Facebook under angreb: Har lukket tre milliarder falske konti

Verdens største sociale medie er ramt af en massiv bølge af falske brugerkonti. I perioden oktober 2018 til marts 2019 har Facebook fjernet over tre milliarder konti, hvoraf langt de fleste er oprettet af robotter.

Facebook oversvømmes i øjeblikket af falske brugerkonti, der typisk er oprettet og styres af computere. Alene i første kvartal i år blokerede det sociale medie 2,2 milliarder falske profiler, hvilket er ny rekord for et kvartal, oplyser selskabet i ny rapport, som flere amerikanske medier omtaler.

Dermed var der i årets første tre måneder næsten lige så mange falske som 'ægte' brugere bag tastaturet. Facebook skønner, at der på verdensplan var 2,38 milliarder månedlige 'aktive' brugere i første kvartal i år.

I fjerde kvartal 2018 slettede selskabet 1,2 milliarder falske facebookkonti. Dermed har selskabet lukket over tre milliarder konti i løbet af de seks måneder fra oktober 2018 til marts 2019.

De nye tal offentliggjorde Facebook torsdag i selskabets tredje rapport om håndhævelse af det sociale medies fællesskabsregler.

Automatikken bomber Facebook

Ifølge rapporten bliver langt de fleste falske konti oprettet af robotter. Det vil sige computere, der er programmeret til at oprette facebookprofiler på stribe.

Og selv om hovedparten er blevet fanget og lukket af et filter inden for få minutter, så er der også en hel del, der er sluppet igennem den digitale blokade. Derfor vurderer Facebook, at omkring fem procent af de knap 2,4 milliarder månedligt aktive brugere er falske, hvilket svarer til noget nær 120 millioner. Tidligere lød vurderingen på omkring 3 til 4 procent. 

Stigningen er et udtryk for de udfordringer, som Facebook står overfor, når det kommer til at fjerne konti, der er oprettet af computere med det formål at sprede for eksempel falske nyheder, fup, spam, hadtale og tilskyndelser til vold.

Selv om Facebooks systemer hele tiden bliver bedre til at opdage de falske konti hurtigt, så bliver robotterne tilsvarende også bedre til at snyde det sociale medies filter.

Hadtale udløser massivt indgreb

Over 1000 medarbejdere overvåger løbende, hvad der bliver delt. I perioden oktober 2018 til marts 2019 er for eksempel over syv millioner opslag, fotos og andet materiale blevet fjernet, fordi det formodedes at overtræde mediets regler om forbud mod hadtale.

I nogle tilfælde er det kunstig intelligens, der blokerer for brugernes indhold, i andre tilfælde er det medarbejderne, der griber ind. Begge kan lave fejl. Og for første gang fremlægger Facebook netop også tal for, hvor stor en mængde indhold, som brugerne har klaget over er blevet fjernet, samt tal for hvor meget indhold, der er blev genskabt, fordi det var blevet taget ned ved en fejl. Brugerne kan nemlig appellere afgørelserne. 

I perioden januar til marts i år har Facebook grebet ind overfor 19,4 millioner typer af indhold. I sin rapport oplyser det sociale medie, at selskabet modtog appeller, der vedrørte 2,1 millioner blokeret indhold. Heraf blev 453.000 typer af indhold lukket ud af Facebooks digitale fangehul igen.

Forrige artikel Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket Næste artikel Rød blok diskuterer især klima, blå blok diskuterer flygtninge - men vælgerne diskuterer andre emner

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.