. 

Derfor har det sociale medie netop meddelt, at man indfører skærpede annonceregler i lande, hvor der afholdes valg i 2019. I første omgang gælder det Indien, Nigeria, Ukraine og altså alle EU-landene - og dermed også Danmark, skriver Reuters.  

Facebook strammede allerede sidste år reglerne for politiske annoncer på den amerikanske del af platformen. Målet var at ”forhindre misbrug, især under valgkampe”, som Facebook dengang skrev i et nyhedsbrev. Sidenhen er de skærpede regler blevet udbredt til Brasilien og Storbritannien.  

De nye regler betyder, at annoncører nu skal verificere deres identitet og lokation for at få lov til at indrykke politiske annoncer på Facebook. På den måde håber det sociale medie at dæmme op for uautoriserede annoncører, der forsøger at påvirke valgenes udfald.   

Desuden vil alle politiske annoncer blive registreret i et såkaldt annoncebibliotek, hvor alle og enhver kan søge efter og finde information om annoncerne.  

Mere besværligt at annoncere 

I det hele taget skal det være lidt mere besværligt at annoncere på Facebook. Det oplyser Rob Leathern, der er produktionschef ved Facebook.  

”Der er ikke tale om censur. Vi afviser ikke annoncører, der gerne vil have deres annoncer vist, men vi tilfører vores annoncesystem noget berettiget friktion,” skriver Rob Leathern i et facebookopslag.  

Og det er altså denne ’friktion’ – i form af verifikation og et annoncebibliotek – som Facebook nu udvider til Indien og EU-landene, mens man vil afprøve nogle lidt andre modeller i Nigeria og Ukraine.  

”Vi lærer noget fra hvert land. Vi ved, at vi ikke kommer til at være perfekte, men vores mål er fortsat forbedring,” udtaler Rob Leathern ifølge Omni til Reuters.  

Valgdatoen for europaparlamentsvalget er i Danmark søndag den 26. maj 2019. Der skal desuden afholdes folketingsvalg senest den 17. juni 2019.

Forrige artikel Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden Næste artikel Ældre deler oftere både falske nyheder og faktatjek Ældre deler oftere både falske nyheder og faktatjek
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.