Vi faktatjekkede politikerne, mens de krydsede verbale klinger

Torsdag bød på åbningsdebat i Folketingssalen, der samtidig satte dagsordenen for den politiske debat frem til sommer næste år. Her er nogle af de påstande, vi undrede os over under debatten.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

Folketingets åbningsdebat sluttede sent torsdag aften efter 14 timer med både ris og ros fra begge sider af Folketingssalen.

Debatten bød blandt andet på burkaforbud, skattelettelser, grøn omstilling, erhvervspakker og mange andre emner, som kommer til at præge det politiske landskab frem til næste sommer.

Her på TjekDet fulgte vi hele dagen debatten tæt og gik politikernes taler efter i sømmene.

Og selvom stort set alle talerne holdt sig inden for fakta, var der nogle enkelte missere. Vi starter i den mere kuriøse ende.


5. oktober 2017 - 23:54 - [email protected]

Marcus Knuth (V): "Danmark og Grønland har et tusind år gammelt fællesskab"

Aleqa Hammond (løsgænger, valgt i Grønland): "Nu har vi ikke et 1.000 års fællesskab, vi har et 300 års fællesskab”

“Og er det naturlige ikke, at når nu vi har et tusind år gammelt fællesskab (Grønland og Danmark, red.), jamen selvfølgelig, så er det naturlige, at unge grønlændere lærer dansk, så de kan komme i gymnasiet, så de kan komme på universitetet?”

Sådan spurgte Venstres Grønlandsordfører, Marcus Knuth, da det grønlandske folketingsmedlem Aleqa Hammond (løsgænger) havde holdt sin ordførertale under Folketingets åbningsdebat torsdag.  

De to diskuterede, hvorvidt unge grønlændere først bør lære dansk eller engelsk, men Marcus Knuths spørgsmål druknede i, hvad der måske var manglende paratviden. Fejlen blev straks påpeget af det grønlandske folketingsmedlem.

“Nu har vi ikke et 1.000 års fællesskab, vi har et 300 års fællesskab, Danmark og Grønland,” rettede Aleqa Hammond, der også bestrider posten som formand for Folketingets Grønlandsudvalg.

Men selv om Aleqa Hammond er betragteligt tættere på sandheden end Marcus Knuth, rammer hun heller ikke plet med sit bud. Rigsfællesskabet opstod nemlig under Kielerfreden i 1814, da Grønland og Færøerne officielt blev en del af Danmark. Og det skete for 203 år siden.


5. oktober 2017 - 23:29 - [email protected]

Nikolaj Willumsen (Enhedslisten): “Der er enormt stor forskel på, hvad mænd og kvinder får (i løn, red.)”

Fra talerstolen under Folketingets åbningsdebat erklærer Enhedslistens Nikolaj Villumsen, at han vil gøre op med den “urimelige lønforskel mellem mænd og kvinder.”

Men er der overhovedet forskel på, hvad mænd og kvinder får i løn?

“Ja,” svarer Mona Larsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

“Det hænger sammen med, at der er forskellig løn for forskellige dele af arbejdsmarkedet, og kvinder og mænd befinder sig i vid udstrækning forskellige steder på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Mona Larsen henviser til tal fra Danmarks Statistik fra 2015, der viser, at kvinder tjener 86,7 procent af, hvad mænd tjener. Det skyldes blandt andet, at kvinder i højere grad er ansat i det offentlige og generelt set varetager job med et lavere lønniveau end mænd.

Det er også den forklaring, Nikolaj Villumsen selv giver fra talerstolen.

Men får mænd og kvinder så samme løn for det samme stykke arbejde?

Det ved vi faktisk ikke, om de gør. Der findes godt nok undersøgelser på området, men de kan ifølge Mona Larsen ikke give et tilstrækkeligt svar på, om det samme stykke arbejde udløser den samme løn for mænd og kvinder.

Lønmodtagere ved nemlig sjældent, hvad deres kolleger får i løn, og derfor er det svært at være opmærksom på, om lønningerne er i strid med ligelønsloven, siger Mona Larsen.

“Det er sjældent, at det spørgsmål bliver prøvet, og det er blandt andet, fordi mange ikke ved, hvad deres kolleger får i løn. Så arbejdsgivere bliver sjældent udfordret på, om kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde. Derfor er det svært at vide,” siger hun.


