Falske Bilka-SMS-gavekort

Adskillige danskere modtager i øjeblikket en SMS med et gavekort fra Bilka. Men budskabet er slet ikke, hvad det giver sig ud for at være. Slet omgående SMS'en, lyder det fra Bilka.

Dansk Supermarked advarede for bare to uger siden mod en SMS, som adskillige danskere havde modtaget. SMS'en gav sig ud for at være et gavekort til Bilka. SMS'en er stadig i omløb.

Blandt andet har vi modtaget den her på redaktionen i dag.

SMS'en er et forsøg på at lokke kreditkortoplysninger ud af modtagerne.

"Der er ikke tale om en SMS fra Bilka. Vi advarer imod den på Facebook, hvor vi den seneste uge har modtaget henvendelser om den. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at nogle trælse typer forsøger at narre uskyldige mennesker ved at bruge vores brands troværdighed," sagde Mads Hvitved Grand, der er pressechef for Dansk Supermarked, den 17. maj til BT.

Han opfordrede modtagere af SMS'en til at slette den omgående.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu