Facebooks regelsæt for sex, terror og vold er blevet lækket

Nogle trusler er ok, hvis de ikke virker troværdige. Man må godt vise vold, hvis man ikke billiger det. Facebooks interne manualer for, hvad man må og ikke må på det sociale medie, er blevet lækket, og de indeholder en række paradokser.

 



Facebooks ellers hemmelige guidelines for, hvad mediets omkring 2 milliarder brugere kan få lov til at poste på deres egne og andres vægge, er blevet afsløret af den britiske avis The Guardian. Avisen har i alt fået adgang til mere end 100 interne manualer for, hvordan Facebooks medarbejdere skal moderere indlæg, der indeholder blandt andet vold, hate speech, terror, porno, racisme, kannibalisme og selvskade.

Den sociale mediegigant har på det seneste været i stormvejr flere gange på grund af manglende eller for sen indgriben over for både falske nyheder og livestreaming af mord og selvmord via funktionen Facebook Live, der giver alle brugere mulighed for at sende direkte video fra deres Facebookside.

Facebook har for tiden ansat 4.500 moderatorer til at rydde op i alt indhold på Facebook og har barslet med planer om at ansatte yderligere 3.000. Og nu kan du altså få et indblik i, hvad moderatorerne har at læne sig opad, når de skal forsøge at forhindre, at brugernes opslag på Facebook overskrider juridiske såvel som etisk grænser. Ifølge The Guardian har mange moderatorer udtrykt bekymring om inkonsistens i oprydningsarbejdet.

Flere af Facebooks interne manualer rummer da også en række paradokser.

De guidelines for opslag med opfordringer til vold, The Guardian har fået fat i, viser blandt andet, at et opslag skal fjernes, hvis nogen eksempelvis skriver "Nogen bør skyde Trump", fordi Donald Trump er i en særlig beskyttet kategori i kraft af sin position som USAs præsident, mens opfordringer som "Spark en person med rødt hår" eller "Lad os banke fede børn" i udgangspunktet kan få lov til at blive stående, fordi de ikke vurderes som troværdige trusler.

Ifølge en anden manual må man gerne vise videoer af aborter, så længe de ikke indeholder nøgenhed, mens det vil blive fjernet, hvis man deler et billede eller en video af nogen, der kommer alvorligt til skade eller dør, og man samtidig bifalder det. Videoer af voldelige hændelser eller drab kan i nogle tilfælde få lov til at blive på Facebook, hvis den, der deler dem, ikke bifalder, hvad der sker i videoen. I så fald vil videoen i stedet for at blive fjernet blive markeret som "foruroligende indhold".

En tredje regel går på, at har man mere end 100.000 følgere på det sociale medie, anses man for at være en offentlig person. Man mister dermed retten til den beskyttelse, privatpersoner har.

Monika Bickert, ?der er chef for Facebooks Global Policy Management, siger, at det er svært at nå til enighed om, hvad man skal tillade på det sociale medie, fordi det skal favne næsten to milliarder brugere spredt over hele kloden.

"Vi har et meget mangfoldigt globalt fællesskab, og folk vil have meget forskellige ideer om, hvad der er ok at dele. Ligemeget hvor vi trækker grænsen, vil der altid være nogle gråzoner. For eksempel er grænsen mellem satire og humor på den ene side og upassende indhold meget hårfin. Det kan være meget svært at afgøre, hvornår ting hører til på den ene eller den anden side," siger hun til The Guardian.

Den britiske avis har gjort store dele af manualerne tilgængelige online, så læserne selv kan dykke ned i de detaljer og paradokser, Facebooks moderatorer må forholde sig til i deres arbejde. De kan læses her. Man kan også se eksempler på, hvad man ifølge manualerne må og ikke må slå op på Facebook, i The Guardians video nedenfor.

 

Forrige artikel Du gætter aldrig, hvad Facebook nu vil gøre mod nogle danske medier!!! Du gætter aldrig, hvad Facebook nu vil gøre mod nogle danske medier!!! Næste artikel Kan mandlige immigranter få penge for at gifte sig med en islandsk kvinde? Kan mandlige immigranter få penge for at gifte sig med en islandsk kvinde?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.