5. oktober 2017 - 21:32 - [email protected]

Nikolaj Willumsen (Enhedslisten): EU-regler forbyder, at man kan “skabe en statsbank, der kan sikre investeringer i grøn omstilling og jobskabelse” 

Nikolaj Willumsen, fungerende politisk ordfører for Enhedslisten, siger under Folketingets åbningsdebat, at EU-regler forbyder, at man kan “skabe en statsbank, der kan sikre investeringer i grøn omstilling og jobskabelse”.

Men den påstand holder ikke.

“Hvis han tænker på EU’s statsstøtteregler, er det i udgangspunktet forbudt at give statsstøtte, men der findes flere undtagelsesmuligheder. Derfor kan man godt få en lignende ordning (en statsbank til grønne investeringer, red.) ind under en af de undtagelser. Der er det unuanceret at sige, at det slet ikke kan lade sig gøre”, siger Pernille Wegener Jessen, der er professor i EU-ret ved Aarhus Universitet.

En af de undtagelser gælder eksempelvis for grønne investeringer.

“Herhjemme har vi jo danske støtteordninger til grøn energi i form af eksempelvis vindmøller. Så det er muligt, men om det kan lade sig gøre i form af netop en investeringsbank, det afhænger af, om det specifikke setup er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Man skal så finde ud af, hvordan man helt præcist vil indrette den. Men der findes muligheder”, forklarer hun.

I 2012 oprettede Storbritannien en statsejet grøn investeringsbank under navnet UK Green Investment Bank for at fremme investeringer i grøn energi og nedbringe landets udslip af CO2. Banken blev godkendt af Europa-Kommissionen den 17. oktober 2012. Kommissionen afgjorde, at etableringen af den grønne bank var tilladt under den paragraf i EU-traktaten, der giver lande lov til at støtte bestemte økonomiske områder. I afgørelsen lagde de vægt på, at etableringen ikke ville være konkurrenceforvridende, idet der kun kunne investeres i projekter, der ikke kunne opnå (tilstrækkelig) finansiering på markedsvilkår.


5. oktober 2017 - 20:43 - [email protected]

Mette Abildgaard (Kons.): En særlig aktiesparekonto og lempelse på beskatningen af aktier kan skabe en bedre aktiekultur. 

”Han (erhvervsminister Brian Mikkelsen, red.) vil gerne få Danmark til at spille mere offensivt. Det kan vi godt. Det kan vi gøre ved at få en bedre aktiekultur. Derfor vil vi indføre en særlig aktiesparekonto og lempe beskatningen på aktier.” Sådan sagde de Konservatives gruppeformand Mette Abildgaard under Folketingets åbningsdebat til aften.

Men noget kunne tyde på, at det langt fra er sikkert, at en aktiesparekonto-ordning får den effekt, som Mette Abildgaard forventer.

Da hendes partikollega og erhvervsminister Brian Mikkelsen forleden præsenterede kontoordningen som en del af regeringens erhvervs- og iværksætterudspil, henviste han blandt andet til erfaringer fra Sverige. Her har det svenske initiativ sat gang i handlen med svenske aktier, sagde han blandt andet.

Men svenske eksperter, som DR-faktatjekprogrammet Detektor har talt med, kan ikke genkende det billede.

Der sker en større aktiehandel i disse år, men det kan ikke tilskrives aktiekontoen, siger Claus Hemberg, som er rådgiver i investeringsbanken Avanza, der administrerer knap 40% af de svenske aktiesparekonti.

“Folk investerer mere og mere i aktier og investeringsforeninger, men aktiesparekonti får ikke folk til at investere mere eller mindre. Det er bare en anden måde at betale skat på. Det giver flere penge i investorens lomme, men det giver ikke mere aktiehandel,” siger Claus Hemberg til Detektor.

I den svenske universitetsverden undrer man sig også over den danske regerings brug af Sverige som eksempel. Detektor har talt med Paolo Sodini, professor på School of Economics i Stockholm, og han kan heller ikke genkende de erfaringer, som Brian Mikkelsen (K) fremhæver.

“Jeg kender slet ikke til statistik, der kan bekræfte den påstand,” siger han.


5. oktober 2017 - 19:28 - [email protected]

Morten Østergaard (Rad.): "Der er over 200.000 udlændinge, der i dag arbejder i Danmark"

“Jeg tror, der er over 200.000 udlændinge, der i dag arbejder i Danmark. Det er vist flere end nogensinde før,” lød det begejstret fra Morten Østergaard på Folketingets talerstol her til aften.

