Facebooks regelsæt for sex, terror og vold er blevet lækket

Nogle trusler er ok, hvis de ikke virker troværdige. Man må godt vise vold, hvis man ikke billiger det. Facebooks interne manualer for, hvad man må og ikke må på det sociale medie, er blevet lækket, og de indeholder en række paradokser.

 



Facebooks ellers hemmelige guidelines for, hvad mediets omkring 2 milliarder brugere kan få lov til at poste på deres egne og andres vægge, er blevet afsløret af den britiske avis The Guardian. Avisen har i alt fået adgang til mere end 100 interne manualer for, hvordan Facebooks medarbejdere skal moderere indlæg, der indeholder blandt andet vold, hate speech, terror, porno, racisme, kannibalisme og selvskade.

Den sociale mediegigant har på det seneste været i stormvejr flere gange på grund af manglende eller for sen indgriben over for både falske nyheder og livestreaming af mord og selvmord via funktionen Facebook Live, der giver alle brugere mulighed for at sende direkte video fra deres Facebookside.

Facebook har for tiden ansat 4.500 moderatorer til at rydde op i alt indhold på Facebook og har barslet med planer om at ansatte yderligere 3.000. Og nu kan du altså få et indblik i, hvad moderatorerne har at læne sig opad, når de skal forsøge at forhindre, at brugernes opslag på Facebook overskrider juridiske såvel som etisk grænser. Ifølge The Guardian har mange moderatorer udtrykt bekymring om inkonsistens i oprydningsarbejdet.

Flere af Facebooks interne manualer rummer da også en række paradokser.

De guidelines for opslag med opfordringer til vold, The Guardian har fået fat i, viser blandt andet, at et opslag skal fjernes, hvis nogen eksempelvis skriver "Nogen bør skyde Trump", fordi Donald Trump er i en særlig beskyttet kategori i kraft af sin position som USAs præsident, mens opfordringer som "Spark en person med rødt hår" eller "Lad os banke fede børn" i udgangspunktet kan få lov til at blive stående, fordi de ikke vurderes som troværdige trusler.

Ifølge en anden manual må man gerne vise videoer af aborter, så længe de ikke indeholder nøgenhed, mens det vil blive fjernet, hvis man deler et billede eller en video af nogen, der kommer alvorligt til skade eller dør, og man samtidig bifalder det. Videoer af voldelige hændelser eller drab kan i nogle tilfælde få lov til at blive på Facebook, hvis den, der deler dem, ikke bifalder, hvad der sker i videoen. I så fald vil videoen i stedet for at blive fjernet blive markeret som "foruroligende indhold".

En tredje regel går på, at har man mere end 100.000 følgere på det sociale medie, anses man for at være en offentlig person. Man mister dermed retten til den beskyttelse, privatpersoner har.

Monika Bickert, ?der er chef for Facebooks Global Policy Management, siger, at det er svært at nå til enighed om, hvad man skal tillade på det sociale medie, fordi det skal favne næsten to milliarder brugere spredt over hele kloden.

"Vi har et meget mangfoldigt globalt fællesskab, og folk vil have meget forskellige ideer om, hvad der er ok at dele. Ligemeget hvor vi trækker grænsen, vil der altid være nogle gråzoner. For eksempel er grænsen mellem satire og humor på den ene side og upassende indhold meget hårfin. Det kan være meget svært at afgøre, hvornår ting hører til på den ene eller den anden side," siger hun til The Guardian.

Den britiske avis har gjort store dele af manualerne tilgængelige online, så læserne selv kan dykke ned i de detaljer og paradokser, Facebooks moderatorer må forholde sig til i deres arbejde. De kan læses her. Man kan også se eksempler på, hvad man ifølge manualerne må og ikke må slå op på Facebook, i The Guardians video nedenfor.

 

Forrige artikel Du gætter aldrig, hvad Facebook nu vil gøre mod nogle danske medier!!! Du gætter aldrig, hvad Facebook nu vil gøre mod nogle danske medier!!! Næste artikel Et flertal af amerikanerne mener, at mainstream-medierne lyver Et flertal af amerikanerne mener, at mainstream-medierne lyver
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.