Siden 2002 har skiftende regeringer spenderet hele 53 milliarder på skattelettelser. Og alene siden 2015 har Lars Løkke Rasmussens regering lettet skattet skatten med 27,2 milliarder kroner, lyder det i facebookopslag fra Virkelighedens Velfærd, der er en velfærdskampagne med FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening i ryggen. 

“Penge kan kun bruges én gang, og de er brugt forkert,” står der i et af opslagene, der slår kampagnens hovedbudskab fast:

“De kunne være brugt på velfærd.”

Opslagene fra Virkelighedens Velfærd er sammenlagt delt mere end 2.000 gange. Flere end 3.000 facebookbrugere har reageret på opslagene, der også har fået adskillige hundrede kommentarer.

Artiklen fortsætter under billedet

Problemet med opslagene er bare, at de slet ikke er retvisende. For hvis pengene skulle passe i statskassen, ville der nemlig slet ikke være lige så mange milliarder til velfærd, som fagforeningerne skriver på Facebook.

Det understreger to økonomiforskere til TjekDet.

"Fagforbundene overdriver. Man kan godt sige, at der er givet skattelettelser for beløbet. Men man kan ikke sige, at hvis ikke skattelettelsen var givet, så kunne man give pengene til offentlig velfærd. Det kan man altså ikke. Det beløb vil være væsentligt mindre,” siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Giver forkert indtryk

Virkelighedens Velfærd har hentet tallene til facebookopslagene hos forskellige ministerier, oplyser de.

At Lars Løkke Rasmussen har brugt 27,2 milliarder på skattelettelser, skriver for eksempel Skatteministeriet i et notat. Og at der er givet skattelettelser for 52 milliarder kroner siden 2002, skriver finansminister Kristian Jensen (V) til Folketingets finansudvalg i 2017. De 53 milliarder kroner når Virkelighedens Velfærd ved at medregne aktiesparekontoen, iværksætterfradraget og det øgede pensions- og jobfradrag.

Men kigger man efter i Skatteministeriets notat og i svaret fra finansministeren, så står der faktisk, at der slet ikke brugt hverken 27,2 eller 52 milliarder kroner på at give de skattelettelser, som Virkelighedens Velfærd hævder i deres kampagne.

Skattelettelserne tjener nemlig delvist sig selv ind. Og det gør fagforeningernes facebookopslag misvisende, siger Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet.

“De giver indtryk af, at skattelettelserne har været dyrere, end det egentlig er tilfældet. Reelt har skattelettelser kostet langt mindre,” siger han.

Udelader de retvisende tal

Virkelighedens Velfærd undlader nemlig at tage højde for det, der kaldes tilbageløb og adfærdsændringer. Det kan ellers hive nogle af pengene, der er givet til skattelettelser, tilbage i statskassen.

Mere præcist bliver regningen på 27,2 milliarder reduceret til 18 milliarder. Og de 52 milliarder bliver til 30 milliarder kroner, når man ifølge de to forskere i økonomi kigger på den retvisende pris for skattelettelserne. 

Både de 18 og de 30 milliarder fremgår af de dokumenter, som fagforeningernes kampagne har kigget i.

Var de mange milliarder i stedet brugt på velfærd, vil de ikke være med til at tjene sig selv hjem på samme måde som skattelettelser. Og derfor er det dyrere at bruge 27,2 milliarder kroner på velfærd, end det er at give samme beløb i skattelettelser.

“Sætter man skatten ned med ti kroner, og de tre af dem kommer i kassen igen, så er det reelt kun syv kroner, man kunne have brugt på velfærd i stedet for,” siger Søren Hove Ravn.

Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er enig. De mange milliarder i facebookopslagene “er ikke de beløb, man alternativt kunne have brugt på offentlig velfærd,” siger han.

Kritik er bare “økonomisk teori”

Koordinator for Virkelighedens Velfærd, Alexander Lindholmer Nepper, holder på trods af forskernes kritik dog fast i, at kampagnens budskab er helt efter bogen.

“I opslaget forholder vi os til, hvor store skattelettelser der er givet. Og det er et faktum fra Skatteministeriets egne papirer, at der er givet skattelettelser for 27,2 milliarder kroner. Havde jeg disponeret over 27,2 milliarder kroner, så havde jeg disponeret dem anderledes,” siger han.

Han er desuden skeptisk ved, at Skatteministeriet og de to økonomiforskere, som TjekDet har talt med, påpeger, at skattelettelserne delvist tjener sig selv ind.

"At der er økonomer, der mener, at det ikke koster 27,2 milliarder kroner at give de her skattelettelser, det er økonomisk teori," siger Alexander Lindholmer Nepper.

Velfærd kan også spytte penge i kassen

Men har statskassen slet ikke mulighed for at tjene nogle af de penge ind, som bliver brugt på mere velfærd?

Jo, det er sådan set muligt, siger forskerne.

Man kunne godt sige, at hvis vi fik mere velfærd for et eller andet milliardbeløb, så ville det reelt ikke koste helt så meget, fordi der kommer forskellige positive effekter ud af det.

Det kunne nemlig godt være, at hvis man for eksempel brugte pengene på bedre daginstitutioner, så bliver børnene mindre kriminelle i fremtiden og kommer dermed til at koste samfundet færre penge, lyder Søren Hove Ravns eksempel.

Men det er der bare ikke dokumentation for:

“Det er ikke, fordi Finansministeriet ikke anerkender, at der kan være en positive effekt ved at bruge penge på velfærd. Men vi ved ikke ret meget om, hvad det er for nogle effekter, hvor store de er, hvornår man kan regne med dem, og hvornår man ikke kan,” siger han.

Efter at artiklen er udgivet, vender professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen tilbage på vores henvendelse. Han mener, at det mest retvisende vil være at tage hensyn til tilbageløb. På den måde koster skattelettelserne for 52 milliarder kroner 39 milliarder kroner. Og altså ikke 30 milliarder kroner, som er beløbet efter både tilbageløb og adfærd.

"Med hensyn til adfærd er det lidt mere kompliceret, da der dels er usikkerhed om effekterne, og dels skal det holdes op mod potentielle adfærdseffekter af en alternativ anvendelse af midlerne," skriver Torben M. Andersen i en mail.