Og den udenlandske arbejdskraft er en god ting for Danmark, mener den Radikale partiformand.

“Det er positivt. Antallet betyder noget. Jo flere udlændinge, der kommer og arbejder i Danmark, desto flere skattekroner får vi,” fortsatte han i sit svar, som var en del af en debat med Søren Espersen (DF).

Men Morten Østergaard har faktisk endnu mere at glæde sig over. De nyeste tal fra jobindsats.dk, der opgør antallet af udenlandske statsborgere i Danmark, viser nemlig, at der i juli 2017 var hele 249.845 udlændinge i fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse. Altså et tal, der ligger cirka 50.000 over Morten Østergaards bud.

Men tallet har faktisk været endnu højere i ét enkelt tilfælde. Det skete i juli måned i år, hvor hele 255.018 udlændinge arbejdede i Danmark.

Morten Østergaard har altså ret i, at der er over 200.000 udlændinge, der arbejder i Danmark, men det er ikke flere end nogensinde før.

Ikke mindst antallet af østarbejdere har været en del af den politiske debat i det seneste års tid. Vi har tidligere faktatjekket, om boom i antallet østarbejdere i dag gør jobmangel til en myte.


5. oktober 2017 - 18:31 - [email protected]

Villum Christensen (LA): “Hvis vi allesammen skulle forestille os, at man går over til hundrede procent økologi, så ville det jo være sådan, at vi fik mange færre fødevarer i verden, vi ville få mere sult og fattigdom. Priserne på fødevarer vil stige, fordi det koster så og sige mere landbrugsareal, hvis man skal producere de samme fødevareprodukter.” 

Bæredygtighed og økologi er to af Alternativets store mærkesager. Derfor ville Villum Christensen (LA) i dag i Folketingets åbningsdebat gerne vide, hvor langt Alternativet vil gå for at gøre verdens landbrug økologisk. I sit spørgsmål forklarer Villum Christensen, at det vil kræve mere landbrugsareal, hvis hele verden ville overgå til økologisk produktion frem for konventionelt landbrug.

Og det er ganske vist sandt, hvis man altså kun kigger på det danske landbrug. Det forklarer Andreas de Neergaard, Ph.d. i Agroøkologi, professor og prodekan på Københavns Universitet.

“Det er rigtigt, at det økologiske udbytte i Danmark er ca. 25% procent lavere end det konventionelle. Så hvis man ser på det isoleret i en dansk kontekst eller i en højintensiv landbrugskontekst, kræver økologisk produktion mere areal end konventionel.

Men Villum Christensen påstår, at det samme vil tegne sig for hele verden. Og det passer ifølge Andreas de Neergaard ikke.

“Hvis man ser på udviklingslande - som jo producerer halvdelen af verdens fødevarer - ligger de langt under det potentielle landbrugsudbytte. Det vil sige, at både økologisk, konventionelt, GMO og andre former for landbrug meget nemt kan fordoble, tredoble eller firedoble udbytterne. Desuden er der ret meget evidens for, at man kan skyde det økologiske udbytte væsentligt mere i vejret hos fattige småbønder, fordi den vej til udvikling kræver forholdsvist små investeringer”, siger Andreas de Neergaard.

Udviklingslandene vil altså kunne øge produktionen af fødevarer væsentligt uden at bruge mere landbrugsareal.   


5. oktober 2017 - 16:11 - [email protected]

Morten Bødskov (S): Regeringens skatteudspil er “den mest skæve og ulighedsskabende skattereform, man har fremlagt i 16 år"

Fra sin stol i folketingssalen beder Morten Bødskov (S) Liberal Alliances ordfører Christina Egelund bekræfte, at regeringens skatteudspil Jobreform Fase II er “den mest skæve og ulighedsskabende skattereform, man har fremlagt i 16 år?”

I august bekræftede Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, i flere medier Morten Bødskovs (S) spørgsmål.

”Vi har i moderne Danmarkshistorie kun set én skattereform, der har øget uligheden så meget, som VLAK’s nye udspil vil gøre,” siger Mads Lundby Hansen til Altinget.

Han fortsætter dog med en nuance, som også Christina Egelund (LA) lægger vægt på fra talerstolen.

“Man skal huske, at Danmark fortsat vil være et mere lige land end for eksempel Sverige. Vi vil således fortsat være et samfund med relativt lav ulighed sammenlignet med andre OECD-lande,” siger Mads Lundby Hansen.

