Ekspert advarer: Facebookbrugere deler falske annoncer uden at vide det

Er det sket for dig, så skift dit password. Danske facebookbrugere deler uforvarende falske annoncer for mærketøj og gummisko. Og brugernes venner ryger med i delingerne. 

En reklame, der lover 80-90 procent på alt fra Ralph Lauren polo-trøjer, Nike-sneakers og udstyr fra Salomon spredes for tiden mellem danske facebookbrugere.

Følger man de links, der optræder i annoncen, kommer man til hjemmesider, der er bygget op på samme vis og med tilbud, der – bogstaveligt talt – er for gode til at være sande.

Var det for eksempel ikke noget med en rejsetaske fra Salomon til den netto sum af 17.55 Euro?

Måske. Men man skal ikke lade sig narre, forklarer Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert for CSIS:

”Vi ser virkelig mange af den her slags falske annoncer for tiden. Det er noget, vi ser sprede sig hver sommer. Man kunne næsten få den tanke, at der er nogen, der skal bruge lidt ekstra penge til sommerferien.”

Venner bliver automatisk tagget  

Annoncerne spreder sig organisk på Facebook, fordi brugere uden at vide det deler annoncen og automatisk ”tagger” en række venner. Og det er nyt, forklarer Peter Kruse:

”Det er et javascript, der automatisk tagger ens venner. Det øger udbredelsen, fordi vennerne til dem, som er blevet tagget, også bliver eksponeret for den falske annonce. På den måde spreder annoncen sig organisk,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Eksempel på en bruger, der har delt opslaget, og hvor flere venner automatisk er blevet tagget.

TjekDet har været i kontakt med et par danske facebookbrugere, der er tagget i annoncen. De fortæller, at de er klar over, at den er falsk. Men de var ikke klar over, at fordi de er tagget i annoncen, kan deres venner også se den.

De falske annoncer spredes kun, fordi folk interagerer med dem, forklarer Peter Kruse:

”Når man så prøver at købe noget på de her falske hjemmesider, så bliver man ofte bedt om at logge på Facebook igen men på en skyggeside, og sådan får de ens loginoplysninger og kan sprede annoncen yderligere.”

Bliver du i øvrigt opmærksom på, at du har delt annoncen, uden at vide det, så er et godt råd blandt andet at skifte dit password

"Lad være med at købe noget af dem"

Desuden er sandsynligheden for, at du får den vare, du har betalt for, meget, meget lille, fortæller Ulla Malling, projektchef for app'en Mit Digitale Selvforsvar i Forbrugerrådet Tænk:

”I bedste fald får du en dårlig kopi, og i værste fald bliver dine kreditkortoplysninger misbrugt.”

TjekDet har allerede beskrevet, hvordan annoncer for solbriller spredte sig på samme vis. Men denne annonce har flere forskellige produkter. TjekDet har derfor bedt Ulla Malling kigge på annoncen. Hun studser netop over, at alle produkterne har hver deres hjemmeside.

”Det er da mærkeligt, at de ikke sælger de her varer fra den samme side. Hvor realistisk er det, at du som sælger har syv forskellige webbutikker til hvert deres produkt?,” spørger hun. 

Alene URL-navnene bør få alle forbrugere til at stoppe op og tænke to gange. Og når man så kommer ind, står priserne i nogle helt skæve tal. For eksempel kan man købe en jakke for 42,11 Euro.”

Hun har afslutningsvis et godt råd:

”Lad være med at købe noget af dem.”

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel “Overlevet kræft dag”: Et smukt budskab delt på vidt forskellige dage “Overlevet kræft dag”: Et smukt budskab delt på vidt forskellige dage Næste artikel Du aner det ikke, men svindlere spreder falske reklamer fra din facebookprofil Du aner det ikke, men svindlere spreder falske reklamer fra din facebookprofil
Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.