Fagforbund vildleder i kampagne om forspildte velfærdsmilliarder

I en kampagne på Facebook forsøger fem store fagforeninger at sætte tal på, hvor mange milliarder der er brugt på skattelettelser. Siden 2015 har regeringen for eksempel lettet skatten med 27,2 milliarder kroner. Pengene kunne i stedet være brugt på velfærd, lyder budskabet. Men opslagene er ikke retvisende, siger forskere. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Artiklen er opdateret 31. maj klokken 12:16: Artiklen er opdateret med et svar fra professor Torben M. Andersen.  

Siden 2002 har skiftende regeringer spenderet hele 53 milliarder på skattelettelser. Og alene siden 2015 har Lars Løkke Rasmussens regering lettet skattet skatten med 27,2 milliarder kroner, lyder det i facebookopslag fra Virkelighedens Velfærd, der er en velfærdskampagne med FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening i ryggen. 

“Penge kan kun bruges én gang, og de er brugt forkert,” står der i et af opslagene, der slår kampagnens hovedbudskab fast:

“De kunne være brugt på velfærd.”

Opslagene fra Virkelighedens Velfærd er sammenlagt delt mere end 2.000 gange. Flere end 3.000 facebookbrugere har reageret på opslagene, der også har fået adskillige hundrede kommentarer.

Artiklen fortsætter under billedet

Det ene af flere facebookopslag fra Virkelighedens Velfærd.

Problemet med opslagene er bare, at de slet ikke er retvisende. For hvis pengene skulle passe i statskassen, ville der nemlig slet ikke være lige så mange milliarder til velfærd, som fagforeningerne skriver på Facebook.

Det understreger to økonomiforskere til TjekDet.

"Fagforbundene overdriver. Man kan godt sige, at der er givet skattelettelser for beløbet. Men man kan ikke sige, at hvis ikke skattelettelsen var givet, så kunne man give pengene til offentlig velfærd. Det kan man altså ikke. Det beløb vil være væsentligt mindre,” siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Giver forkert indtryk

Virkelighedens Velfærd har hentet tallene til facebookopslagene hos forskellige ministerier, oplyser de.

Bo Sandemann Rasmussen

At Lars Løkke Rasmussen har brugt 27,2 milliarder på skattelettelser, skriver for eksempel Skatteministeriet i et notat. Og at der er givet skattelettelser for 52 milliarder kroner siden 2002, skriver finansminister Kristian Jensen (V) til Folketingets finansudvalg i 2017. De 53 milliarder kroner når Virkelighedens Velfærd ved at medregne aktiesparekontoen, iværksætterfradraget og det øgede pensions- og jobfradrag.

Men kigger man efter i Skatteministeriets notat og i svaret fra finansministeren, så står der faktisk, at der slet ikke brugt hverken 27,2 eller 52 milliarder kroner på at give de skattelettelser, som Virkelighedens Velfærd hævder i deres kampagne.

Skattelettelserne tjener nemlig delvist sig selv ind. Og det gør fagforeningernes facebookopslag misvisende, siger Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet.

“De giver indtryk af, at skattelettelserne har været dyrere, end det egentlig er tilfældet. Reelt har skattelettelser kostet langt mindre,” siger han.

Udelader de retvisende tal

Virkelighedens Velfærd undlader nemlig at tage højde for det, der kaldes tilbageløb og adfærdsændringer. Det kan ellers hive nogle af pengene, der er givet til skattelettelser, tilbage i statskassen.

Mere præcist bliver regningen på 27,2 milliarder reduceret til 18 milliarder. Og de 52 milliarder bliver til 30 milliarder kroner, når man ifølge de to forskere i økonomi kigger på den retvisende pris for skattelettelserne. 

Både de 18 og de 30 milliarder fremgår af de dokumenter, som fagforeningernes kampagne har kigget i.

Var de mange milliarder i stedet brugt på velfærd, vil de ikke være med til at tjene sig selv hjem på samme måde som skattelettelser. Og derfor er det dyrere at bruge 27,2 milliarder kroner på velfærd, end det er at give samme beløb i skattelettelser.

“Sætter man skatten ned med ti kroner, og de tre af dem kommer i kassen igen, så er det reelt kun syv kroner, man kunne have brugt på velfærd i stedet for,” siger Søren Hove Ravn.

Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er enig. De mange milliarder i facebookopslagene “er ikke de beløb, man alternativt kunne have brugt på offentlig velfærd,” siger han.

Hvad er tilbageløb og dynamiske effekter?

Når folk får skattelettelser, kan de beholde en større del af deres indkomst selv. De penge bruger folk blandt andet til at købe flere ting. Og det, folk køber mere af, er der moms og afgifter på. Får en familie som følge af skattelettelser råd til at købe en dyrere bil, end de ellers ville have gjort, så vil de betale mere i bilafgift. På den måde henter statskassen flere penge i afgifter, end før skattelettelserne blev givet. Det er det, økonomer kalder tilbageløb.

Adfærdsændringerne eller de dynamiske effekter, som de også bliver kaldt, er der langt mere diskussion om. Ideen er, at når skatten sænkes, så kan det få folk til at arbejde mere. Nogle kan måske tage mere overarbejde, eller lægge flere timer om ugen. Andre skifter deltid ud med fuldtid og får en større arbejdsindkomst ud af det. Den højere arbejdsindkomst øger skattebetalingen, og pengene finder vej til statskassen.

Det er dog kritiseret, at Finansministeriet ikke medregner de dynamiske effekter af offentlige investeringer, når de gerne regner den med ved skattelettelser og afgiftslettelser. Derfor undlader flere – for eksempel Enhedslisten - helt at tage højde for dynamiske effekter.

Kritik er bare “økonomisk teori”

Koordinator for Virkelighedens Velfærd, Alexander Lindholmer Nepper, holder på trods af forskernes kritik dog fast i, at kampagnens budskab er helt efter bogen.

“I opslaget forholder vi os til, hvor store skattelettelser der er givet. Og det er et faktum fra Skatteministeriets egne papirer, at der er givet skattelettelser for 27,2 milliarder kroner. Havde jeg disponeret over 27,2 milliarder kroner, så havde jeg disponeret dem anderledes,” siger han.

Han er desuden skeptisk ved, at Skatteministeriet og de to økonomiforskere, som TjekDet har talt med, påpeger, at skattelettelserne delvist tjener sig selv ind.

Søren Hove Ravn

"At der er økonomer, der mener, at det ikke koster 27,2 milliarder kroner at give de her skattelettelser, det er økonomisk teori," siger Alexander Lindholmer Nepper.

Velfærd kan også spytte penge i kassen

Men har statskassen slet ikke mulighed for at tjene nogle af de penge ind, som bliver brugt på mere velfærd?

Jo, det er sådan set muligt, siger forskerne.

Man kunne godt sige, at hvis vi fik mere velfærd for et eller andet milliardbeløb, så ville det reelt ikke koste helt så meget, fordi der kommer forskellige positive effekter ud af det.

Det kunne nemlig godt være, at hvis man for eksempel brugte pengene på bedre daginstitutioner, så bliver børnene mindre kriminelle i fremtiden og kommer dermed til at koste samfundet færre penge, lyder Søren Hove Ravns eksempel.

Men det er der bare ikke dokumentation for:

“Det er ikke, fordi Finansministeriet ikke anerkender, at der kan være en positive effekt ved at bruge penge på velfærd. Men vi ved ikke ret meget om, hvad det er for nogle effekter, hvor store de er, hvornår man kan regne med dem, og hvornår man ikke kan,” siger han.

Efter at artiklen er udgivet, vender professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen tilbage på vores henvendelse. Han mener, at det mest retvisende vil være at tage hensyn til tilbageløb. På den måde koster skattelettelserne for 52 milliarder kroner 39 milliarder kroner. Og altså ikke 30 milliarder kroner, som er beløbet efter både tilbageløb og adfærd.

"Med hensyn til adfærd er det lidt mere kompliceret, da der dels er usikkerhed om effekterne, og dels skal det holdes op mod potentielle adfærdseffekter af en alternativ anvendelse af midlerne," skriver Torben M. Andersen i en mail.

Forrige artikel Slap bare af! Den farlige jagtedderkop er (stadig) ikke kommet til Danmark Slap bare af! Den farlige jagtedderkop er (stadig) ikke kommet til Danmark Næste artikel Satire: Sæt kryds ved både Nye Borgerlige og Stram Kurs og få dobbelt så meget indflydelse Satire: Sæt kryds ved både Nye Borgerlige og Stram Kurs og få dobbelt så meget indflydelse
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.