Til Morten Bødskovs (S) spørgsmål svarer Christina Egelund (LA), at hun i en dansk kontekst er ret ligeglad med ulighed.

“Jeg synes ikke ulighed i sig selv er godt, og i Liberal Alliance stræber vi ikke efter ulighed som et mål,” siger hun fra talerstolen og fortsætter:

“Det, der skal være formålet med det arbejde, vi laver her, er at sikre mest mulig velstand for flest mulige mennesker i en dansk kontekst.”

TjekDet har i flere artikler faktatjekke påstande om regeringens skattereform. Vi så blandt andet på, hvem der egentlig betaler topskat, og vi fulgte op på en påstand fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, der sagde, at 'skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug'. 


5. oktober 2017 - 14:41 - [email protected]

Mette Frederiksen: "Ærø og Langeland vinder mindst i regeringens skatteudspil"

Konklusionen er lige så klar, som den er uretfærdig. Ærø er sammen med Langeland de to kommuner i landet, der får mindst ud af regeringens skatteplan,” sagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i dagens første tale til Folketingets åbningsdebat.

Men er det nu også sandt? Får borgerne på Ærø og Langeland mindst ud af skatteudspillet?

På en forespørgsel fra TjekDet oplyser Socialdemokratiet, at tallene stammer fra en analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Heri undersøger AE den geografiske balance i regeringens skatteudspil Jobreformen fase II med udgangspunkt i borgernes skattelettelser.

Konklusionen fra analysen er klar: De nordsjællandske kommuner vinder mest, mens borgerne i en lang række små økommuner vinder mindst.

Den rigtige måde at gøre det på?

Der er forskellige måder at opgøre gevinsterne og konsekvenserne af et skatteudspil på.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er den mest retvisende metode at tage udgangspunkt i, hvordan den disponible indkomst ændrer sig ved en skattereform.

“Hvor meget den enkelte betaler i skat, siger ikke nødvendigvis noget om velstand. I stedet bør man se på, hvor meget den enkelte har tilbage til sig selv, efter at personen har betalt skat - altså den disponible indkomst,” siger Bo Sandemann Rasmussen til TjekDet.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har man både opgjort dem i kontante gevinster og udregnet det i forhold til disponibel indkomst, som det også fremgår af grafikkerne.

“Man kan altid diskutere, hvordan man skal på det. Om man skal se på den absolutte eller den procentvise gevinst ved en skattereform som regeringens. Men for mig at se er den mest retvisende metode at se på den procentuelle gevinst,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Og her har Mette Frederiksen altså fuldstændig ret. Borgerne i Ærø og Langelands Kommune får mindst ud af regeringens udspil til skattereform. 


5. oktober 2017 - 11:28 - [email protected]

Hvad er forskellen på en burka og en niqab?

Et forbud mod at bære niqab og burka er blandt temaerne i dagens åbningsdebat i Folketinget.

Dansk Folkeparti har flere gange foreslået, at Danmark indfører et generelt forbud mod maskering og heldækkende beklædning - som f.eks. burka og niqab - i det offentlige rum.

Frankrig, Belgien og senest Østrig har indført forbud mod at bære ansigtsdækkende beklædning i offentligheden, hvor lovene primært er rettet mod de muslimske klædedragter.

Men hvad er forskellen på en burka og niqab?

En niqab er et tørklæde, hvor kun kvindens øjne er synlig. Der er flere typer af niqab, men to typer er de mest brugte. Den ene er en halv niqab, hvor både øjne og pande er synlige, mens den anden dækker hele ansigtet undtagen øjne.

Betegnelsen burka forbindes ofte med den særlige afghanske heldækkende kongeblå dragt, der har et stof-gitter for øjnene. Dragten findes kun meget sjældent i Danmark. Burka benyttes imidlertid også mere generelt som betegnelse for ansigtsslør, hvor øjnene er dækket af net.

Der findes ingen opgørelser af, hvor mange kvinder, der bruger niqab og burka i Danmark. Men forskere vurderer, at et eventuelt burkaforbud vil ramme omkring 100-200 kvinder. 

TjekDet har tidligere undersøgt en påstand fra Venstres Marcus Knuth, der hævdede, at flere og flere piger med muslimsk baggrund går med tørklæde i vores danske skoler.

 


 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu