Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Når danskerne sammen med de øvrige EU-borgere i slutningen af maj skal til stemmeurnerne for at stemme europaparlamentsvalget, skal de ikke være påvirket af politiske facebookannoncer fra ukendte skyggemænd. I hvert fald ikke hvis det står til Facebook selv. 

Derfor har det sociale medie netop meddelt, at man indfører skærpede annonceregler i lande, hvor der afholdes valg i 2019. I første omgang gælder det Indien, Nigeria, Ukraine og altså alle EU-landene - og dermed også Danmark, skriver Reuters.  

Facebook strammede allerede sidste år reglerne for politiske annoncer på den amerikanske del af platformen. Målet var at ”forhindre misbrug, især under valgkampe”, som Facebook dengang skrev i et nyhedsbrev. Sidenhen er de skærpede regler blevet udbredt til Brasilien og Storbritannien.  

De nye regler betyder, at annoncører nu skal verificere deres identitet og lokation for at få lov til at indrykke politiske annoncer på Facebook. På den måde håber det sociale medie at dæmme op for uautoriserede annoncører, der forsøger at påvirke valgenes udfald.   

Desuden vil alle politiske annoncer blive registreret i et såkaldt annoncebibliotek, hvor alle og enhver kan søge efter og finde information om annoncerne.  

Mere besværligt at annoncere 

I det hele taget skal det være lidt mere besværligt at annoncere på Facebook. Det oplyser Rob Leathern, der er produktionschef ved Facebook.  

”Der er ikke tale om censur. Vi afviser ikke annoncører, der gerne vil have deres annoncer vist, men vi tilfører vores annoncesystem noget berettiget friktion,” skriver Rob Leathern i et facebookopslag.  

Og det er altså denne ’friktion’ – i form af verifikation og et annoncebibliotek – som Facebook nu udvider til Indien og EU-landene, mens man vil afprøve nogle lidt andre modeller i Nigeria og Ukraine.  

”Vi lærer noget fra hvert land. Vi ved, at vi ikke kommer til at være perfekte, men vores mål er fortsat forbedring,” udtaler Rob Leathern ifølge Omni til Reuters.  

Valgdatoen for europaparlamentsvalget er i Danmark søndag den 26. maj 2019. Der skal desuden afholdes folketingsvalg senest den 17. juni 2019.

Forrige artikel Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden Næste artikel Ældre deler oftere både falske nyheder og faktatjek Ældre deler oftere både falske nyheder og faktatjek
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.