Ekspert advarer: Facebookbrugere deler falske annoncer uden at vide det

Er det sket for dig, så skift dit password. Danske facebookbrugere deler uforvarende falske annoncer for mærketøj og gummisko. Og brugernes venner ryger med i delingerne. 

En reklame, der lover 80-90 procent på alt fra Ralph Lauren polo-trøjer, Nike-sneakers og udstyr fra Salomon spredes for tiden mellem danske facebookbrugere.

Følger man de links, der optræder i annoncen, kommer man til hjemmesider, der er bygget op på samme vis og med tilbud, der – bogstaveligt talt – er for gode til at være sande.

Var det for eksempel ikke noget med en rejsetaske fra Salomon til den netto sum af 17.55 Euro?

Måske. Men man skal ikke lade sig narre, forklarer Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert for CSIS:

”Vi ser virkelig mange af den her slags falske annoncer for tiden. Det er noget, vi ser sprede sig hver sommer. Man kunne næsten få den tanke, at der er nogen, der skal bruge lidt ekstra penge til sommerferien.”

Venner bliver automatisk tagget  

Annoncerne spreder sig organisk på Facebook, fordi brugere uden at vide det deler annoncen og automatisk ”tagger” en række venner. Og det er nyt, forklarer Peter Kruse:

”Det er et javascript, der automatisk tagger ens venner. Det øger udbredelsen, fordi vennerne til dem, som er blevet tagget, også bliver eksponeret for den falske annonce. På den måde spreder annoncen sig organisk,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Eksempel på en bruger, der har delt opslaget, og hvor flere venner automatisk er blevet tagget.

TjekDet har været i kontakt med et par danske facebookbrugere, der er tagget i annoncen. De fortæller, at de er klar over, at den er falsk. Men de var ikke klar over, at fordi de er tagget i annoncen, kan deres venner også se den.

De falske annoncer spredes kun, fordi folk interagerer med dem, forklarer Peter Kruse:

”Når man så prøver at købe noget på de her falske hjemmesider, så bliver man ofte bedt om at logge på Facebook igen men på en skyggeside, og sådan får de ens loginoplysninger og kan sprede annoncen yderligere.”

Bliver du i øvrigt opmærksom på, at du har delt annoncen, uden at vide det, så er et godt råd blandt andet at skifte dit password

"Lad være med at købe noget af dem"

Desuden er sandsynligheden for, at du får den vare, du har betalt for, meget, meget lille, fortæller Ulla Malling, projektchef for app'en Mit Digitale Selvforsvar i Forbrugerrådet Tænk:

”I bedste fald får du en dårlig kopi, og i værste fald bliver dine kreditkortoplysninger misbrugt.”

TjekDet har allerede beskrevet, hvordan annoncer for solbriller spredte sig på samme vis. Men denne annonce har flere forskellige produkter. TjekDet har derfor bedt Ulla Malling kigge på annoncen. Hun studser netop over, at alle produkterne har hver deres hjemmeside.

”Det er da mærkeligt, at de ikke sælger de her varer fra den samme side. Hvor realistisk er det, at du som sælger har syv forskellige webbutikker til hvert deres produkt?,” spørger hun. 

Alene URL-navnene bør få alle forbrugere til at stoppe op og tænke to gange. Og når man så kommer ind, står priserne i nogle helt skæve tal. For eksempel kan man købe en jakke for 42,11 Euro.”

Hun har afslutningsvis et godt råd:

”Lad være med at købe noget af dem.”

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel “Overlevet kræft dag”: Et smukt budskab delt på vidt forskellige dage “Overlevet kræft dag”: Et smukt budskab delt på vidt forskellige dage Næste artikel Du aner det ikke, men svindlere spreder falske reklamer fra din facebookprofil Du aner det ikke, men svindlere spreder falske reklamer fra din facebookprofil
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.