Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken

Et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet vil kortlægge omfanget af falske nyheder på sociale medier. Det skal komme både skoleelever, journalister og andre forskere til gavn. 

Er der flere falske nyheder i Danmark, end der er i andre lande? Og hvor stort er problemet med falske nyheder på sociale medier?

Sådan lyder et par blandt mange spørgsmål, som et nyt dansk forskningscenter på Aarhus Universitet har sat sig for at blive klogere på. Centret blev indviet mandag i denne uge ved en konference.

Hovedfokus er at samle de bedste forskere, der beskæftiger sig med falske nyheder og anden snavs på sociale medier, og trække på deres viden. På den måde skal forskerne i Aarhus kortlægge, hvad man i det hele taget ved om problemet – og hvad der kan gøres ved det.

Det nye center er blevet døbt EU REMID og er støttet økonomisk af EU.

I front for projektet står Anja Bechmann, der er professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. På sigt håber hun, at den nye viden kan blive til konkrete værktøjer, som både forskere, journalister og skolelærere kan bruge i kampen mod falske nyheder på sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet

Anja Bechmann, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet og leder af EU REMID. Foto: Aarhus Universitet.

“I stedet for at forskere og journalister arbejder med falske nyheder i hver sin silo, så prøver vi nu at skabe et center, hvor vi laver koordinerede indsatser,” siger Anja Bechmann og fortsætter:

“Og så kan den viden komme ud på den anden side i form af værktøjer, som både folkeskoler, gymnasier og også journalister kan bruge, når de navigerer på sociale medier.”

Forurener demokratiet

Hvor stort et problem falske nyheder på sociale medier udgør, er endnu usikkert. Men det er vigtigt at finde ud af, siger Anja Bechmann.

“Det er et forholdsvist nyt fænomen, at falske nyheder bliver spredt hurtigt og i lukkede fora på sociale medier, hvor adgang til data er lukket. Og hvor meget falske nyheder fylder, er næsten det sværeste spørgsmål. For vi taler ikke kun om Facebook, Snapchat og Twitter. Det er alle sociale og etablerede medier, vi skal blive klogere på.”

TjekDet er blandt det nye forskningscenters samarbejdspartnere. Og faktatjekmediets chefredaktør, Lisbeth Knudsen, ser centeret som en “absolut nødvendighed.”

“Fejlinformation både bevidst og ubevidst er blevet en af de helt store udfordringer for vores demokrati. Det repræsenterer en forurening af vores informationsmiljø. Det søger at ødelægge vores tillid til demokratiske institutioner og øger politisk forvirring. Vores demokratier har aldring været mere sårbare,” sagde hun i sin tale til forskningscenterets åbning mandag.

Det nye forskningscenter vil i øvrigt være de nordiske landes referencepunkt for det europæiske projekt SOMA, som er et netværk af værktøjer og vidensdeling i arbejdet mod falske nyheder på nettet.

Forrige artikel Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook Næste artikel Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.