Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken

Et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet vil kortlægge omfanget af falske nyheder på sociale medier. Det skal komme både skoleelever, journalister og andre forskere til gavn. 

Er der flere falske nyheder i Danmark, end der er i andre lande? Og hvor stort er problemet med falske nyheder på sociale medier?

Sådan lyder et par blandt mange spørgsmål, som et nyt dansk forskningscenter på Aarhus Universitet har sat sig for at blive klogere på. Centret blev indviet mandag i denne uge ved en konference.

Hovedfokus er at samle de bedste forskere, der beskæftiger sig med falske nyheder og anden snavs på sociale medier, og trække på deres viden. På den måde skal forskerne i Aarhus kortlægge, hvad man i det hele taget ved om problemet – og hvad der kan gøres ved det.

Det nye center er blevet døbt EU REMID og er støttet økonomisk af EU.

I front for projektet står Anja Bechmann, der er professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. På sigt håber hun, at den nye viden kan blive til konkrete værktøjer, som både forskere, journalister og skolelærere kan bruge i kampen mod falske nyheder på sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet

Anja Bechmann, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet og leder af EU REMID. Foto: Aarhus Universitet.

“I stedet for at forskere og journalister arbejder med falske nyheder i hver sin silo, så prøver vi nu at skabe et center, hvor vi laver koordinerede indsatser,” siger Anja Bechmann og fortsætter:

“Og så kan den viden komme ud på den anden side i form af værktøjer, som både folkeskoler, gymnasier og også journalister kan bruge, når de navigerer på sociale medier.”

Forurener demokratiet

Hvor stort et problem falske nyheder på sociale medier udgør, er endnu usikkert. Men det er vigtigt at finde ud af, siger Anja Bechmann.

“Det er et forholdsvist nyt fænomen, at falske nyheder bliver spredt hurtigt og i lukkede fora på sociale medier, hvor adgang til data er lukket. Og hvor meget falske nyheder fylder, er næsten det sværeste spørgsmål. For vi taler ikke kun om Facebook, Snapchat og Twitter. Det er alle sociale og etablerede medier, vi skal blive klogere på.”

TjekDet er blandt det nye forskningscenters samarbejdspartnere. Og faktatjekmediets chefredaktør, Lisbeth Knudsen, ser centeret som en “absolut nødvendighed.”

“Fejlinformation både bevidst og ubevidst er blevet en af de helt store udfordringer for vores demokrati. Det repræsenterer en forurening af vores informationsmiljø. Det søger at ødelægge vores tillid til demokratiske institutioner og øger politisk forvirring. Vores demokratier har aldring været mere sårbare,” sagde hun i sin tale til forskningscenterets åbning mandag.

Det nye forskningscenter vil i øvrigt være de nordiske landes referencepunkt for det europæiske projekt SOMA, som er et netværk af værktøjer og vidensdeling i arbejdet mod falske nyheder på nettet.

Forrige artikel Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook Næste artikel Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.